#hackhadet søger samarbejdspartnere til 12 events for unge

#hackhadet er et ung-til-ung-initiativ, der skal skabe en modbølge til online had. Vi søger skoler, uddannelsessteder, organisationer, foreninger og klubber, der vil være vært for et hackathon for unge.

Opfordringer til hærværk og vold. Hadefulde ytringer mod bøsser eller flygtninge. Propaganda for højre- eller venstreekstremistiske synspunkter. Internettet og sociale medier som Facebook, YouTube og Twitter er meget benyttede platforme til at udbrede online had.

Socialt Udviklingscenter SUS - deler historier på DenOffentlige

Læs mere fra Socialt Udviklingscenter SUS. Det er gode cases og tankevækkende historier lige her.

#hackhadet er et ung-til-ung-initiativ, der skal skabe en modbølge til hadpropaganda og opfordringer til vold, som grupper og enkeltpersoner forsøger at udbrede på internettet og via de sociale medier.

12 hackathons 

#hackhadet består af 12 lokale hackathons - innovationsforløb for unge mellem 16 og 25 år. Det er events med fællesskab og aktivitet. På 12 timer skal de unge være med til at udvikle budskaber og online produkter og kampagner, som har til formål at modvirke online had. De unge lærer at bruge kreative, digitale værktøjer til fx video, grafisk design, animation og quiz, og de får hjælp til at få idéerne ud at leve også efter eventet. I maj 2018 holdes et afsluttende nationalt event, hvor de bedste ideer præmieres.

Værter søges!

Det samlede #hackhadet-initiativ gennemføres af Socialt Udviklingscenter SUS og Implement Consulting Group. Vi afvikler de 12 hackathons i samarbejde med skoler, uddannelsesinstitutioner, foreninger, boligorganisationer, klubber mv. Vi er i fuld gang med planlægningen og søger samarbejdspartnere, der har lyst til at være værter for et  hackathon og skabe interesse hos unge lokalt.

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

De lokale hackathons henvender sig til unge, som ønsker at gøre en positiv forskel, og som har interesse for digitale værktøjer og sociale medier. Vi håber at kunne samle omkring 50 unge ved hvert hackathon – på tværs af skoleklasser, studier, klubber, foreninger mv. Et hackathon kan fx indgå som en del af et skole- eller studieprojekt.

Værd at vide for værter: Hent pdf om #hackhadet
Vil I vide mere eller har I lyst til at være værter, så kontakt os gerne.

Kontakt:
Anna Helene Mollerup, chefkonsulent i SUS, ahm@sus.dk, tlf. 2845 9011
www.sus.dk

#hackhadet gennemføres med støtte fra Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme


OBS - Studerende søges!

Lige nu søger vi studerende til at afprøve hackathon-konceptet den 28. eller 29. november i 6 timer. Hvis der er interesse for et projektsamarbejde til foråret 2018, er det også en mulighed. Kontakt os og hør nærmere.

Emneord: Socialt Udviklingscenter SUS, Hacking, Mobning, Hackathon, Aktive børn og unge, Debat på sociale medier, Vold som udtryksform, Trusler, 031117
Socialt Udviklingscenter SUS på DenOffentlige.dk Socialt Udviklingscenter SUS arbejder med social innovation og sociale opfindelser. Vi udvikler og samarbejder om projek­ter og indsatser, der er med til at skabe bedre livsvilkår for socialt uds...
Aktivitet: Artikler: 61 | Events: 26 | Kompetenceområder: 7

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige