Forsker: Facebook kan føre til en global epidemi af psykiske lidelser

Dansk forsker udtrykker ny bekymring for konsekvenserne af vores Facebook-vaner.

Verdens mest populære sociale medie, Facebook, kan skabe alvorlige psykiske sygdomme hos personer, som er disponeret for dem. Hvis det er tilfældet, kan vi stå over for en decideret global epidemi af psykiske sygdomme.

Sådan lyder advarslen fra den danske læge Søren Dinesen Østergaard i en leder i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica.

»Hvis man tror på forskningen, der viser, at brug af Facebook og andre sociale medier har en negativ effekt på brugernes psykiske velbefindende, synes det sandsynligt, at denne effekt vil udløse psykiske lidelser hos et mindretal, men selvfølgelig langt fra hos alle,« forklarer Søren Dinesen Østergaard, læge og lektor fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Problemet opstår ifølge forskeren, fordi vi er tilbøjelige til at sammenligne os selv med andre, og vi samtidig primært deler vores positive historier på de sociale medier.

»Vi er som art højt udviklet til at indplacere os selv i sociale hierarkier, og det påvirker os psykisk negativt, hvis vi føler, at vi er på vej nedad i disse hierarkier. Jeg tror, at Facebook og de øvrige sociale medier sætter en kunstig høj standard for succes i sociale hierarkier.«

»Derfor er der en risiko for, at disse mediers gennemsnitlige brugere føler sig underlegne og lider psykisk under det – formentlig uden at være bevidste om, at det forholder sig sådan, og uden at der er legitim grund til at føle sig underlegen,« siger Søren Dinesen Østergaard.

Ph.d. i psykologi Andreas Lieberoth har kigget forskningsreferencerne igennem. Han sætter dog spørgsmålstegn ved, hvorvidt den nuværende forskning på området kan bære Søren Dinesen Østergaards bekymring for en global epidemi af psykiske lidelser.

»Østergaard skriver ganske rigtigt, at det er svært at drage kausale sammenhænge mellem Facebook og de målte negative effekter på mentalt velbefindende, som Østergaard henviser til i sin leder. Det er vigtigt i den sammenhæng at forstå, at der er langt fra nedsat psykisk velbefindende til en klinisk diagnosticeret depression, som er en behandlingskrævende tilstand,« siger Andreas Lieberoth, der er adjunkt på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Søren Dinesen Østergaard er enig i, at der er en væsentlig forskel mellem nedsat psykisk velbefindende og regulær depression, men påpeger:

Læs mere om DenOffentlige

Læs mere om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

»Sammenhængen mellem nedsat psykisk velbefindende og depression er videnskabeligt veldokumenteret, så jeg synes bestemt, at teorien er plausibel. Jeg tror dog kun, at brug af de sociale medier kan udløse depression hos mennesker, der er disponerede for at udvikle denne sygdom og befinder sig på grænsen til en depressiv episode,« siger Søren Dinesen Østergaard.

»Faktisk er netop denne gruppe særligt 'hårde' ved sig selv, når det gælder sammenligninger med andre mennesker, så her har de sociale medier muligvis en mere udtalt negativ effekt på det psykiske velbefindende, end man ser hos den gennemsnitlige befolkning,« afslutter Søren Dinesen Østergaard til Videnskab.dk.

Hele historien hos Videnskab.dk

 

Emneord: Sociale medier, Psykologhjælp, Psykologi, Søren Dinesen Østergaard, Facebook, Debatkultur, Debat på sociale medier, 091017
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1317 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige