Hver tredje kandidat til kommunalvalg sad i elevrådet i skolen

Skolen er omdrejningspunkt for mange kandidaters vej til kommunalvalget, viser ny undersøgelse.

Kommende byrådsmedlemmer er langtfra ubeskrevne blade, når de dukker op i byrådssalen for at tage beslutninger for borgerne i deres kommune, selv om de ikke har været valg før.

En meget stor del af dem har en lang karriere i organisatorisk arbejde og interessevaretagelse, når de stiller op til et kommunalvalg. Det viser en undersøgelse, som Avisen.dk har foretaget blandt de opstillede til kommunalvalget 21. november. Den bygger på svar fra over 2000 svar fra kandidater på tværs af partierne.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

32,5 procent af kandidaterne har siddet i elevrådet på deres skole. 46,5 procent har været aktive i bestyrelserne på deres egne børns skoler eller daginstitutioner. Og 46,4 procent angiver, at de har været aktive i idræts- eller spejderforeninger.

Mulighederne for at udfolde sit engagement er imidlertid mange, og 65,8 procent af kandidaterne angiver, at de har været aktive i ’andre foreninger’.

Formand for Frivilligrådet Vibe Klarup mener, at der er både en positiv og en mere bekymrende vinkel på, at byrådene indtages af Tordenskjolds soldater med en solid organisationserfaring i ryggen.

- Den positive er, at byrådskandidaterne har fået demokratisk selvtillid af at optræde i foreninger, råd og bestyrelser. De har oplevet, at de har flyttet noget, og at de sammen med andre har skabt en forandring, om det så er med spejderne eller i menighedsråd. Jeg tror, der ligger en rigtig god opdragelse i at deltage i den slags. Der er jo også det, vi plejer at bryste os af – at vi uddanner hinanden til at være gode medborgere, siger hun.

Hendes bekymring går imidlertid på, om man med den rekruttering til det politiske liv kommer til at overse grupper uden demokratisk selvtillid, som ikke kan se sig selv i et formelt partisystem.

- En femtedel af befolkningen føler sig ikke med i fællesskabet, viste en fællesskabsmåling, som Trygfonden udgav her i foråret. Det er bekymrende og noget, vi skal have opmærksomhed på som samfund. Så selv om det som udgangspunkt er fremragende, at behjertede overskudsmennesker byder sig til med engagement og visioner, skal de have øje for, at de ikke kun skal varetage interesser for sig selv og deres egen slags, mener hun.

Lars Torpe, forsker i demokrati, social kapital og politisk deltagelse på Aalborg Universitet, mener kun, at der er godt at sige om kandidaternes baggrunde, som han i øvrigt ikke finder overraskende.

- I Danmark har vi et rimeligt stærkt, organiseret civilsamfund med mange frivillige foreninger og også mange institutioner med brugerinddragelse. Derfor er der mange mennesker, som helt fra barnsben kommer i kontakt med organisatorisk arbejde. Det er en meget naturlig og god rekrutteringskanal til politik, mener han.

Hele historien hos Avisen.dk

Emneord: Civilsamfund, Frivillighed, Frivilligrådet, Vibe Klarup Voetmann, KV17, RV17, Frivillige, 201117, Kvmail20173
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1317 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige