Historikere undsiger S-toppens fortælling om Anker Jørgensen

Mette Frederiksen siger, at Anker Jørgensen foreslog, at der højest måtte komme 5.000 udlændinge til Danmark. Men det afviser historikere.

S-formand Mette Frederiksen henviser ofte til forgængeren Anker Jørgensen, når hun skal forsvare partiets linje om, at der bør være en grænse for, hvor mange udlændinge Danmark tager imod.

»Anker siger det allerede i 80’erne. Han foreslår konkret, at der maksimalt må komme 5.000 hertil om året,« sagde hun under en bogmesse sidste år.

Men det er forkert.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

»Jeg har ikke fundet spor i kilderne, der viser, at Anker Jørgensen stod bag forslaget,« siger adjunkt ved SDU Heidi Vad Jønsson, der har forsket i Socialdemokratiets historiske indvandrerpolitik, til Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) har netop udgivet en bog om udlændingepolitikken gennem 50 år. Han bekræfter, at »det var ikke Anker selv, der foreslog det«.

Forslaget indgik i en stor rapport fra et socialdemokratisk udvalg, der kom med en række strammer-forslag i 1987. Mødereferater fra dengang viser, at partiledelsen var splittet, og at Anker Jørgensen personligt foreslog, at spørgsmålet blev udskudt.

Kort efter gik han af som formand, og forslaget blev aldrig partiets officielle politik.

Den store rapport blev lækket til pressen få dage før valget i september 1987, og det udløste spørgsmål til Anker Jørgensen. Han svarede, at »vi skal passe på, at vi ikke bliver overrendt, for der er grænser for, hvor mange flygtninge et lille land som Danmark kan tage«.

Det citat bruger S-toppen i en række debatindlæg i fortællingen om, at der går en rød tråd direkte fra det socialdemokratiske forbillede til den politiske linje i dag.

»Det er en overdrivelse at gøre det til essensen af Anker Jørgensens udlændingepolitik. Det var ikke udtryk for en samlet strategi og blev sagt i en snæver vending på et tidspunkt, hvor han bl.a. skulle navigere mellem vestegnsborgmestre og folketingsgruppe,« siger Niels Wium Olesen, lektor og historiker ved Aarhus Universitet.

Emneord: Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye, Flygtningepolitik, Integrationspolitik, Heidi Vad Jønsson
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1111 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige