Kan en murer bygge et træhus? Bureaukrater kan ikke afbureaukratisere

Ingen ville sætte en murer til at bygge et træhus, men vi forventer, at bureaukrater kan afbureaukratisere. De arbejder med regelforenklinger, frikommuneforsøg og ledelseskommission, men er sat i verden til noget andet. Tidens mest centrale spørgsmål: Hvem skal afbureaukratisere, når bureaukrater ikke selv kan?

I mere end tre årtier - ja, næsten fyrre år efterhånden - har skiftende regeringer forsøgt at modernisere den offentlige sektor. I alle årene - lad os sige det som det er - resultatløst.

Senest er tillidsreformen lagt på arkiv, beskæftigelsesområdets godt 24.000 regelsider er blevet til snart 30.000 trods erkendelse af, at millioner af arbejdstimer kan frigives ved at fjerne regler, lyder kravene fra fagforeningerne flere penge, bedre normeringer og flere ansatte.

Senest har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen spillet optimistisk ud med en drøm om afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet. Regeringen har varslet et moderniseringspogram og tilmed udnævt Sophie Løhde til Innovationsminister med kontor i Finansministeriet.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Fra ministre, djøf-udvalg og centraladministration får vi igen og igen mere af det samme.

Kodeks for offentligt ansatte, så de kan lære at sige sandheden, kommissioner, der undersøger skandaler og stadig mere designet kommunikation, der drukner os i en masse støj.

Det hele er jævnligt krydret med gode intentioner og halvhjertede forsøg på regelforenklinger.

Offentlig afbureaukratisering er og har været en eklatant fiasko for samtlige, der har givet det et forsøg siden Moderniseringsprogrammet i 1983.

En ny erkendelse lurer

Måske er et nyt vindue ved at åbne: Nemlig erkendelsen af, at bureaukrater ikke kan afbureaukratisere.

Den kom i klar tale for nylig ved et debatarrangement i Forum, hvor den tidligere topleder i Københavns Kommune og nuværende direktør i magisternes fagforening, DM, Else Sommer.

“Bureaukrater kan jo ikke afbureaukratisere,” konstaterede hun til salens bekræftende klukken.

Dermed er en historisk erkendelse måske ved at brede sig.

Mange eksperter har sagt lignende i lukkede kredse gennem noget tid. Bureaukrati er et fagligt håndværk, som kræver særlige kompetencer. Men bureaukrater kan ikke afbureaukratisere.

Ordstyrer eller inspirerende foredrag?

Chefredaktør Nick Allentoft kan bookes som ordstyrer eller foredragsholder. Skriv til os.
 
Læs også hans analyser, ledere, anmeldelser og artikler, der sætter debatten og udviklingen i skarpt perspektiv. Følg vores chefredaktør her

Det rejser spørgsmålet: Måske skal vi se efter nogle andre håndværkere til at håndtere afbureaukratiseringen. Ligesom murere bygger murstenshuse og tømrere bygger træhuse.

Tre årtiers krisetilstand

Erkendelsen er central, når man tænker den igennem. Den betyder, at embedsmænd og -kvinder, der sidder på Slotsholmen, i landets Rådhuse, i styrelser, råd og nævn er igang med en mental erkendelsesproces. Noget a la “gør det du er bedst til”.

Flere og flere bureaukrater spørger altså sig selv, hvorfor de hele tiden skal have kritik for at gøre det, de er ansat til. De erkender samtidig, at hvis “samfundet” vil have færre bekendtgørelser, regler og love, så må man finde nogen, der kan udpege hvilke bekendtgørelser, regler og love og derefter sørge for at nogen også makulerer dem.

Det gør simpelthen for ondt på en bureaukrat at fjerne det arbejde, som han selv har været med til at lave.

Det er anerkendelse til bureaukraterne

Her skal for god ordens skyld indskydes anerkendelse og respekt for embedsværket i hele den offentlige sektor.

Sådan helt generelt har Danmark en af verdens mest effektive og veldrevne bureaukratier. Det har vi, fordi bureaukraterne siden Mogens Glistrups og Erhard Jakobsens bevægelser i halvfjerdserne har været under konstant pres for de negative sider ved deres arbejde. Lovgivning tager tid. Bekendtgørelser og vejledninger er vældig detaljerede. Høringer er enormt formelle. Almindelig sund fornuft sjælden og forsigtighed udbredt.

Den konstant kritiske debat om den offentlige sektor har skabt et bureaukrati, der er grundigt, dygtigt og bemandet med kompetente embedsmænd, som hver især fortjener respekt og anerkendelse for det arbejde, de udfører.

Problemet er bare, at embedsværket ikke længere skal fokusere så meget på netop driftssikkerheden i bureaukratiet.

Ledelseskommissionen

SE VORES TEMA OM LEDELSESKOMMISSIONEN HER

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt.

Siden Moderniseringsprogrammet i 1983 har der været stigende behov for at ændre fokus. Vi har nået ambitionen om at at skabe et veldrevet, effektivt og gennemreguleret samfund. Vi er mål! Det blev en bragende succes.

Det nye sort må derfor være, at rydde op og fokusere på andre ting. Men her har bureaukrater den forkerte profil. Der må andre kompetencer til.

Bureaukratiets dna

Bureaukrater har nemlig vanskeligt ved at gøre noget enkelt. Det er ligesom imod hele deres dna.

Den erkendelse mødte DenOffentlige’s læsere iøvrigt allerede for tre år siden, da departementschef Sofus Garfiel forklarede, hvorfor det er så vanskeligt at arbejde med afbureaukratisering på Slotsholmen.

“Jeg tror mindre og mindre på, at forandring primært kan ske gennem love og regler, der er designet på Christiansborg og i ministerierne. Jeg tror grundlæggende på, at vejen frem er færre regler. Vi skal have den dokumentation, der er brug for, men ikke alt muligt andet for at indsamle og følge med nationalt.”

Det sagde departementschefen i et interview for tre år siden. Han erkendte samtidig, at indsatsen for at fjerne eksisterende lovgivning og regler er ganske vanskelig.

“Når man styrer på en ny måde, skal man fjerne ganske meget lovgivning. Det er vanskeligt. Når nogen fandt på det i sin tid, så var der en begrundelse for det. Det vil sige man skal argumentere for, hvorfor der ikke er brug for den og den lovgivning længere. Det er ikke altid man kan blive enige, og derfor sker det tit at man ender i en eller anden form for kompromis. Men forhåbentlig ender vi i et eller andet spor, hvor vi kan tage et ordentligt skridt den rette vej,” håbede Garfiel altså i 2014.

Dengang for over tre år siden havde departementschefen og hans kolleger et håb i daværende minister Margrethe Vestagers ambitiøse tillidsreform og Karsten Koch-udvalget, som skulle fremlægge forslag til afbureaukratisering af beskæftigelsesområdet. Senere i sensommeren 2015 lå et lille håb i Djøfs Bo Smith-udvalg, men effekten af det arbejde forsvandt som sommeren blev til efterår.

Man havde også forhåbninger til frikommuneforsøgene, hvor første omgang nu er afløst af runde nummer to mens erfaringer og resultater sander til i bureaukratiets evalueringer. Det var iøvrigt DF-formand Kristian Thulesen Dahls store projekt i håb om afbureaukratisering for alvor.

Samskabelse er vejen til nye løsninger

Bestræbelsen på at forstå samfundets små og store problemer, udvikle nye og bedre løsninger, og gennemføre disse i praksis bliver bedre, hvis vi samarbejder på kryds og tværs.

Sammen er vi både klogere, mere nyskabende og i stand til at udrette mere, end hvis vi er hver for sig.

Læs mere om samskabelse her

“Nu har vi i en årrække diskuteret og haft fokus på konkret afbureaukratisering fra statens side. En ny og anden vej er frikommuneforsøget. Vi skal i langt videre omfang turde give slip på styringen. Tidligere har man jo ikke rigtig været villig til at gå hele vejen. Det er derfor jeg siger, at den eneste begrænsning i frikommuneforsøget lidt enkelt sagt kun er Grundlovens krav. Vi kan eksempelvis ikke give køb på borgernes retssikkerhed, så det er sådan noget, der afgør, hvor langt vi kan gå,” påpegede Thulesen Dahl i et interview for seks år siden.

Seks år siden!

Således bliver afbureaukratisering igen og igen sider i historiebøgerne, og Sofus Garfiels tre år gamle ord demonstrerer tre år senere afbureaukratiseringens intethed.  

“Det har været diskuteret i ganske mange år. For mig bliver det en lakmustest for, om vi kan forenkle nu,” sagde Garfiel med henvisning til Carsten Koch udvalget og internt arbejde mellem ministerierne for at afdække muligheder for regelforenkling.

Trykket i fronten er vokset

Siden interviewet med Garfiel er bureaukratiet vokset og behovet for afbureaukratisering fulgt med. For nylig skrev ni fagprofessionelle et fælles opråb under overskriften, “Hjælp os, vi er ved at blive kvalt i styring”.

“Igennem flere år har vi været del af en udvikling, hvor de, som styrer i den offentlige sektor, i alt for høj grad styrer på detaljer og metoder. I stedet appellerer vi til, at de holder sig til at styre på formål og mål samt prioritere midler, der gør opfyldelsen af målene realistisk.”

Beretninger fra frontlinien

Med bloggen Beretninger fra Frontlinien giver DenOffentlige stemme til de mange hundrede tusinde fagprofessionelle i hele den offentlige sektor.

Hverdagens virkelighed skal høres og kendes af beslutningstagerne.

Læs mere om bloggen og alle beretningerne her. 

De ni ansatte i den offentlige sektors såkaldte frontlinie - altså der, hvor velfærd møder borgerne i eksempelvis daginstitutioner, skole, jobcentre, plejecentre - anerkender, at der skal styres og ledes, men de oplever en udvikling til det værre i stedet for det bedre.

“En optimal anvendelse af ressourcerne er nødvendig også i den offentlige sektor. Gennem de seneste tre årtier har vi været udsat for en tsunami af NPM-initiativer (New Public Management, red), der har haft til hensigt at skabe en både billigere og bedre offentlig sektor.

Forventningen var, at man via en datadrevet offentlig sektor kunne danne grundlag for politiske reformer og markante effektiviseringer. Missionen er i den grad mislykkedes,” påpeger de ni offentligt ansatte.

Deres oplevelse viser de kedelige konsekvenser af bureaukratiets forsøg på at gøre sig selv mere effektiv.

Skæld de rigtige ud

Egentlig er det unfair overfor bureaukraterne, at de konstant er skydeskiver og dermed bliver kritiseret for det arbejde, der er deres primære opgave. Det svarer til at skælde en fodboldspiller ud for at spille håndbold.

I 2016 tog debatten dog en ny drejning med erkendelsen af, at New Public Management (NPM) har skabt overstyring og unødigt bureaukrati. Det var en rapport fra KORA, der skubbede til debatten.

Et såkaldt review af Resultatbaseret Styring, RBS, som er en central del af NPM, afslørede, hvordan den offentlige styring kører de borgere over, som oprindeligt var et centralt formål med at skabe en fælles offentlig velfærdsmodel.

KORA pegede på, at der “fokuseres på kortsigtede frem for på langsigtede resultater, eller ved at der prioriterees ‘lette’ borgere frem for at bruge tid på borgere, som kræver en mere kompleks indsats for at nå målet.”

Så langt erkendelsen af selve styringsmetoderne.

I det kommende år må debatten tage et skridt dybere, hvis ikke den offentlige sektor skal kollapse under sit eget bureaukrati.

Det kan passende starte med at tage Else Sommers ord til sig - at bureaukrater ikke kan afbureaukratisere.

Centraladministrationen skal omstilles

I bund og grund er det her en kendt historie om, hvem der løser hvilke opgaver i enhver organisation.

Man skal bruge forskellige medarbejdere til forskellige faser af en organisations udvikling, forskellige kompetencer afhængig af, om der skal fokuseres på vækst, drift, salg eller udvikling og innovation.

Mange kommuner har allerede taget de første skridt i den erkendelse ved at sætte fokus på udviklingsafdelinger, innovationskraften i deres organisation og evnen til at sætte drift og bureaukrati i baggrunden mens kommunen som organisation begynder at facilitere udviklingen af stærke lokalsamfund og velfærdsløsninger - vel at mærke sammen med borgerne.

Spørgsmålet er, om politikere og topledere på Slotsholmen griber erkendelsen om bureaukratiet og viser evne til at iværksætte en helt nødvendig omstilling af hele centraladministrationen.

 
Emneord: Offentlig modernisering, Moderniseringsprogram, Afbureaukratisering, Bureaukrati, Sundhedsbureaukratiet, Ledelseskommission, Ledelsesavisen, Frikommuner, Regelstyring, NPM, RBS, Embedsmandsstyre, Embedsmænd, Embedsværk, Slotsholmen, Centraladministrationen, Bo Smith udvalget, Carsten Koch-udvalget, Else Sommer, 130317, Troels Lund Poulsen, Sophie Løhde, Innovationsminister, Beskæftigelsesministeriet, KLTOP17, 140317, Ledelsesavisen nr. 7, Chefredaktør Nick Allentoft
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 174 | Events: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 14.06.17 Steen Ehlers
    Afbureakratisering

    Problemet ligger ikke kun hos bureaukraterne. Hver eneste gang politikerne vil detailstyre i form af, at et beløb til sygehusene skal bruges på en bestemt behandling eller et beløb til kommunerne skal bruges til et bestemt formål, så skal dette kontrolleres og så vokser bureaukratiet.
    Generelt er jeg tilhænger af EU, men det forhold, at beslutninger flyttes fra Folketinget til EU betyder, at politikerne får mere tid til at detailstyre de beslutningsområder Folketinget stadig varetager.
    Så de Folketingsmedlemmer der tager afbureakratiseringsbestræbelserne alvorligt må lære at svare journalister, der spørger ind til problemer i kommuner og regioner, at det ikke er Folketingets bord, så journalisten må henvende sig andetsteds - men det tør de næppe. Det giver både mindre taletid og får politikerens indflydelsesmuligheder til at virke mindre.

  • 15.03.17 EQ Dorte Erlingsson adfærds konsulent i visualisering Thinking atrategies
    Er Er vi i mørket eller i lysets energi, da det er det der give konsekvenserne af vores valg og beslutninger

    Hvor skal jeg starte. Hele verdens værdiegrundlag bygger på mistillid!
    Nårdet så er sagt, er det jo ikke så mærkeligt,at vores velfærd bygger på de samme værdier.
    Eksempel. Fra Ca. 3-4 ÅR siden havde vi nogle unge mennesker der gik med kniv i nattelivet,det blev der sat en stopper for, ved en regel der forbyde, at man kan gå kniv hvor skaftet er længde, end Ca. 10 eller 15 cm? Det medførte at Ca,100.000.mennesker blev påvirket negativ.Det her er bolt et eksempel på, alle de regler vi har der spænderben, for de mennesker,der er deres ansvar bevidst. Her kan man se, hvordan man trækker god kræfter ned på de laveste niveau. Det samme skete for mig da jeg startet som selvstændig for 20 år siden. Jeg var ikke herre i min egen virksomhed,nej der var regler der spændteben, jeg bestemte heller ikke i min egen familie!
    Den største klods i mit liv og andres er, det samfund vi har skabt, fordi vi vil frældse, derved tager man ansvaret fra mennesker.
    Så når man taler tillidsreform, ved man tilsyneladende ikke hvad man taler Om? For tillid er, at gøre sig uundværlig og lad mennesker tag ansvaret selv, der i ligger deres udvikling som menneske.
    Når det så er sagt, ønsker jeg, at gøre opmærksom på, at når vi skal afbureaukratiser,og det skal vi!For det der gør mennesker syge er alle de regler, som gør at de ikke selv bestemmer i deres eget liv. En diagnose på stress, er alt det vi ikke når af vores eget. Men vi er jo ikke selv herre i vores eget liv!
    Men når vi skal i gang, er vi nød til at lære om vores kommunikation, så det vi siger og det vi gør, går i samme retning,
    For det ved vi faktisk ikke.
    Eksempel, Sidst vi skulle stemme om EUR traktet om vi skulle med eller ikke med i det hele, ville politikeren havde, at danskerne stemte ja, men danskerne stemte nej.
    Politikerne og alle andre top folk, havde en konference, hvor overskriften hed! Hvordan for vi danskerne til at havde tillid til os igen. Det de tilsyneladende ikke er bevidst om er, at det de udtrykker er, at de har ikke tillid til befolkningen til at tage deres egne valg. Så hvor er tillidreformen?
    Når vi i dag ved, at det vi sender ud, er det vi for tilbage, eller sagt på en anden måde, vi høster som vi sår. Så er der nogle regningslinjer vi skal ha lært og her kommer energien, mørket eller lyset vi skaber fra, for derfra høster vi, men vi har aldrig lært disse ting, så lad være med at pege finger, for de fleste peger ind på os selv, og derfra skal alt nyt begynde, vi mennesker hænger sammen i energier og Eq. Jeg har brugt et helt liv på det her og det er væsentlig mere enkelt end vi tror, men vi har selv gjorde det kompliceret. Dine valg er dit liv, og vores valg er vores liv, hvordan vælger vi.

  • 13.03.17 Steen Ehlers
    Kan bureaukrater afbureaukratisere?

    Hededanmark har jo skabt sig en udmærket forretning ved først at ændre landskabstyper i en retning for så at tjene penge ved at føre dem tilbage, som de oprindeligt så ud. Så hvorfor skulle bureaukrater ikke kunne gøre det samme. Det kræver måske nogle ændringer i uddannelsessystemet og til det offentliges ansættelsesprocedure. F. eks. kunne man starte med at kræve, at man kun kunne blive ansat på Slotsholmen, hvis man havde minimum 5 års erfaring fra en kommune eller en privat virksomhed. Så ville de ansatte her have en realistisk forestilling om, hvordan love og regler virker i praksis.

  • 13.03.17 Steen Holmgren
    Afbureaukratisering og Einstein

    Som Einstein sagde, man kan ikke løse de nuværende problemer ved at tænke som dem, der skabte problemerne.
    Jeg har oplevet selvforvaltede byområder i i udviklingslande, hvor civilsamfundet er meget aktivt. Vi skal nok genopfinde et minimeret bureaukrati i aktiv relation til civilsamfundet.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige