Joachim B Olsen afviser borgerløn: Sådan får vi familiepolitik, frihed og dynamik

Der er både familiepolitik, frihed til ledige og ny dynamik til samfundet med vores forslag om større fradrag til mennesker i job, skriver Joachim B Olsen i en reaktion på debatten om borgerløn.

Der mangler rummelighed på det danske arbejdsmarked. I dag er der slet ikke plads til dem, der tænker anderledes, og som ikke synes, det er lykken at arbejde 37 timer om ugen.

Det tror jeg ikke mindst skyldes vores rigide skattesystem. For som det er nu, så har ingen råd til at skille sig ud og tage et opgør med 8-16-jobbet.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Som liberal synes jeg, at folk må opføre sig lige så fjollet, de vil, så længe de selv betaler. Det er også derfor, jeg i stedet for borgerløn – som Uffe Elbæk her på siden taler for – går ind for en markant skattelettelse til alle danskere i arbejde.

LÆS OGSÅ: Kan en murer bygge et træhus? - bureaukrater kan ikke afbureaukratisere

Ingen skat af de første 7000 kr. 

Liberal Alliance ønsker, at indføre fradrag af de første 7.000 kroner alle danskere tjener hver måned. Altså alle danskere i arbejde. Det vil give plads til individualisterne.

Fradraget har en lige linje til et godt liberalt princip om, at man forsørger sig selv, før man forsørger staten. 

 

Socialt lige forslag

Danmark er et de hårdest beskattede lande i verden, og selv med vores forslag bliver vi ved med at have et af verdens højeste skattetryk. 

Vores forslag er socialt fuldstændig lige for alle, der arbejder. Det giver en solid skattelettelse til alle, så man mærker kontant og klart, at det er en fordel af arbejde. I stedet for at skære mere i ydelserne til ledige vil vi altså øge incitamentet ved at de, der arbejder, får mere ud af det. Dette forslag vil som nævnt komme alle til gode, men ikke mindst de borgere, som tjener mindst.

Historierne om Skat

Læs meget mere om skandalerne og planerne med Skat på tema-siden her. 

Derfor tøver vi heller ikke med at kalde os for Danmarks Arbejderparti. 

Vi hører igen og igen fra de fleste partier, at det skal kunne betale sig at arbejde. Men i Liberal Alliance mener vi det faktisk. Med et bundfradrag på de første 7.000 kroner om måneden vil der være en markant gevinst ved at gå på arbejde. Som det er i dag er skellet mellem arbejde og passiv forsørgelse alt for lille.

LÆS OGSÅ: Konkursdebat truer innovationen: Vi har brug for konkurrence

Borgerens frie valg

Vi påstår ikke, at det er nogen fest at være på offentlig forsørgelse. Men vi mener, at niveauet er ret generøst i Danmark - særligt for enlige forsørgere.

Med 7.000 skattefrie kroner i hånden hver måned, vil rigtig mange mennesker få større frihed. Det gælder også ledige på offentlig forsørgelse, fordi det bliver muligt at vende ryggen til det offentlige social- og beskæftigelsessystem. Mange vil kunne forsørge sig selv enten gennem freelance beskæftigelse, midlertidige jobs eller ved at få opgaver fra deres netværk. Vi har allesammen nogle kompetencer og evner, der er noget værd, og som gør en forskel. 

Ledelsesaviserne

Ledelsesavisen nr. 9  samler op på debatten om fremtidens offentlige ledelse og styring med opsigtsvækkende indlæg og konklusioner fra konference med 200 ledere og forskere. Se alle artikler her.

Tidligere udgaver af Ledelsesavisen: 

Ledelsesavisen nr. 8 om tillid, kærlighed og nye paradigmer

Ledelsesavisen nr.7  om Sammenhængsreform og Ledelseskommission

Ledelsesavisen nr.6 om partiernes ønsker til ny styring

Ledelsesavisen nr.5 udkom i november 2016.

Ledelsesavisen nr.4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nr.3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her - den opdateres løbende.

Borgerløn er passiviserende. Med vores forslag skaber vi positivt fokus på at være aktiv. På at forsørge sig selv, før man forsørger staten og på at klare sig selv, hvis man ikke orker det offentlige systems endeløse bureaukrati. 

Vi vil give større plads til frihed, og til at folk kan leve det liv, de ønsker. Så bestemmer du selv, om du vil arbejde solen sort, have korte dage og lange weekender eller knokle igennem i sæsoner og holde fri for det, du har tjent. 

LÆS OGSÅ: Sæt varme hænder og institutioner helt fri - seks greb til offentlig modernisering 

Arbejd som du vil

Så længe man kan forsørge sig selv, må man gøre hvad som helst. Med dette forslag giver vi plads til anderledes tænkende – vi giver plads til mere frihed i hverdagen. Vi giver plads til børnefamilierne, som gerne vil have lidt mere tid til børnene, mens de er små.

Med den nuværende arbejdsstruktur er det dog svært at få økonomien til at hænge sammen, hvis ikke man har taget den slagne vej med uddannelse og 8-16-job. Med vores forslag giver vi plads til dem, der ønsker at sprænge rammerne og gerne vil starte virksomhed, skrive en bog eller vælge en helt anden retning. 

Det mener vi, der skal være plads til i et frit samfund som det danske.

 

Det tekniske 

Rent skatteteknisk vil vi fordoble det nuværende personfradrag fra 42.000 kroner til 84.000 kroner for personer i beskæftigelse, mens folk, der ikke har arbejde, beholder det nuværende fradrag.

Vi anerkender fuldt ud, at alle kan rammes af arbejdsløshed, og at det reelt set kan være svært for nogle faggrupper at få et arbejde. Men vi ved også, at incitamenter virker. Det viser de økonomiske effekter af forslaget også – for det vil rent faktisk flytte ca. 10.000 kroner fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Det har vi Finansministeriets ord for.

Gennemfører vi Liberal Alliances forslag, er vi overbeviste om, at vi vil se et langt mere dynamisk samfund, hvor der er plads til anderledes tænkende på arbejdsmarkedet. Vi mener også, at forslaget kan gennemføres uden, at det ændrer på det serviceniveau, som vi har i dag. I sidste ende handler det om rimelighed. Det er kun rimeligt, at alle danskere i arbejde får lov at beholde flere af deres surt optjente penge.

LÆS OGSÅ: 30 års krise i det offentlige bureaukrati

Emneord: Afbureaukratisering, Bureaukrati, Modernisering, NPM, Borgerløn, Skattereform, Skattefradrag, Beskæftigelsespolitik, Liberal Alliance, Joachim B. Olsen, 230617
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1222 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 24.06.17 Christa If Jensen, medlem af Alternativets borgerlønsgruppe i Kbh.
    Borgerløn/ personfradrag.

    Kære Joakim!
    Dit forslag er såmænd ikke så langt fra en af de modeller vi i ,Alternativet arbejder med. Den går ud på, at personfradraget bliver 10.000kr (Rochwoolfondens analyse af, hvad en voksen person kan leve enkelt for i 2016). Derudover siger modellen dog, at hvis du ikke optjener 120.000kr, får du dem udbetalt. Du beholder også hvad du tjener der ud over, men betaler 30 til 50% i skat. (Indtil vi har fået ændret skattelovgivningen, så der ikke betales skat af løn, men kun af profitter, financielle transaktioner og miljøødelæggende produktion og forbrug).
    Til gengæld kan du spare jobcentrene væk og i stedet f.eks. Udvikle ug.dk til en digital hjælpeportal for alle job og uddannelsessøgende, så alle har mulighed for at få information og vejledning af korrekt uddannet fagpersonale ang. muligheder for job og uddannelse.
    Under en parole om, at vores model skal gøre os friere, men ikke rigere, vil erhvervslivet og alle arbejdsgivere få færre lønomkostninger pr. Medarbejder, som de kan konvertere til flere medarbejdere og udvikling eller betale mere i avance/ profitskat.

  • 23.06.17 Anni Grimm
    Borgerløn... nej

    Alt andet ufortalt har Joachim B. Olsen en pointe her

    Nu må det være slut med at tro, at Danmark kan køre rundt ved uafladeligt at kaste gode kroner efter dårlige. Det kan ikke nytte at blive ved med at lefle for laveste fællesnævner, mens ansvarlige og ihærdigt arbejdende mennesker i dette land bliver overladt til følelsen af at være til grin for deres indsats, mens naboen nyder det gode. vejr i hængekøjen - også finansieret af andres slidsomt erhvervede kroner.

    Hvis der skal være nogen som helst retfærdighed til, så må skattefordele i første række komme de mennesker til gode, der skaffer skatteindtægter. Herefter står det enhver frit for, at skifte hængekøjen ud med en arbejdsindsats - hvis man altså mener at have behov for bedre levevilkår.

    Måske vil vi gøre rigtig mange mennesker en rigtig stor og god tjeneste ved at tydeliggøre for dem, hvor pengene til deres underhold kommer fra. Måske også at fortælle om den udvikling, der er sket fra fattiggård til vellevned - fra gamle tiders dybe armod, hvor kun de absolut få følte sig nødsaget til at gøre brug af offentlig forsørgelse, og til nutidens mange med mangel på stolthed og ansvarsfølelse og en overvejende "jeg har krav på og ret til" holdning.

    Det er nødvendigt at holdningsbearbejde (også/især politikere) for at få vendt skuden, inden den synker. Det er på et hængende hår...

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige