Energitilsynet bliver til forsyningstilsynet

Lave priser og hurtigere sagsbehandling bliver de klare målsætninger for Energitilsynet, som regeringen har lavet en bred politisk aftale om at give flere muskler og skarpere tænder.

Tilsynet skifter navn til Forsyningstilsynet og skal i langt højere grad end i dag være forbrugernes vagthund på energi- og forsyningsområdet, mener energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Bekæmpelse af sagspukler samt tæt dialog og overvågning af forsyningssektoren. Det bliver opgaven for den kommende direktør for Forsyningstilsynet.


Regeringen, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har besluttet at erstatte den nuværende bestyrelse med en uafhængig direktør, som skal arbejde for en smidig sagsbehandling og sikre at reglerne inden for fjernvarme, el og gas er tidsvarende og til gavn for forbrugerne.

”Forsyningstilsynet skal fungere som forbrugernes uafhængige vagthund i forhold til energi- og forsyningssektoren. Forbrugerne risikerer at betale for meget for gas, el og varme, når tilsynet ikke er stærkt og effektivt.”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

”Tilsynet skal have muskler til at varetage forbrugernes interesser i dialog med en branche, som i stigende grad bliver kommercialiseret og professionaliseret. Branchen er jo velorganiseret og gode til at varetage deres egne interesser, men der er desværre eksempler på, at det er sket på bekostning af forbrugerne. Det synes jeg bl.a., at de seneste sager om forrentning i fjernvarmesektoren og elselskaber, der har foretaget store investeringer i fejlslagne projekter, har været eksempler på.”

Sager om uhensigtsmæssige varmeprisstigninger og sagsbehandlingstider på helt op til 14 år kan i nogen grad tilskrives den nuværende organisering og har medført et betydeligt priseftersmæk for mange forbrugere. Et bredt flertal i Folketinget har opfordret selskaberne til at trække deres ansøgninger om forrentning tilbage, men kun få selskaber har fulgt denne opfordring.

De lange sagsbehandlingstider skaber samtidig usikkerhed for selskaberne og tilbageholdenhed i forhold til at gennemføre nødvendige investeringer i grønnere og mere effektiv teknologi.

”Vi har brug for et tilsyn, som er effektivt og hele tiden holder et vågent øje med sektoren og hjælper med at udvikle reguleringen, så den fremmer effektiviseringer, teknologiudvikling og en omkostningseffektiv grøn omstilling.” siger energi, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Det nye Forsyningstilsyn får en central rolle i forhold til at realisere regeringens målsætning om effektiviseringer i forsyningssektoren, som skal give lavere priser for forbrugerne.

”Regeringen har en ambition om at effektivisere forsyningssektoren for 5,9 mia. kr. i 2025. Vi har brug for et stærkt Forsyningstilsyn, der kan gå forrest i arbejdet for at realisere det potentiale til gavn for forbrugerne”, afslutter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Fakta

  • Energitilsynet har i løbet af 2017 truffet endelig afgørelse i sager om forrentning i fjernevarmesektoren, der stammer helt tilbage fra 2003, dvs. en behandlingstid på 14 år.
  • Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 7 måneder for de sager, der forelægges Energitilsynet og 4 måneder for de sager, der behandles af sekretariatet
  • Det forventes, at regeringens forslag vil indebære kortere sagsbehandlingstider. Ved udmøntningen af reguleringen kan der bl.a. via resultatkontrakt med direktøren stilles klare mål for sagsbehandlingstider.
  • I modsætning til tilsyn i andre lande er Energitilsynet i dag en rent administrativ myndighed uden ansvar for udvikling og tilpasning af regulering. Forsyningstilsynet inddrages tættere i regeludviklingsarbejdet, så uhensigtsmæssige regler hurtigere opdages og ændres.
  • Der være faste, regelmæssige møder mellem Forsyningstilsynet og ministeriet, så der er en aktiv dialog om evt. problemer i reguleringen.
  • Hvert år omsætter forsyningssektoren for ca. 80 mia. kr., og en dansk husholdning bruger i gennemsnit 37.000 kr. årligt på vand, varme, el, gas og tele.
  • I september 2016 fremlagde regeringen Danmarkshistoriens første forsyningsstrategi, og målsætningen er at give de danske hustande et øget rådighedsbeløb på 2.800 kr. årligt i 2025 gennem bedre styring, lofter over priserne, øget konkurrence og bedre tilsyn.
  • Som opfølgning på aftalen om ny regulering af fjernvarmesektoren og i forlængelse af den nye aftale om tilsynet, vil regeringen snarligt fremsætte et lovforslag, der skal sikre, at Forsyningstilsynet har tilstrækkelige data om varmeselskaberne til at kunne efterse, at reglerne overholdes, og at selskaberne drives effektivt til gavn for forbrugerne.

 

Emneord: Energitilsynet, Forsyningstilsynet, Navneskifte, Forsyningssikkerhed, Forsyningssektor, 051017, Lars Christian Lilleholt, Energi- og klimapolitik
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1227 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige