Efter Zornig-dommen: Danmark er humanitær sort plet EU

Dommen over Lisbeth Zornig Andersen for menneskesmugling går verden over. Især europæiske medier fortæller på stribe om bøden på 45.000 kr. for sammen med sin mand at have hjulpet en strandet flygtningefamilie med et lift og en kop kaffe og kanelsnegle. Opmærksomheden er ikke tilfældig. EU-rapport viser, at Danmark straffer humanitær hjælp til flygtninge hårdere end de lande, vi normalt sammenligner os med.

Medier som BBC, Reuters, Sveriges Radio, The Guardian, The Independent, Le Parsienne, El Mundo, The Huffington Post, Al Jazeera og mange andre fra Kina til Canada bringer i disse dage historien om den tidligere børnerådsformand i Danmark, der i fredags blev dømt for menneskesmugling efter at have tilbudt en strandet syrisk flygtningefamilie et lift den 7. september sidste år. 

Velfærdsstat eller velfærdssamfund - hvor er velfærdsmodellen

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Spanske El Mundo, landets næststørste avis, bragte onsdag historien med overskriften: ”Danmark, det nordiske paradis, hvor at hjælpe flygtninge er en forbrydelse”. Ifølge BBC har dommen skabt genlyd i hele den britiske befolkning. Mandag indfinder sig The Washington Post i København for at undersøge sagen. 

Den store opstandelse er ikke tilfældig. Det er ikke ret mange lande, de dømmer borgere så hårdt for at hjælpe flygtninge af humanitære årsager, som Danmark. I 2014 udgav EU's Agency for Fundamental Rights en undersøgelse af retstilstanden i de respektive EU-lande netop i forhold til menneskesmugling. Rapporten konstaterede på baggrund af undersøgelsen, at der i flere lande er behov for at ændre de lovene, for at gøre dem mere hensynsfulde over for grundlæggende menneskerettigheder.
 
Danmark blandt hårdeste lande
Rapporten bringer samtidig et kort over, hvilke lande, der straffer borgere hårdest for at hjælpe flygtninge. På kortet er Danmark en sort plet. De sorte lande er dem, der straffer hårdest. Ingen af de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, straffer borgerne så hårdt for at hjælpe flygtninge, som Danmark. Rapporten deler landene i tre gruppe: Dem, hvor lovgivningen kræver, at man tjener på menneskesmugling, dem, der dømmer uanset personlig vinding samt de lande, der har undtagelser af humanitær karakter.  Zornig-dommen træder frem internationalt fordi Danmark sammen med Frankrig og Storbritanien tilhører gruppen af lande med den skrappeste lovgivning. 

”Reaktionerne fra udlandet viser, at vores retspraksis ikke bare er i strid med grundlæggende danske værdier om medmenneskelighed, den er i strid med europæiske værdier. Klart, at det chokerer landene omkring os, at almindelige borgere, der giver flygtninge en hjælpende hånd, bliver dømt og straffet med store bøder. Vi er ude af trit med resten af Europa,” siger Lisbeth Zornig Andersen i en kommentar til rapporten. 

 
Flere lande har humanitære hensyn indbygget i loven
Ifølge EU-rapporten tager en lang række lande hensyn til, om en indsats over for flygtninge er humanitær, når det skal afgøres, om hjælp med ophold og transport er menneskesmugling eller ej. Andre lande lægger vægt på, om hjælpen sker mod betaling eller ej. Men i Danmark er det ikke afgørende, om man modtager penge eller at hjælper af humanitære årsager, for at der falder en dom og straf. Hvilket dommen i retten i Nykøbing Falster netop demonstrerer.
 
”Min mand og Jeg kunne faktisk have stået med en fængselsdom nu. Dommeren gjorde gældende, at netop på grund af de særlige omstændigheder, der gjorde sig gældende i september med den store flygtningebølge, blev straffen en bøde og ikke fængsel. Jeg skal åbenbart være taknemmelig for, at jeg kun får en anmærkning i straffeattesten og en bøde på 45.000 kr. sammen med min mand – for at have givet en nødstedt familie et lift og budt på kaffe og kanelsnegle,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
 
Hun har sammen med sin mand, Mikael Lindholm, anket dommen til landsretten. Der er endnu ikke en dato for retssagen.
 
Det er blevet principielt
For Lisbeth Zornig og hendes mand, Mikael Lindholm, er sagen nu blevet principiel.
 
”Jeg kan ikke leve med, at vores dom danner præcedens og skræmmer folk fra at hjælpe mennesker i nød. Med den internationale medieopmærksomhed der er om dommen, skal vi nok forvente en ret omfattende international mediedækning om ankesagen ved landsretten. Alle spørger, hvornår den er. Jeg håber, at vi der kan sende et andet signal til verden om, hvad Danmark står for, og at vi har anstændigheden i behold. Det undrer mig såre, at politikerne, som skriver lovene, virkelig vil sende dette signal om, hvem vi er,” siger Lisbeth Zornig Andersen.
 
Helt sort er fortællingen om medmenneskelighed i Danmark anno 2016 dog ikke. Flere udenlandske medier fremhæver den spontane indsamling til at dække Lisbeth Zornig Andersens bøde. På to dage var der samlet over 140.000 kr. ind eller syv gange Zornigs bøde. Det bliver udlagt som, at mange danskere er uenige med dommen og deres politikere.
 
”Det er en fantastisk og varm gestus. Alle, der har bidraget, har også bidraget til at sende et signal om, at langt fra alle danskere ønsker at kriminalisere almindelig anstændighed,” siger Lisbeth Zornig Andersen. 
 
De to nu dømte menneskesmuglere har besluttet, at indsamlingen skal hjælpe alle, der må blive dømt for at hjælpe i september-dagene sidste år.
 
 
Læs udvalgte artikler fra den internationale omtale på links herunder: 

 

Emneord: Menneskesmuglere, Lisbeth Zornig Andersen, Mikael Lindholm, EU, Udland, Medier
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 158

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige