1.2 mio har flere kroniske sygdomme men bliver rundtossede i systemet

1,2 millioner i Danmark lider af mere end én kronisk sygdom. Men hjælpen er ikke altid god nok, mener læger.

Sundhedsvæsenets tilbud om behandling og genoptræning til den voksende gruppe af multisyge patienter, der lider af mere end én kronisk sygdom, er ikke gode nok.

Det mener et flertal af landets læger, viser en ny undersøgelse udført af Gallup for Lægeforeningen.

Undersøgelsen er foretaget blandt 670 repræsentativt udvalgte læger.

LÆS OGSÅ: Hvad med at satse på forebyggelse?

Her har 64 procent af de adspurgte erklæret sig enten "enig" eller "delvist enig" i, at "sundhedsvæsenet i dag generelt mangler velkvalificerede tilbud til patienter med multisygdom".

Derfor er der brug for bedre samarbejde i sundhedsvæsnet. Det mener formanden for Lægeforeningen, Andreas Rudkjøbing.


- Der er simpelthen behov for, at vi bliver langt bedre til at behandle patientens samlede situation, og at vi prøver at tænke samlet, så vi sammen kan løse patientens problemer, siger han.

Antallet af multisyge patienter vokser. Ifølge patientforeningen Danske Patienter lider 1,2 millioner af mere end én kronisk sygdom.

- Der er rigtig mange patienter, som både går til behandling på hospitalet og ved deres egen læge, men som samtidig får hjælp i det kommunale. Her skal vi have løftet samarbejdet gevaldigt, siger Andreas Rudkjøbing.

Lægeformanden peger på, at lægerne i fremtiden skal tænke mere på tværs og inddrage patienten i højere grad.

Patientinddragelse kan være en god idé. Men det kan ikke stå alene. Det mener Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter.

Hun understreger, at der er behov for en patientansvarlig læge, som følger patienten og koordinerer behandlingen.

LÆS OGSÅ: Sådan puster vi liv i forebyggelsen

- Kombinationen af inddragelse og den patientansvarlige læge, hvor der er én, der har ansvaret for at binde et forløb sammen, er et meget stærkt redskab til at skabe god kvalitet i forløbet, siger Annette Wandel.

Mennesker med multisygdom snubler i det danske sundhedsvæsen, der er organiseret i siloer, påpeger hun.

- Vi mangler bindeleddet mellem dem, siger Annette Wandel.

- Overordnet skal man tænke sundhedsvæsnet, så specialerne i højere grad kommer til patienterne, i stedet for at patienterne skal løbe spidsrod imellem dem.

FAKTA: Sådan er det at være multisyg
Multisyge patienter har to eller flere kroniske sygdomme oven i hinanden.

1,2 millioner mennesker i Danmark lider af mere end én kronisk sygdom og er dermed multisyge.

Her kan du blive klogere på betegnelsen:

* Udbredelsen af multisygdom stiger.

* Blandt de udbredte multisygdomme er gigtlidelser, hjerte-kar-sygdomme, psykiske lidelser, KOL, allergi, astma og forhøjet blodtryk.

* Multisygdom er mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd.

* Multisygdom forekommer markant mere hos kortuddannede.

* Blandt borgere med multisygdom er der færre i den erhvervsaktive alder i arbejde.

* Mange har flere end fire kroniske sygdomme. Det gælder 22 procent af kvinderne og 17 procent af mændene i alderen 65-74 år.

Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil og Danske Patienter

/ritzau/

 

Emneord: Kronikere, Kronisk sygdom, Kronisk syge, Diagnoser, Lægeforeningen, Danske Patienter, Anette Wandel, Andreas Rudkjøbing, Patientansvarlige læge, Helhed i sundhedsvæsnet, Sundhedsvæsnet, Sundhedsområdet
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5978

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 17.06.17 M.S. Carstens
    Sygehus/læge/kommune hytter hver sit

    Hvad hjælper det, når en borger står med flere diagnoser fra speciallæger og sender dem til de kommunale visitatorer, når det er en/to halvgamle sygeplejersker/tvivlsomt uddannede sagsbehandlere, der leger gæt og grimasser med borgeren?
    For så derefter at erkende, at de ikke har nogen lægekonsulent til at støtte sig i, at forstå de lægelige diagnoser, før de selv sletter 2/3 dele af det, som speciallægerne har skrevet og lægger deres egen (manglende)forståelse til grund, for dybt indgribende afgørelser for borgeren?

    Kommunerne skal være back up for borgernes legitime/retlige behov/diagnoser, men reelt er borgeren sparket ud til lev/dø, ud fra det lident, som ovennævnte kommunalt ansatte forstod og lagde til grund for:
    Vi kan ikke ud af dine diagnoser se, at du har behov for ...., hvorfor vi giver afslag (ok; gennem ankenævnet: 6 mdr. + fri gentagelse til kommunen.
    Vi har igen bedt om statusraport fra dig læge, men denne skriver, at der ikke er noget nyt at meddele fra sidste gang ( før den gik til ankenævntet), så vi vedholder vores afslag på hjælp.
    Så går den på 3. gang videre til ankenævnet .....
    og borgeren må på 3. år se, at både helbred og liv smuldre,
    SAMTID med, at "ledende" ansatte nedad i systemet, ser sig "velbegrundet" til, at lade borgeren stå på mål, for aldeles faglig ufrankerede medarbejderes ret til, at hævde sig i det nederste hiraki, på udsagn som end ikke kan følges i journaler, men dog kommer med i førstnævntes vurderinger.

    Der hersker, inden for området, et anarki, så menig borger endda ofte bliver miskrediteret af egne, for INGEN kan, med sin fulde forstand, tro på, at det virkeligt forholder sig som så!

    PS
    og kan det hjælpe til, at få fakta på bordet for borgere med flere kroniske sygdomme, inden de alle (og fremtidige) bliver total rundtossede i systemet, må I gerne kontakte mig for faktaindsigt.

    (ja, jeg er heldig, for jeg kan ytre mig, modsat rigtig mange andre)

    Mvh
    M.S.Carstens
    live.dk

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige