Bøjes Verden: Ældreplejen og menneskelighed: En historie fra Tyskland

En historie fra Tyskland sætter den danske debat i perspektiv. Er der mere eller mindre menneskelighed i det danske system, spørger Bøje Larsen.

Kort før det nylige valg til den tyske Forbundsdag havde Spiegel Online en artikel om pleje af ældre og om, hvad plejepersonalet ønskede sig af de tyske partier. (Læs artiklen her.)

Spiegel, der er et ugemagasin, er et af de førende medier i Tyskland, respekteret for sin kvalitetsjournalistik. Det har afsløret mange skandaler i tidens løb. Politisk ligger det som en mellemting mellem Politiken og Information.

Ledelsesaviserne

Ledelsesavisen nr. 9  samler op på debatten om fremtidens offentlige ledelse og styring med opsigtsvækkende indlæg og konklusioner fra konference med 200 ledere og forskere. Se alle artikler her.

Tidligere udgaver af Ledelsesavisen: 

Ledelsesavisen nr. 8 om tillid, kærlighed og nye paradigmer

Ledelsesavisen nr.7  om Sammenhængsreform og Ledelseskommission

Ledelsesavisen nr.6 om partiernes ønsker til ny styring

Ledelsesavisen nr.5 udkom i november 2016.

Ledelsesavisen nr.4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nr.3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her - den opdateres løbende.

Jeg citerer herefter fra artiklen for at danske læsere kan spejle sig i den tyske situation på godt og ondt.

Bloddråben på teststrimlen

”Præcis 5 minutter er sat af til blodsukkeret. Klik, uret løber.

”Sygeplejersken [på tysk "søster", BL] ringer på dørklokken, patienten åbner og hilser. Han sætter sig i sin stol, hun pakker sine instrumenter ud. Hun desinficerer sine hænder og fingerspidser, så kommer stikket, bloddråben på teststrimlen. I overensstemmelse med resultatet forbereder hun insulinindsprøjtningen. Så sprøjtes der. Hun desinficerer sine hænder, pakker sine sager sammen, går til udgangsdøren. ”Ses i aften.”.

”Jeg klarede det tydeligt på under fem minutter,” siger søster Aline Elbisch. Efter mere end 20 år kender hun grebene. ”Men uden rutine går det ikke. Og jeg veksler også gerne mere end 3 ord med patienten. Så tager det længere tid.”

Arbejdsdagen for plejemedarbejdere er strengt tidsstyret. For hver aktivitet er der fastsat en fast pris og fast tid. Hvad der fungerer godt for samlebåndsarbejdere, bør ikke være noget problem med mennesker. En plejemedarbejder bør ikke trække tiden hos patienten over. Den næste venter allerede, og hvor hurtigt man kommer igennem trafikken, afhænger af tilfældigheder.

Private plejefirmaer

Elbisch arbejder for et privat plejefirma, Care-4-You nær Berlin. 20 medarbejdere betjener herfra ca. 100 patienter. Alvorligt syge, seniorer og såkaldte pallativ-patienter, der venter på deres snarlige død.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

20 for 100, det lyder ikke galt. Men mange patienter har brug for 2, nogle 3 besøg om dagen, mange også i weekenderne og om natten. Plejemedarbejdere som Elbisch, der f.eks. også foretager indsprøjtninger, har pr. dag 27 patienter i gennemsnit. Hjemmehjælpere, der bruger 30 til 60 minutter hos patienterne, gør rent og ordner indkøb har dagligt omkring 10 patienter.” Artiklen fortsætter med at beskrive den lave løn, overarbejdet og det hårde arbejde uden karrieremuligheder. 

En leder af et andet plejefirma, nær Køln, blev kendt i Tyskland, da han indrykkede en stillingsannonce, der som en provokation meget direkte beskrev de hårde vilkår og bød på en løn på 850 Euro pr måned [6.330 kr., 1 Euro = 7,45 kr., før skat, BL]. Herefter skriver Spiegel:

”Faktisk betaler Buchholz [leder af firmaet, BL] sine plejemedarbejdere med erhvervserfaring 16,50 Euro i timen [123,- kr., før skat]. Nogle kommer helt op på 3.200 Euro pr. måned [23.800 kr., før skat]. Men det rækker i Køln-området ikke til at ernære en familie," siger han til Spiegel.

Og så ligger lønnen hermed endda over det, som partiet die Linke [svarende til Enhedslisten i DK, BL] på 14,50 Euro [108,- kr. i timen, før skat, den lovfastsatte generelle mindsteløn i Tyskland er 8,84 Euro for 2017, BL]. Ingen bør i erhvervet tjene mindre end 3.000 Euro [pr. måned, før skat, lovede die Linke op til valget. BL].”

Spiegel fortsætter med at fortælle, at socialdemokraternes kandidat til valget lovede 30% mere i løn, men det troede Buchholz ikke på ville blive til noget. De fleste partier havde i deres program forslag om, at der skulle være faste normeringer, altså hvor mange patienter, der maksimalt må være pr. plejemedarbejder. Det er Buchholz dog ikke meget for i sit firma med udgående medarbejdere. Han forklarer i øvrigt, at noget af de lave lønninger og tidssystemet skyldes benhårde krav og forhandling fra sygekasserne. Og når patienterne eller deres pårørende selv skal betale, går de næsten udelukkende efter pris, mener han.

Søster Elbisch argumenterer, at det ikke alene har med løn at gøre.

”Naturligvis ville jeg i jobbet ikke have noget imod at tjene flere penge."

Mere om Bøjes Verden

Bøje Larsen har både været konsulent og -underviser af offentlige ledere og medarbejdere, især i regi af eget firma, forfatter samt forsker. Han var senest professor ved CBS, hvor han nu er tilknyttet som adjungeret. 

Bøje Larsen spidder stemninger og normative opfattelser og inviterer til respektfuld debat.

Læs mere fra  Bøjes Verden lige her.

Men det er ikke den vigtigste faktor ved erhvervsvalget mener hun. Den, der vil gøre plejen virkelig attraktiv, må tilbagegive det dets menneskelighed. Ikke afregning i minuttakt, men en metode, som tillader, at man kan komme tættere på patienterne og gå mere ind på deres ønsker.

”Det ville kropsligt være mindre anstrengende og psykisk tilfredsstillende. Meromkostningerne ville være godt investeret.”

Spiegel slutter artiklen således: ”Men dette punkt findes ikke i noget valgprogram.”

Til mine læsere: Skriv ind, hvordan det tyske system synes at være i forhold til DK. Hvad er din vurdering på godt og ondt?

Tyskland: Lavere indkomst og skat, men man skal betale sygeforsikring ekstra

Lidt oplysninger om Tyskland for at kunne vurdere de nævnte beløb: Indkomstkatten i Tyskland er lavere end i DK, momsen er på 19%. Priserne generelt en del lavere. Huslejen også, f.eks. Berlin  i forhold til København (også selvom tyskerne klager over huslejeniveauet). Og man kan finde lejligheder. Køln, Frankfurt og München er dyrere end Berlin.

Sygeforsikringssystemet: I Tyskland er der 113 private, godkendte sygekasser. Som borger er man forpligtet til at være medlem af en af dem. Sygekasserne er forpligtet til at optage borgerne uanset alder og sundhedstilstand og ikke lade taksterne være påvirket heraf. I Danmark blev sygekasserne afskaffet i 1973. Jeg tror, at Tyskland har opretholdt sit system, fordi man mente, at konkurrencen mellem sygekasserne kunne skabe lavere omkostninger og give borgerne valgmuligheder f.eks. mht. ekstraydelser.

Betalingen til sygekasserne i Tyskland deles som udgangspunkt lige over mellem ansatte og arbejdsgivere. Arbejdsgivernes bidrag er 7,3% af lønnen før skat. Arbejdstagernes i praksis lidt mere, fordi de tilvælger forskellige ydelser f.eks. støtte til alternativ medicin, enestue hvis de er på hospital mm. Arbejdstagernes bidrag ligger derfor på ca. 8,4% af lønnen. Dertil kommer i øvrigt plejeforsikring på et par procent.

Den højestlønnede plejemedarbejder i firmaet nær Køln med en månedsløn (før skat) på 3.200 Euro kan altså skulle betale lidt mere end 320 Euro, dvs. ca. 2.500 kr. pr måned i alt. Om det tyske sundhedssystem er bedre eller dårligere end det danske, har jeg ikke overblik over. Jeg ved dog, at der ikke findes de urimeligt høje ventetider til speciallæger, som jeg læser om i DK.

Emneord: Tyskland, Ældrepleje, Ældreområdet, Ældreomsorg, Plejepersonale, Privat velfærd, OPS, Offentligt privat samarbejde, Forsikringer, Omsorgsmedarbejdere, Sygeplejersker, Fremtidens ældrepleje, Plejeområdet, 201017
Bøjes Verden på DenOffentlige.dk Jeg er født i Valby i København 1943 og er graduated fra Rughavevejens skole og senere, som en overbygning, cand. merc. og lic. merc (ca. = phd) fra CBS. Har delt mit arbejdsliv mellem at være ko...
Aktivitet: Artikler: 10 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 24.10.17 Bøje Larsen
    Til M.S. Carstens

    ”Kun jeg har sandheden, den klare partiske sandhed uden rod”, synes mig at være dit synspunkt.

    Jeg har tænkt over, hvad du mente med din første kommentar om rodet i min artikel. Men jeg tror, at jeg begynder at forstå. Lidt hårdt trukket op: Du ser verden som opdelt i forskellige grupper: 1. MEDARBEJDERNE i det offentlige herunder på det sociale område. 2. BRUGERNE nogle gange kaldet klienterne. 3. BORGERNE som helhed, herunder også ikke-brugerne. 4. POLITIKERNE (selvom du ikke nævner dem, så findes de også i universet).

    Du, ligesom andre, identificerer dig tilsyneladende stærkt med én af disse grupper og anser, at de andre er moralsk underlødige og gør noget forker.

    Nogle identificerer sig meget med medarbejderne i det offentlige (gruppe 1). De er de sande nødlidende. Det er dem, der menes at blive pisket afsted med målesystemer og kontrol. Ingen forstår dem og deres synspunkt. Selv brugerne er i en ekstrem version heraf problemet: F.eks. som det svagt antydes i Spiegel-artiklen: Når brugerne skal betale (og borgene som helhed, gruppe 3), så søger de at trække prisen i bund.

    Andre, hertil regner jeg dig ud fra det begrænsede, jeg forstår, mener, at gruppe 2, brugerne er de sande nødlidende, dem der p….. på og drives rundt. Medarbejderne ses som magtliderlige skrankepaver, der misbruger deres position. Jeg har også selv oplevet den følelse over for det offentlige i nogle situationer, uden at det berettiger til at anse det for den eneste sandhed.

    Gruppe 3 (især borgere, der betaler meget over skatten, men ikke føler, at de får meget igen) mener, at f.eks. det sociale system i Danmark er overudviklet. Der er for mange nassere etc. Doven-roberter. Medarbejdere, brugere og politikere står ifølge dette synspunkt nærmest sammen om at beskytte disse privilegier. Der er dog i dk også betydelig accept af det offentlige, herunder sociale sektor, men mere ondskabsfulde tunger fra tilhængere af de andre grupper mener måske, at det er, fordi de vil sikre sig en billig ulykkesforsikring, hvis det skulle gå galt.

    Gruppe 4, politikerne søger at balancere mellem disse krav, de stakler, mens de skældes ud af de andre grupper, der mener, at de ikke forstår noget, kun promoverer sig selv etc.

    I sine ekstreme former, som jeg synes, at du går i retning af (læg mærke til min sprogbrug), er en sådan tænkning for mig ensidig og ubehagelig. Jeg deler den ikke.

    Det svarer for mig for meget til en traditionel marxistisk ide om, at arbejderklassen er de eneste med moralsk og sand viden. Partiet handler på deres vegne. I partiet handler ledelsen på partiets vegne. Borgere, ”kulakker” (bønder i Sovjet) og andre, der ikke er med, kan henrettes.

    I et vist andet system var de ”ariske racer” de rigtige. Andre kunne man frit gå efter.

    I Ku Klux Klan er de ”hvide” de rigtige. De andre er fjenden.

    I religioner (og lad Islam i denne omgang slippe) har man slået hinanden ihjel i stor stil. F.eks. i den såkaldte 30-års krig, der var en kamp mellem to grupper, der begge følte sig meget rigtige og ude i guds ærinde (katolikker og protestanter).

    Konklusion: Grunden til, at du finder min artikel ”rodet” er, tror jeg, at jeg i min blog om de tyske forhold nægter at indtage kun ét ståsted, kun at forfægte én gruppes interesser. For mig er der flere sandheder eller perspektiver, der er relevante for en samfundsmæssig problemstilling som denne. Både medarbejdernes (som er mest i fokus i Spiegel-artiklen) og brugernes, både politikernes og de generelle borgeres.

  • 24.10.17 M.S. Carstens
    @Bøje Larsen

    Og jeg forstår stadig ikke (trods nu flere læsninger også den tyske), hvad det er, du vil med dit skriv her?
    På den ene side er det kort for borgeren både her og i Tyskland og på den anden side er det, VIDT, forskellige arbejdsbetingelser.
    Snakker du for personalet eller for borgere?

  • 21.10.17 Bøje Larsen
    Mere rod

    Jeg forstår ikke din kommentar.

  • 21.10.17 M.S. Carstens
    ???

    Det er godt nok en rodet artikel, som jeg vist må læse et par gange mere, for at forstå, om det går på borgerens ve og vel eller den ansattes lønvilkår/je´g har magten over den enkelte borger?

    PS.
    Jeg har selv arbejdet på et stort privat plejehjem i Hamburg og kan i dag se, at selv offentlige institutioner som f.eks. hjemmeplejen, slægter kulturen skræmmende på, i mangt og meget, ja endda helt ned til den enkelte medarbejders ego overfor for borgerens ret.
    Må jeg stille henvise til vores lov, som mangt en kommunal ansat end ikke kender, skønt man er ansat til, at udøve den:
    Servicelovens §81

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige