Corydon blev advaret i skatteskandale

Den tidligere finansminister Bjarne Corydon blev advaret om, at inddrivelsessystemet EFI ikke virkede

Med et sparekrav på 750 millioner kroner spillede den tidligere finansminister og nu MCKinsey-direktør Bjarne Corydon en helt central rolle i forbindelse en fyringsrunde, som i praksis tappede Skat for manuelle kræfter i inddrivelsessystemet i de år, hvor det kuldsejlede digitale EFI-system skulle rulles ud. 

Det kan BT i dag fortælle. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

Fyringerne blev gennemført selvom EFI ikke fungerede, hvilket Dansk Told- og Skatteforbund advarede ministeren om i et skrivelse med titlen ‘Skat er på katastrofekurs – der skal gribes ind nu!’ 

Det fortæller forbundsformand Jørn Rise til BT. 

“Der blev måske sat strøm til EFI, men i praksis fungerede systemet ikke, og vi advarede blandt andet finansministeren ved at sende ham en udtalelse fra vores repræsentantskabsmøde i oktober 2013,” siger Jørn Rise til BT. 

Bjarne Corydon var formand for regeringens økonomiudvalg og finansminister, og han sad med dirigentstokken, da Finansloven for 2014 skulle forhandles hjem i løbet af efteråret 2013. 

Sparekravet på 750 mio. kroner fremgår af et referat fra et møde i det såkaldte hovedsamarbejdsudvalg i Skat, som fandt sted den 27. august 2013, og som havde deltagelse af ledelsen i Skat og medarbejderrepræsentanterne.

Her drøftedes spareplanerne, og af referatet fremgår det, at Skatteministeriet på daværende tidspunkt fik ‘faste budgetrammer på finansloven frem til 2017’ og at ‘der skal opnås effektiviseringer på næsten 750 mio. kroner i perioden 2013 til 2017’. 

Historierne om Skat

Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her. 

“Det har i høj grad været Finansministeriet, der har kørt besparelses-processerne i Skat, og ministeriet er i mine øjne medansvarlige i det her ikke mindst under Bjarne Corydon. Skatteministeriet barberede budgetterne, og på den måde tvang man Skats ledelse til at foretage effektiviseringer her og nu. Men man sikrede sig ikke, at det it-system, der skulle erstatte de fyrede medarbejdere og sikre besparelsespotentialet, fungerede,” siger Peter Skærbæk, der er professor ved Institut for Regnskab og Revision ved Copenhagen Business School. 

Dermed bliver Bjarne Corydon - sammen med sin tidligere socialdemokratiske kollega Mette Frederiksen og som tidligere beskrevet i BT - trukket ind i skatteskandalen, hvis forløb nu skal granskes af en kommission. Det var begge medlemmer af regeringens magtfulde økonomiudvalg, som blåstemplede den fortsatte sparekurs i Skat i de år, hvor EFI-systemet skulle stå sin prøve. 

“Sparekravene var med til at skubbe Skat ud over kanten, og vi advarede adskillige gange om, at vi ikke kunne løfte opgaven med inddrivelser med så massive besparelser. Vi tog os til hovedet og tænkte, at det var ren galimatias,” siger Jørn Rise. 

Det er ikke lykkedes BT at få en kommentar fra Bjarne Corydon. Finansministeriet oplyser til BT, at ‘Skatteministeriet på senere finanslove blev tilført en række større merbevillinger – bl.a. i lyset af, at implementeringen af EFI viste sig ikke at forløbe som forudsat af Skatteministeriet, da analysen blev udarbejdet og finanslovforslaget for 2014 fremlagt.’

Emneord: Bjarne Corydon, Skatteministeriet, Finansministeriet, Skat, EFI, 290517-1
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1111 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 29.05.17 Henning Kjær
    Nu fortsætter Bjarne Corydon som rådgiver!

    Med Bjarne Corydon i spidsen præsenterer den indflydelsesrige konsulentvirksomhed McKinsey en rapport, der gennemanalyserer teknologiens mulige påvirkning af arbejdsmarkedet. Tallene inviterer til en grundig debat om balancen mellem teknologi og samfundets udvikling. Hent rapporten her.


    (følgende er en pressemeddelelse fra Innovationsfonden)

    Med Bjarne Corydon i spidsen har McKinsey & Company, præsenteret en rapport der viser at kendt teknologi er i stand til at erstatte 40 procent af danskernes arbejdstimer.
    Det var nok det Bjarne Corydon forsøgte med Skat, og alligevel spredes nyheden af pressen til en ukritisk offentlighed.
    Det er kejseren nye klæder om igen.


  • 29.05.17 Kurt Damsted
    Den tidligere finansminister Bjarne Corydon blev advaret om, at inddrivelsessystemet EFI ikke virkede

    Det bliver rart, at få den fulde sandhed frem af hele forløbet.
    En ting kan man imidlertid lære allerede nu, og det er, at man ikke skal kapitalisere "gevinsten" af nye IT systemer FØR de virker.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige