Forskere om god ledelse: Stimulerer kærlighedshormonet

Viden om, hvordan hjernen fungerer er at godt afsæt for at få teams til at arbejde godt sammen – og til at fremelske den motivation, vi altid har med os, fortalte flere forskere på en af verdens største konferencer om ledelse.

- Undersøgelser viser, at mennesker, der deltager i konkurrencer om at tabe sig med, tager mere på efter konkurrencener slut, end de tabte undervejs. Hvorfor? Fordi de er motiverede af vinde konkurrencen – ikke af at tabe sig.

Journalisten bag artiklen

Journalist Tina Juul Rasmussen er medlem af Ledelsesavisens redaktionsgruppe, og arbejder som journalist for flere forskellige organisationer. Hun skriver meget om ledelse og socialpolitik.

Se mere om Tina Juul Rasmussen her. 

Det siger, Susan Fowler fra the Ken Blanchard Companies. Hun er forfatter og ekspert i motivation, har beskæftiget sig med de processer, medarbejdere gennemlever, når de går fra at være motiverede til ikke at være det - eller omvendt. 

Fowler talte på en af verdens største konferencer om ledelse, den amerikanske ADT Conference, som i år blev holdt i Atlanta, USA. Hendes påstand er, at vi som mennesker altid er motiverede – spørgsmålet er blot: af hvad? 

Hendes budskab er centralt for debatten om fremtidens offentlige lederskab, hvor regeringen har en Ledelseskommission igang med at udvikle anbefalinger. 

Skab optimal motivtion

Fowler mener, at ledere ikke kan motivere nogen til at gøre noget.  Ledere kan til gengæld skabe et miljø, hvor medarbejderne hyppigt oplever optimal motivation.

- Optimal motivation engagerer den enkelte. Den kommer, når opgaven og miljøet imødekommer vores basale psykologiske behov: Følelsen af at høre til, oplevelsen af mening og af at lære noget, udvikle sig. Suboptimal motivation er derimod drevet af ydre belønninger eller udefrakommende pres. Den type motivation er ikke langtidsholdbar og de-engagerer medarbejderne på sigt, mens optimal motivation vil præge medarbejderens vurdering af opgaverne og arbejdspladsen i positiv retning, siger Susan Fowler. 

ATD-konferencen

Læs flere artikler fra ADT konferencen, som for 74. gang gennemførte Association for Talent Developments (ATD) i maj 2017 i Atlanta, USA.

Konferencen samlede 10.000 deltagere fra 78 lande, som i mere end 300 workshops kunne blive klogere på ledelsesudvikling, talentpleje, læring og uddannelse. Læs mere på atdconference.org

Netop arbejdspladsen har enorm stor indflydelse på vores trivsel, påpeger hun, for vi bruger hurtigt op mod 8 ud af 10 vågne timer på at være i kontakt med vores såkaldte arbejdsidentitet.

Eksempelvis hvis vi griber telefonen, som det første, når vi vågner, for at tjekke arbejdsmailen. Når vi tænker over, hvilket tøj, der vil gøre sig godt på jobbet i dag, eller spekulerer på dagens opgaver på vej til jobbet og tilbringer otte timer med at løse dem. Dertil igen, når vi bruger et par timer hjemme om aftenen på at lukke ned for dagens jobinput. Arbejdet fylder, og derfor er motivation på jobbet afgørende for vores trivsel.  

- Hvis vi kobler det med, at vi alle sammen har følelser og tanker om, hvad der foregår omkring os, og følelserne er mest afgørende for de valg, vi træffer, også i arbejdssammenhæng – begynder det at være vigtigt, at vi føler os godt tilpas med arbejdet, sagde Susan Fowler på ATD-konferencen. 

Vores hjerner er på bølgelængde

Men en ting er motivationen, noget helt andet den måde vores hjerner iøvrigt agerer på. Forsker, forfatter og ph.d. Britt Andreatta fra Andreatta Consulting har blandt andet beskæftiget sig med, hvad der sker i hjernen, når mennesker arbejder i teams. 

Hun kunne på konferencen fortælle, at vores hjerner synkroniserer uafhængigt af hinanden, når vi samarbejder og kommunikerer. Det viser flere undersøgelser, som hun henviste til.

- Vi går fra at være individer til at opleve en følelse af ’vi’ – at være del af et kollektiv. Men det er en rytme, som tager tid at finde. Det skal man tænke over, når man splitter teams op, der har arbejdet sammen. Og hvis man fx giver en gruppe en svær opgave at løse i fællesskab, tager det tid, før deres hjerner er på bølgelængde og kan løse den.

En anden mekanisme, som spiller en rolle for et team, er hjernens spejlneuroner, forklarede Britt Andreatta:

Ledelsesaviserne

Ledelsesavisen nr. 9  fra konference med 200 ledere og forskere.

Ledelsesavisen nr. 8 om tillid, kærlighed og nye paradigmer

Ledelsesavisen nr.7  om Sammenhængsreform og Ledelseskommission

Ledelsesavisen nr.6 om partiernes ønsker til ny styring

Ledelsesavisen nr.5 udkom i november 2016.

Ledelsesavisen nr.4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nr.3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her - den opdateres løbende.

- Vi ved nu med sikkerhed, at når vi observerer hinanden, lyser de samme områder af hjernen op hos os. Når du ser en anden spise noget, lyser den del af din hjerne op, som har med mad at gøre. Spejlneuroner har også en smittende effekt i en gruppe – vi griner, når andre griner. Bagsiden af det er, at hvis nogen er uengagerede, smitter det også.

Eksklusion udløser fysisk smerte

En vigtig pointe i den sammenhæng er ifølge Britt Andreatta, at konkurrence - eksempelvis mellem medarbejdere for at fremme præstation og motivation - ikke altid er en god strategi.

- ’Os’ tænder gode følelser, mens ’dem’ – fx i en konkurrencesammenhæng – trigger dårlige egenskaber og følelser. Studier viser, at følelsen af eksklusion tænder de samme områder i hjernen som fysisk smerte. Derfor er inklusion vigtig for teams på jobbet. Når mennesker føler sig ekskluderet, er de i deres krybdyrshjerne. Når de føler sig inkluderede, er de i neocortex (tanker og logik, red.) og præsterer bedst muligt.

I den sammenhæng er psykologisk sikkerhed også rigtig vigtig, sagde Britt Andreatta.

- Den betyder, at mennesker tør sige, hvad de tænker uden at være bange for at blive ydmyget. Det opbygger tillid – en interaktion ad gangen. Denne følelse af tryghed udløser oxytocin, vi kalder ’kærlighedshormonet’. Vi går fra struggle (at kæmpe, red.) til snuggle (at ligge tæt sammen, red.). En driver i den sammenhæng er følelsen af formål. Den skaber kognitiv resiliens. 

Derfor, påpegede hjerneforskeren, er det en god ide at lade teams stå til regnskab som en enhed. 

- Vores hjerner er dovne og vil altid vælge den genvej, som kræver mindst energi. Samtidig fungerer vores belønningssystem i hjernen sådan, at den fremmer individuel præstation, der som nævnt er dårligt for os. Derfor vigtigt at få gruppen til at præstere samlet og stå samlet til regnskab for deres præstationer.

Hør Andreattas TED-talk om ’potentiale’ her: 

 

 

Emneord: Ledelsesavisen, Motivation, Forandringsledelse, Faglig ledelse, God ledelse, Ledelse og styring, Susan Fowler, Britt Andreatta, Gruppeledelse, 150617, 190617, Ledelsesavisen nr. 8, ATD-Konferencen
Tina Juul Kommunikation på DenOffentlige.dk Om Juul Kommunikation Jeg er journalist, uddannet i 1992. Og har siden skrevet millioner af ord i alverdens fagblade, magasiner, ugeblade, hjemløseaviser og alle mulige andre steder. Jeg er o...
Aktivitet: Artikler: 16 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige