Boligrabatten stiger: Københavnere prissætter for højt

Prisen på ejerlejligheder i Hovedstaden stiger fortsat i et meget højt tempo. Og sælgerne prissætter nu så højt, at de må give større nedslag i prisen, når de skal lukke en handel.

Når de københavnske ejerlejlighedsejere sætter boligen til salg, er den fineste disciplin i øjeblikket at prissætte realistisk. Flere år med heftige prisstigninger har gjort sælgerne særdeles optimistiske. Alt tyder dog på, at prisniveauet har oversteget købernes økonomiske øvre grænse, idet nedslaget på salg af ejerlejligheder i Region Hovedstaden er steget markant. Henover det seneste år er rabatten steget 42,5 procent, viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks for april 2018.

”Den helt store årsag til, at nedslaget er steget, er, at folk ganske enkelt prissætter alt for højt, og det hænger uden tvivl sammen med, at aktiviteten på det københavnske boligmarkedet har været ekstremt højt længe. Priserne har været på himmelflugt i flere år, og alligevel er salgstiden faldet. Derfor kan det være svært at forstå, at man nu skal til at justere på forventningerne,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Priserne stiger knap 10 procent

Det stigende nedslag er med til at lægge en lille dæmper på prisernes stigningstakst, der dog ligger på et særdeles højt niveau. Sammenligner man ejerlejlighedspriserne i Region Hovedstaden i april 2017 og april i år, er der tale om en stigning på 9,4 procent. På sigt kan stigningen give anledning til bekymring.

”Vi har nu haft flere år med prisstigninger i den størrelsesorden, og det er mere end, hvad markedet kan bære, hvis udviklingen fortsætter. For perspektivets skyld kan nævnes de nyligt forhandlede lønstigninger på otte procent over en treårig periode for de offentligt ansatte. På boligmarkedet har vi set stigninger på den øvre side af otte procent og endda hvert eneste år siden rentefaldet i 2015. Der skal ikke de store udregninger til at forstå, at så store prisstigninger udvander almindelige menneskers økonomi,” siger Birgit Daetz.

At priserne stiger samtidig med, at der bliver forhandlet større rabatter på bolighandlen, bidrager til et samlet billede af, at priserne har nået uholdbare højder. Der er dog endnu ikke grund til at trykke på alarmknappen, mener Birgit Daetz.

”I marts så vi et faldende salg af ejerlejligheder i Aarhus og København. Det gjaldt særligt de store boliger, hvor prisniveauet ganske enkelt er for højt. Faldet er naturligvis et resultat af prisudviklingen, men også af indførelsen af strammere låneregler, som vi ser en effekt af nu. Min forventning er, at vi i den kommende tid fortsat vil se et salg under niveau på markedet for ejerlejligheder, og på sigt vil det også påvirke salgspriserne.”

Emneord: Boligmarked, Boligsiden, Region Hovedstaden
Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 74 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 18.04.18 Politik
    Erhvervsfremme skal have det lange lys på

    Virksomhederne i Østdanmark skal være på tæerne, hvis de skal klare sig i konkurrencen med resten af verden. Det viser en ny fremtidsanalyse, som Deloitte har lavet for Region Sjælland, Region Hovedstaden og Erhvervsministeriet.

  • 10.04.18 Sundhed
    Ny brugerundersøgelse skal forbedre Sundhedsplatformen

    Sundhedsplatformen er hurtig og stabil, men brugervenligheden halter. 27% af medarbejderne på Region Hovedstadens hospitaler er tilfredse med systemet, 40% er utilfredse, mens hver tredje hverken er tilfreds eller utilfreds.

  • 11.03.18 Infrastruktur
    Her har husejerne tabt flest penge efter finanskrisen

    10 år efter priserne toppede: Flere af de boligkøbere, der erhvervede sig et hus, inden krisen ramte, har siddet med en økonomisk varm kartoffel i skødet lige siden. Men hvor har husejerne tabt mest, og hvem har for længst krydset kriseniveau? Det vi

  • 07.03.18 Infrastruktur
    Det er blevet markant hurtigere at sælge sit hus i Danmark

    Den gennemsnitlige salgstid på et hus i Danmark er faldet to en halv måned på bare fem år. Det er især blevet nemmere at sælge i Vest- og Sydsjælland, hvor Ringsted har oplevet en markant reduktion på hele ni måneder. Det viser nye nøgletal fra Bolig

  • 20.02.18 Infrastruktur
    Salget af ejerlejligheder falder i de største byer

    Antallet af solgte ejerlejligheder i årets første måned ligger for første gang siden 2011 under niveau i forhold til året før. Årsagen skal findes i et dalende salg i Københavns- og Aarhusområdet, viser nye tal fra Boligsiden.dk.