Helle Thorning-Schmidt: Mette F. var enig i reformlinjen

I forbindelse med en ny bog siger Helle Thorning-Schmidt, at hun ikke var alene om de mange reformer. Anmeldere giver bogen fra 2 til 5 stjerner..

Nogle socialdemokrater har travlt med at lægge afstand til Helle Thorning-Schmidt (S), men nu slår den tidligere statsminister tilbage med et forsvar for hendes reformiver.

Hun slår fast, at der i partiet og hos den efterfølgende formand, Mette Frederiksen, var opbakning til de reformer, der siden hen er blevet kritiseret og lagt afstand til.

- Det var en samlet ledelse. Mette og jeg har arbejdet sammen i mange år. Hun har altid siddet i mine ledelser og har været minister i mine regeringer.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Vi lagde grunden til, at opsvinget kunne komme til Danmark. Det var det vigtigste for mig overhovedet at komme igennem den økonomiske krise med vores solidaritet og vores velfærd i behold, siger Helle Thorning-Schmidt.

I en ny bog, der udkommer torsdag, forsøger landets tidligere statsminister at tage læserne med bagom nogle af sine beslutninger som statsminister.

Mette Frederiksen stod som beskæftigelsesminister selv i spidsen for en besparelse på kontanthjælpen. Men også andre upopulære beslutninger blandt socialdemokrater og støttepartier, var der enighed om i Socialdemokratiets top.

Det gælder blandt andet en skattereform, der hævede topskattegrænsen.

Kun en sænkelse af selskabsskatten førte til intern uenighed i partiet, lyder det fra Thorning.

Men hun fastholder, at det var rigtigt at gøre.

- Jeg tror ikke, vi var helt enige om selskabsskatten. Men på de store linjer vil jeg mene, at vi var enige om den retning, vi skulle i.

- Der er ingen i dag, der foreslår, at vi skal hæve selskabsskatten, det tyder nok på, at det var en fin nok beslutning, siger hun.

Se vores bogsektion

I samarbejde med flere forlag tilbyder DenOffentlige en selvstændig bogsektion. Her kan du læse om nye bøger, finde inspiration fra forskellige udgivelser og læse anmeldelser. 

Find vores bogsektion her.

Ellers var der fuld opbakning, siger Helle Thorning-Schmidt om de reformer, der har skabt størrelsen på råderummet, som Mette Frederiksen i dag vil bruge på velfærd.

Mette Frederiksen var i hele forløbet en del af regeringens topledelse med sæde i det magtfulde økonomiudvalg, der koordinerer regeringens økonomiske politik.

Bogen "Hvad man ikke dør af" er et forsøg på at fortælle Thornings egen version af de fire år som statsminister.

- Jeg har været i politik i mange år, hvor folk har sagt, "vi kan ikke mærke dig, du virker kølig" og alle de her ting, siger hun om baggrunden for bogen.

 

Anmeldere: Ny bog om Thorning er god - men meget ukritisk
Den nye bog om den tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, "Hvad man ikke dør af", der er skrevet af journalisten Nina Munch-Perrin, får alt mellem to og fem stjerner af de danske anmeldere.

Hovedtrækkene i anmeldelserne er, at bogen fortæller en god historie og gør læseren klogere på hovedpersonen som menneske. 

Samtidig kritiseres bogen dog for ikke at gå i dybden med Helle Thorning-Schmidt som politiker og for at være for ukritisk over for hovedpersonen.

Den mest positive anmeldelse kommer fra Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, der kalder det for "en god bog". Han kvitterer med fem ud af seks stjerner.

Han roser især beskrivelsen af den såkaldte skattesag, der både involverede Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock.

I Politiken roser avisens tidligere chefredaktør Bo Lidegaard ligeledes fortællingen om skattesagen. Lidegaard giver fire ud af seks hjerter.

- Nina Munch-Perrin skriver ligefremt og flydende en i det store og hele ukritisk fortælling om hovedpersonens stormfulde tid i dansk politik, skriver Bo Lidegaard i sin anmeldelse.

Fyens Stiftstidendes chefredaktør, Troels Mylenberg, der også ofte fungerer som politisk kommentator, giver også fire ud af seks stjerner.

- Biografiens kritiske blik mangler, men til gengæld får vi langt flere og dybere lag end nogensinde tidligere til Helle Thorning-Schmidts billede af sig selv, lyder det fra Troels Mylenberg.

Jyllands-Postens anmelder, Jette Elbæk Maressa, giver bogen tre ud af seks stjerner og skriver blandt andet:

- Når Helle Thorning-Schmidt selv skal sige det, så gik det faktisk godt. Og til bogens ros skal fremhæves, at den er med til at vise et andet billede af Thorning-Schmidt end det stereotype "Gucci-Helle", som klæbede til hende.

Den mest kritiske anmeldelse kommer fra Berlingskes anmelder Anne Sophia Hermansen, der giver bogen to ud af seks stjerner. Hun kalder den for "biografien, Thorning skulle have sagt nej til".

"Hvad man ikke dør af" udkommer torsdag 12. oktober.

/ritzau/

 

Emneord: Helle Thorning-Schmidt, Bøger, Biografier, Statsministerpost, Mette Frederiksen, Socialdemokraterne, 121017
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige