Bøderne vælter ind til bosted med udviklingshæmmede: Beboere skal følge regler for storkøkkener

Når to beboere og en pædagog spiser og laver mad sammen skal bosted føre dagbog over madens temperatur. Fødevarestyrelsen sender bøder for tusindvis af kroner til bostedet, fortæller DR Tekanten.

Et bosted for voksne udviklingshæmmede i Børkop har betalt 87.500 kroner i bøder til Fødevarestyrelsen på lidt over et år.

Bøderne er faldet, fordi pædagogerne har glemt at måle og registrere temperaturen på den mad de tilbereder sammen med de udviklingshæmmede.

Den udgift ærgrer centerleder Tommy Neesgaard fra Fuglekær Udviklingscenter.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Vi kunne have lavet mere med borgerne. Vi kunne have haft ansat mere personale hen over året, så det kan gå ud over mange ting, siger han til DR Trekanten.

Botilbudet i Børkop er delt op i små enheder med to til fire beboere, hvor pædagogerne prøver at skabe hjemlige rammer, hvor de køber ind og laver mad med beboerne.

Det er i den proces, at der skal føres dagbog over temperaturen på fødevarerne, den såkaldte egenkontrol. Det blev dog ikke gjort godt nok, og på en enkelt dag i juni 2016 faldt der bøder på 60.000 kroner, fordi der var fire boenheder med samme fejl.

En tilsvarende fejl blev konstateret i år igen, hvor der blev uddelt bøder for 27.500. Og det må ikke ske igen, siger centerleder Tommy Neesgaard.

- Jeg kan godt forstå at pædagoger, der laver mad sammen med borgere, der har behov for megen støtte og hjælp, ikke er opmærksomme på dokumentationen, men derfor skal det jo være i orden alligevel, siger han.

Straffes som et professionelt køkken

Der er dog noget galt, når et pædagogisk botilbud bliver bedømt og straffet ligeså hårdt som for eksempel et pizzaria på grund af manglende egenkontrol.

Det mener Gitte Frederiksen (V), formand for Voksenudvalget i Vejle Kommune og dermed politisk ansvarlig for botilbud i Vejle Kommune.
- Jeg mener, at der er tale om utroligt mange arbejdstimer og et unødvendigt tidsspilde, som for mig er et regeltyranni, som jeg synes skal stoppes, så jeg vil tage det op med ministeren, siger hun.

Fuglekær Udviklingscenter har ikke fået nogle anmærkninger for hygiejne eller rengøring. De 87.500 kroner er altså udelukkende delt ud på grund af manglende registrering af temperatur på madvarer.

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Det er blevet præciseret over for pædagogerne, at de skal efterleve og følge reglerne både på mail og ved møder.

Fødevareminister Esben Lunde Larsen vil ikke interviewes om , hvorvidt reglerne for botilbud generelt er rimelige. Han meddeler skriftligt, at "Jeg vil på ingen måde gå på kompromis med fødevaresikkerheden". Dog vil han bede Fødevarestyrelsen om at tale med Fuglekær Udviklingscenter, for at se om deres egenkontrol kan gøres på en anden måde.

Emneord: Bosteder, Voksne udviklingshæmmede, Udviklingshæmmede, Handicappede, Bosted, Botilbud, Fødevarekontrol, Regelstyring, Fødevarestyrelsen, Fuglekær Udviklingscenter, 011117, Vejle Kommune, KV17, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Kvmail20172
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige