Minister: Sandsynligt at nordkoreanske arbejdere byggede dansk krigsskib

På et samråd torsdag erkendte forsvarsministeren, at nordkoreanske arbejdere sandsynligvis har været med til at bygge Danmarks nye krigsskib. Dermed modsiger han sine egne embedsmænd

Stik imod tidligere udmeldinger fra sit eget embedsværk erkender forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) nu, at nordkoreanske arbejdere formentlig har været med til at bygge Danmarks nye krigsskib på et værft i Polen.
»Med de nuværende informationer, der blandt andet kom frem i DR’s dokumentarprogram, er det nok sandsynligt – uden at det kan siges med sikkerhed – at der har været anvendt nordkoreansk arbejdskraft i forbindelse med bygningen af inspektionsfartøjet Lauge Koch,« sagde Claus Hjort Frederiksen torsdag ved et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg.
Over for Information har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) ellers hævdet, at det ikke var sandsynligt.
Ganske vist ville styrelsen ikke »kategorisk afvise«, at nordkoreanske tvangsarbejdere muligvis kan have medvirket til »præfabrikation af standardkomponenter, plader, bolte og møtrikker i Polen eller andre steder i verden for flere år siden«. Men: »Da vi har ført løbende tilsyn med byggeriet – og da vores leverandør har været til stede hver dag under byggeriet af skibet – anser vi det derfor ikke for sandsynligt, at nordkoreanere skulle have været med til at bygge skibet,« skrev FMI i en kommentar til Information i september.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Det selv om en kontrakt mellem det polske værft Crist og vikarbureauet Armex viser, at 45 nordkoreanske svejsere blev hyret til at arbejde på ti skibe, heriblandt Lauge Koch, og at en efterfølgende faktura for udført arbejde også nævner det danske skib. Og selv om to polske værftsarbejdere har oplyst til DR, at de selv arbejdede sammen med nordkoreanere på skibet, og yderligere fire har sagt, de er sikre på, at nordkoreanerne arbejdede på Lauge Koch.

Da Information efter samrådet spurgte Claus Hjort Frederiksen, hvad der har ændret sig, siden han nu finder det sandsynligt, at nordkoreanerne har været med til at bygge det danske skib, svarede han:
»I og med at FN’s ekspertpanel vælger at gå ind i sagen, så foreligger der jo – går jeg ud fra – en bestyrket mistanke.«
Som beskrevet i gårsdagens Information har FN’s Sikkerhedsråds ekspertpanel indledt en undersøgelse af sagen. I et officielt brev dateret den 2. november skriver panelets formand Hugh Griffiths, at det vil være en »overtrædelse af den våbenembargo, som har været indført mod Nordkorea siden juni 2009«, hvis nordkoreanere har været med til at bygge det danske krigsskib.
Det er regeringen dog ikke umiddelbart enige i. På samrådet henviste Claus Hjort Frederiksen til, at dét, Forsvaret havde købt på det polske værft, blot var skibets skrog, der derefter blev bugseret til Skagen og udstyret som skib med bl.a. motor, hvorefter Søværnet havde overtaget skibet og installeret den militære udrustning. I den logik har nordkoreanerne ikke bygget et krigsskib, men blot et skrog, og dermed kan våbenembargoen ikke være overtrådt.
»Det er det juridiske, vi har altså ikke købt krigsmateriel i Polen sådan rent teknisk set,« sagde Claus Hjort Frederiksen.
Som tænkt eksempel henviste han til en færge, der i dag sejler med passagerer, men som på et tidspunkt under en krise blev ombygget til at kunne udlægge miner. Hvornår bliver den et krigsskib, spurgte ministeren og svarede selv:
»Det gør den ikke, så længe den sejler på Rødby-Puttgarten. Men på det tidspunkt, hvor vi på vogndækket installerer udstyr, der kan rulle miner bagud, så bliver det nok et krigsskib. Og den parallel kan man godt tillade sig at bruge i den her forbindelse.«

Men den tolkning afviste oppositionens ordførere. Holger K. Nielsen (SF) kaldte det en »prokuratorargumentation«, hvis et krigsskib først var et krigsskib, når det kunne skyde.
»Det er bestilt som et krigsskib til Søværnet, og så er det et krigsskib,« sagde han.
Nikolaj Villumsen (EL) mente, at en så lempelig fortolkning kunne åbne »en ladeport« for at bruge nordkoreanske arbejdere på skibe, indtil der blev sat kanoner på.
»Jeg tror ikke, at FN’s ekspertkomité vil være imponeret over Forsvarsministeriets svar i forhold til de her sanktioner. Man skal ikke være mester i skibsbyggeri for at kunne regne ud at for at kunne sætte en kanon på, der skal fyres af, så skal skroget være bygget til, at der kan være en kanon,« sagde han.
Forsvarsministeren beklagede derudover, at hans ministerium ikke tidligere havde henvendt sig til Udenrigsministeriet, hvorunder eventuelle overtrædelser af FN’s sanktioner hører. Først her i oktober, mere end et år efter at Forsvarsministeriet første gang fik nys om nordkoreanske tvangsarbejdere på det polske værft, blev Udenrigsministeriet inddraget i sagen.
»Det er klart, at vi langt tidligere burde have henvendt os til Udenrigsministeriet, og det skal jeg være den første til at beklage,« sagde Claus Hjort Frederiksen, der trods flere direkte spørgsmål ikke svarede på, hvornår han selv første gang hørte om tvangsarbejderne.
Han lovede udvalget at sende den oplysning skriftligt.

Hele historien hos Information

Emneord: Forsvaret, Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, Krigsskibe, Lauge Koch, 011217
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1317 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige