Brexit-debat i Parlamentet: Først grænser og penge, så frihandel

De 27 lande, der fortsætter EU-samarbejdet, vil optræde samlet og fair over for Storbritannien under de kommende forhandlinger om den britiske exit.

Det siger EU-præsident Donald Tusk onsdag under en debat i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

- Vores optræden i disse forhandlinger vil vise Den Europæiske Union fra sin bedste side, når det gælder sammenhold, politisk solidaritet og fairness over for Storbritannien, siger Donald Tusk.

Han siger, at der først skal sikres en ordentlig britisk udtræden af EU.

Ny Europa-sektion på DenOffentlige

Europa-debatten er blevet historisk væsentlig. Derfor kan du på DenOffentlige.dk/europaeisk-samarbejde finde en selvstændig sektion, der debatterer og formidler fra debatten om Europa og det europæiske samarbejde.

Vores Europasektion skabes i samarbejde med udgiverne på DenOffentlige.

Det handler om EU-borgernes fremtidige rettigheder i Storbritannien - og omvendt. Om det økonomiske mellemværende mellem Storbritannien og EU. Og om at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland.

Først når der er tilstrækkelige fremskridt på de områder, kan der tales om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien, herunder en frihandelsaftale, siger Tusk.

EU's chefforhandler, Michel Barnier, siger, at den faseopdelte tilgang ikke er der for at skabe problemer eller straffe Storbritannien.

- Faseopdelingen er der for at løse problemerne i den rigtige rækkefølge, siger han.

Michel Barnier understreger, at hans mål som EU's chefforhandler er at skabe tillid mellem parterne for at nå en aftale om fremtidens forhold.

- Vores mål er at indgå en aftale med Storbritannien. Ikke imod Storbritannien, siger han.

Den britiske EU-modstander Nigel Farage fra Ukip siger under debatten i Europa-Parlamentet, at Storbritannien ikke kan mobbes til at makke ret.

- Enten får vi nogle voksne, fornuftige krav fra EU, eller også vil Storbritannien være tvunget til at gå sin vej inden årets udgang, siger Farage.

Han henviser til spekulationer i medierne om, at den britiske exit-regning kan løbe helt op i 100 milliarder euro (750 milliarder kroner).

Men ifølge Michel Barnier ligger der endnu ikke nogle tal på bordet.

Den endelige udregning af det økonomiske mellemværende mellem EU og Storbritannien vil afhænge af opgørelsesmetode og tidsplan, siger han.

EU27-landenes europaministre ventes på et møde i Bruxelles mandag at vedtage et detaljeret brexit-mandat til Michel Barnier.

Exit-forhandlingerne starter efter det britiske parlamentsvalg 8. juni.

Storbritannien ventes senest at forlade EU 29. marts 2019.

/ritzau/

Emneord: Brexit, Donald Tusk, Europæisk samarbejde, Europa-politik, Europa-Parlamentet, Storbritannien, Michel Barnier, 170517
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5978

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige