IT-projekterne er dømt til fiasko: Derfor får vi skandalerne

Har du også et indtryk af, at store offentlige it-projekter ofte kuldsejler? Og årsagen er sløseri og inkompetence, ikke sandt? Har du også dette indtryk, så læs videre, for måske kan jeg ændre lidt ved dine forestillinger

Med de senere års store IT-skandaler, kan vi som borgere let stå tilbage med indtryk af, at store offentlige digitaliseringsprojekter som hovedregel kuldsejler. Listen over fejlslagne projekter er efterhånden lang med projekter som Polsag, DeMars, Amanda, EFI – blot for at nævne nogle stykker. Og så er vi slet ikke begyndt at tale om Sundhedsportalen. Og årsagen er som bekendt sløseri og inkompetence blandt politikere, topembedsmænd og måske et par overbetalte konsulenter.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Har du også dette indtryk, så læs endelige videre, for måske kan jeg ændre lidt ved dine forestillinger...
 
Fakta er nemlig at langt fra alle digitaliseringsprojekter i det offentlige fejler. Systemer som Dankortet, Rejsekortet og e-boksen fungerer og er en del af hverdagslivets it-infrastruktur. Jo jo, prisen for at komme fra projekt til funktion er ofte højere end forventet og lovet, men man kan med god grund hævde, at det meste IT i den offentlige sektor fungerer. Alternativet er da også skræmmende, for uden alle de digitale løsninger ville vi leve i et it-uland. Vi hører bare meget sjældent om det, når det går godt.
 
Til gengæld er det nærmest en krigsskueplads, når it-projekterne løber ind i fejl og budgetoverskridelser.
 
Det politiske system udviser klar vilje til at placere ansvar og pege fingre, når it-systemerne får milliarder til at fosse ud af statskassen eller forringer værdien af den offentlige service. Og en masse larm med kommissioner og omplaceringer senere er de involverede bortdømt med en hård straf som kommunaldirektør et sted i Udkants-Danmark.
 
Selvfølgelig skal inkompetence og sløs påtales og bekæmpes, men desværre overskygger konkurrencen om at finde syndebukke interessen for at undersøge omstændighederne nærmere. For sløs og inkompetence er kun en del af forklaringen.
 
En halv succes er da slet ikke dårligt
Digitalisering har stærke rødder i naturvidenskab. Det betyder, at digital teknologi er drevet af kausal automatik og derfor forventes at virke, som følge af en rationel planlægning og implementering – og omvendt ikke virker, hvis den anvendte teknologi og planlægning ikke har været optimal. Teknologi rimer med andre ord på kontrol og styrbarhed, ikke sandt?
 
Jo, måske i et videnskabeligt laboratorium hvor årsager og effekter kan kontrolleres. Men ikke i den virkelige verden. Problemet er, at samspillet mellem digitalisering og den grumme virkelighed gør det vanskeligt at stræbe efter optimale successer. I den virkelige verden bliver resultatet som regel en halv succes eller en halv fiasko. I virkelighedens verden fyldt med vanskelige udfordringer og dilemmaer er det ikke nødvendigvis dårligt. Som borgere burde vores forventninger til offentlige digitaliseringsprojekters succes derfor snarere være relativ frem for optimal.

Læs mere om DenOffentlige

Læs mere om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Problemet med halve successer er bare, at der ikke rigtigt er nogen der gider at høre om dem. Og slet ingen tør tale højt om den halve fiasko, der faktisk blev til noget trods de vanskelige omstændigheder.

 
Markedet, medierne og Machiavelli
Hvad er det så for omstændigheder vi taler om? Jo, vi kender dem allerede – markedet, medialiseringen og Machiavelli. De er omstændigheder, fordi man ikke rigtigt kan skyde skylden på dem, selv om de udgør en væsentligt del af forklaringen på, hvorfor store offentlige digitaliseringsprojekter fejler. For til sammen skaber de en fortælling om en bebudet fiasko. En fortælling der reelt starter i selv samme øjeblik et nyt, stort offentligt digitaliseringsprojekt søsættes. Lad os se nærmere på de tre:
 
Markedet: Digitaliseringen af vores samfund er udpræget markedsdreven. Kommercielle udbydere forsøger kontinuerligt at hype teknologien. Målet er at overbevise beslutningstagere og skatteborgere om, at isenkrammet er værd at investere i og at der er store fordele og besparelser at hente for samfundet. Big data, e-government, smart cities – er i bund og grund marketing, der nærer håbet om et futuristisk tech-fix. Forventningerne til hvad teknologien kan skabe af lyksaligheder er derfor på forhånd overdrevne og store blandt aftagerne. Det skaber et pres for optimal succes.
 
Medialiseringen: I disse år gennemlever politik en stigende medialisering. Medialisering handler om konfliktorientering, drama, intensivering, polarisering mv. Store, ambitiøse digitaliseringsprojekter udsættes derfor også for medialisering. Således opstår der meget hurtigt en medieskabt forventning om, at skandalen venter forude, så snart et stort digitaliseringsprojekt er søsat. Offentligheden forventer, at projekter fejler, fordi det passer til en skabelon for IT-projekters skandaledramaturgi.
 
Machiavelli: Politikere og embedsværk begynder relativt tidligt at positionere sig i et Machiavellisk spil om ansvaret for skandalen, så snart den optimale succes forsvinder af syne (hvilket den som sagt ret hurtigt gør i de fleste projekter). Vi skal derfor en hel del skatteministre tilbage i historien for at finde starten på spillet om syndebukken i sagen om EFI. Politik er en kynisk verden, hvor politikere og embedsmænd stræber efter gevinster, og hvor magt og ansvar ikke altid følges ad. Politikere og embedsmænd er under pres for at høste de effektiveringsgevinster, som projekterne ofte stiller i udsigt. EFI projektet har med stor tydelighed vist, at politikere og embedsværk risikerer at tage gevinsterne hjem for tidligt.
 
Black box
Desuden er de selv samme personer fuldt klar over, at leverandøren jo har lovet, at teknologien virker. Som følge af den politiske virkelighed de nu engang er rundet af, har politikere og embedsfolk en tendens til at spille ansvaret videre til andre. Gerne til leverandøren, men alternativt til andre politikere eller til embedsværket.

RUC på DenOffentlige

RUC udgiver relevante artikler fra forskere og kandidatstuderende på DenOffentlige. Der er oprettet en intern redaktionsproces på RUC for at sikre kvaliteten.

Samarbejdet mellem RUC og DenOffentlige har til formål, at bringet fremtidens fagfolk tættere på arbejdsmarkedet, og offentligt ansatte tættere på ny viden.

Find artikler fra RUC her.

Inkompetence er selvfølgelig stadig en del af forklaringen. Men ikke helt på den måde som vi umiddelbart skulle tro. Mængden af it-konsulenter på det offentliges honorarliste siger umiddelbart noget helt andet. Der har i de senere år ganske vist indfundet sig en højere prioritering af digitalisering i den offentlige sektor. Ifølge lektor Birgit Jæger er IT løftet fra kælder til kvist’ i den offentlige sektor. Se denne artikel. 

Men måske netop fordi direktionsgangen nu er betydeligt mere involveret, er der en tilsvarende manglende indsigt i teknologiens kunnen og mangel på samme. IT kommer dermed til at fremstå som en ’black box’ for dem, der tager beslutningerne, og beslutningstvang og digitalisering kan være en rigtig dårlig cocktail. 
 
Jo højere i beslutningslaget jo større sandsynlighed for at skandalen kommer...
 
Emneord: Digitalisering, Skandaler, IT-projekter, IT-infrastruktur, IT-kompetencer, IT-havarikommission, Digitaliseringsstrategi, Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, Rejsekort, Dankort, E-boks, Kritisk infrastruktur, Peter Aagaard, Polsag, Demars, Amanda, EFI, 131017
Aagaards blog om politik og ledelse på DenOffentlige.dk Peter Aagaard er lektor på RUC. Han har i flere år forsket i offentlig ledelse og organisation, samt politisk kommunikation
Aktivitet: Artikler: 7 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 16.10.17 Lars Klüver
    Skal IT ledes fra bund eller top?

    Spændende indlæg og utroligt vigtig debat.
    Den næsten-konklusion, man kan læse er, at det er skidt, når beslutningskraften ryger opad i systemerne. Den bør modificeres, mener jeg. Hvordan vil en organisation kunne hamle op med kræfter såsom markedet, medialiseringen og Machiavelli uden at toppen i organisationen er inddraget? Det vil være helt urimeligt at forvente af en kontorchef og en håndfuld special- og chefkonsulenter, at de skal kunne håndtere så magtfulde 'modstandere'.
    Tilsvarende vil det være helt urimeligt at kræve af toppen, at den skal kunne håndtere de tekniske detaljer - det må specialkonsulenterne tage sig af.
    Derfor skal man ikke være blind for, at dette også handler om pressede organisationer, der ikke har tid og dermed overblik nok til at sørge for, at den interne organisering fungerer. At top og bund kommunikerer ordentligt sammen om udfordringer og løsningsmuligheder, og at begge dele drøftes tilstrækkeligt til, at den bedst mulige løsning ender med at vinde.
    Det er ikke enten toppen eller bunden i en organisation, der skal lede store IT-projekter - de skal ledes i et sundt samspil mellem top og bund.
    Går vi 15-20 år tilbage, var analysen, at projekterne led skibbrud, fordi ledelsen ikke tog ansvar. For godt 5 år siden var analysen, at der var for meget politisk indblanding. Det ville være dejligt, hvis analysen i fremtiden bliver, at vi har fået indarbejdet en god praksis for ledelse af IT på tværs af beslutningsniveauerne og at det blandt andet skete fordi vi gav dem tid og ressourcer til at laver deres arbejde ordentligt.
    I øvrigt er jeg helt, helt enig i den pointe, at så er det heller ikke værre - der er rigtigt meget IT i det offentlige, som kører helt og aldeles glat.

  • 15.10.17 Anne Mette Jørgensen
    it

    Rejsekortet er absolut ikke fejlfrit,og det pauvre resultat efter 10 år og mange mill. kan da ikke kaldes en succes.
    E-boks er ½ løsning. E-boks er i sin strúktur nedladende og har mange forhindringer , når det drejer sig om dialog fra os borgere. Til mange off. kan man kun modtage post. De tager ikke imod svar via svarknappen. Du må virkelig undersøge det du skriver om nærmere inden du sætter dig til tasterne.

  • 14.10.17 Steffen Hougaard
    Rejsekortet

    Meget interessant at læse denne artikel, men det er ikke til at forstå, at Rejsekortet nævnes som et system, der fungerer. Skribenten må stille meget lave krav og/eller mangle praktiske erfaringer på dette område. Skribenten skal have ros for at interessere sig for dette emne. Det helt store problem med IT er undervurdering af opgavens omfang. Nogle leverandører kan have en interesse i at undervurdere opgaven for at få den ... og så trække ekstra penge til senere ændringer ved kreative metoder. Hvis opgavestilleren ikke gør sit arbejde ordentligt på forhånd, er der større risiko for at det går galt. Jeg synes dog ikke, at man skal kalde alt, hvad der går galt for inkompetence.

  • 13.10.17 Tage Møller
    Inkompetence er selvfølgelig stadig en del af forklaringen

    NEJ - det er hele forklaringen.
    Der er ingen grænser for floromvundne forklaringer og beskrivelser af dette nutidige uacceptable fænomen, som aldrig medfører politiske konsekvenser !

  • 12.10.17 Bøje Larsen
    Monster-projekterne kan ikke styres

    Kære Peter Aagaard,

    Interessant! Jeg deler din tese, at der – af forskellige grunde, som du nævner - er for megen optimisme mht., at få store projekter, broer, jernbaner, it-projekter mv. færdige til tiden. I Berlin er skræmmeeksemplet den nye Willy Brandt lufthavn, som nu er 5 år efter planen og efter flere chefskift for projektet. Det går tyskerne på, der ellers i noget omfang troede på tysk effektivitet. Men her er de oppe imod større kræfter. Også her argumenteres, at det er politikernes skyld. At den tidligere borgmester trak styring til sig – og se resultatet!

    Det kan være, at det er forklaringen i dette tilfælde (og f.eks. letbanen i Århus, det seneste af mange eksempler i DK, hvor den politiske ledelse vist også er i skudlinjen). Og måske – som du slutter med at nævne - trækkes it-beslutninger højere og højere op i hierarkiet. Men måske er det endt dér pga. tidligere problemer i andre eller samme projekt (sådan var det i Berlin). Måske er politikerne blot nogle, man i dag altid kan skyde på - med delegitimering af det politiske system som resultat snarere end flere projekter til tiden. For næsten alle andre grupper end politikere og måske læger har vi opgivet perfektionskravet. Hvorfor er de ikke så perfekte, som jeg selv ikke er? For mig at se er der også en anden mekanisme på spil: Når store projekter møder et uforudset problem, skal man til at reparere – og i værste fald bliver det kun værre og værre. Nogle har i Berlin talt om, at man ikke kan komme ud af det loop og hellere må rive det hele ned og begynde forfra.

    Vi har i hvert fald brug for en mere realistisk indstilling: Disse store projekter er nogle monstre, måske netop fordi der er en naturvidenskabelig komponent, som ikke kan snakkes væk. Vi skal gå over til at være overlykkelige og overraskede, når de kan leveres til tiden. Og ikke bestille for mange kransekager (Århus) til indvielsen, før bæstet fungerer.

    Mvh Bøje

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige