Regeringen igangsætter styringseftersyn på sundhedsområdet

Regeringen igangsætter en gennemgang af styringen på sundhedsområdet. Se kommissoriet her.

Styrringseftersynet sker i forlængelse af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner tidligere på måneden, og indgår bl.a. i regeringens sammenhængsreform.
 
”Jeg har siden, jeg startede som minister sagt, at jeg er klar til se på en mere balanceret styring i sundhedsvæsenet med patienten i centrum. Styringen skal sikre kvalitet, patientsikkerhed og mest mulig sundhed for pengene – for patienternes skyld. Derfor er jeg glad for, at vi igangsætter dette styringseftersyn,” udtaler sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
 
Arbejdet med styringseftersynet er forankret i et udvalg, der betjenes af et fælles sekretariat i Sundheds- og Ældreministeriet og Finansministeriet.
 
Innovationsminister Sophie Løhde på linje med sin ministerkollega ser frem til arbejdet:
 
”Styringen af vores sundhedsvæsen skal ske på en måde, så vi sikrer, at patienterne får en effektiv behandling af høj kvalitet, samtidig med at vi også fremover får gavn af gevinsterne ved de teknologiske og behandlingsmæssige fremskidt, som løbende gøres på sundhedsområdet. Og derfor vil vi nu som led i Sammenhængsreformen lave en styringsgennemgang, som skal gøre os klogere på, hvordan vi kan sammensætte en model, som giver mere kvalitet og værdi for patienterne,” siger innovationsministeren.
 
Grundigt arbejde, der følger op på kritik af styringen
Med afsæt i tre delanalyser vil styringseftersynet bl.a. se på produktivitetskravet og den statslige aktivitetspulje. Og erfaringer fra de initiativer med fokus på kvalitet, som er startet i forbindelse med Det Nationale Kvalitetsprogram og nationale mål for bl.a. kvalitet, vil også blive inddraget i arbejdet.
 
”Arbejdet skal være grundigt. Sundhedsområdet er kompliceret, og vi ønsker med dette arbejde at have tid til at inddrage såvel medarbejderne, sundhedsfaglige organisationer, regionerne og patienterne, så vi kan sikre, at vi finder de rigtige løsninger. Produktivitetskravet er et vigtigt emne i arbejdet, og det skal undersøges, om det har utilsigtede effekter”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby

Sammenhængsreformen

Mere tid til kerneopgaven, bedre velfærd på tværs af sektorer, fokus på teknologi og bedre ledelse er de fire spor i regeringens oplæg til modernisering af den offentlige sektor.

Læs oplæg og følg debatten på temasiden her.

Arbejdet vil involvere danske eksperter på området og relevante faglige organisationer. Danske Regioner inviteres med i arbejdet. I løbet af arbejdet vil sundhedsminister Ellen Trane Nørby og minister for offentlig innovation Sophie Løhde besøge de fem regioner for at lytte til det sundhedsfaglige personale.

”Vi vil tage rundt til alle regioner for at lytte til blandt andre læger, sygeplejersker, patienter, ledere, lokalepolitikere og andre med kontakt til vores sundhedsvæsen for at høre, hvad de synes, der virker og ikke virker ved den nuværende styringsmodel. Og jeg ser frem til få input, som kan indgå i arbejdet med styringsgennemgangen”, siger Sophie Løhde.
 
Styringseftersynet igangsættes nu og gennemføres i 2017 med henblik på afrapporteringen og drøftelse i foråret 2018.
 
Forslag fra eftersynet vil blive drøftet mellem regeringen og Danske Regioner frem mod forhandlingerne om regionernes økonomi for 2019, som foregår frem mod juni 2018.
 
 
KOMMISSORIUM: Videreudvikling af styringen på sundhedsområdet
Regeringen ønsker et friere, rigere og mere trygt Danmark. Det er derfor en hovedprioritet for regeringen at gennemføre en fornyelse af den offentlige sektor.
 
Sundhed er et helt centralt velfærdsområde, der skal sikre behandling, forebyggelse og pleje rettidigt og af høj kvalitet til alle danskere. Samtidig skal arbejdet tilrettelægges omkostningseffektivt.

Ledelsesaviserne

Ledelsesavisen nr. 9  samler op på debatten om fremtidens offentlige ledelse og styring med opsigtsvækkende indlæg og konklusioner fra konference med 200 ledere og forskere. Se alle artikler her.

Tidligere udgaver af Ledelsesavisen: 

Ledelsesavisen nr. 8 om tillid, kærlighed og nye paradigmer

Ledelsesavisen nr.7  om Sammenhængsreform og Ledelseskommission

Ledelsesavisen nr.6 om partiernes ønsker til ny styring

Ledelsesavisen nr.5 udkom i november 2016.

Ledelsesavisen nr.4 om strategier og styring 

Ledelsesavisen nr.3 om  Sverige, kloge ledere og eksperimenter

Nummer 2 - om retningslinier og en opsang til fagprofessionelle

Online-udgaven finder du lige her - den opdateres løbende.

Regeringen ønsker en styring og finansiering af sundhedsområdet, der løbende udvikles i takt med udfordringer og muligheder, og som kan understøtte kvalitet og værdi for patienterne og mest mulig sundhed for pengene.

Regeringen igangsætter derfor en samlet gennemgang af styringen på sundhedsområdet, der skal belyse, hvad der virker og ikke virker i den nuværende styring og komme med forslag til en bedre styring fremadrettet.
 
Arbejdet skal bygge videre på de initiativer, der allerede er igangsat, jf. bilag 1. 
 
Der er således siden 2015/2016 indledt en udvikling af styringen, der øger fokus på resultater i stedet for processer, og som i indretningen af styringsinstrumenterne styrker forankringen hos de ansatte.
 
Den samlede styring på sundhedsområdet skal understøtte en omkostningseffektiv udvikling af behandlingen, med løbende omlægning til lavest effektive omkostningsniveau og med fokus på øget sammenhæng for patienten.
 
Styringen skal samtidig også fremover understøtte, at gevinsterne ved den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling indhøstes, med henblik på at gøre det muligt løbende at sikre mest mulig sundhed for pengene. Sundhedssektoren er således kendetegnet ved en betydelig udvikling i apparatur og teknologi, forskning og nye
behandlingsmetoder, medicin og nye sygehusbyggerier. De kommende års udvikling, med et forventet stigende antal ældre og patienter med flere kroniske lidelser, sammenholdt med et ønske om balance i de offentlige udgifter, understøtter behovet for, at de potentialer løbende realiseres.

Endvidere skal styringen understøtte et fortsat og stærkt engagement hos medarbejderne. Unødvendige proceskrav skal erstattes af resultatfokus, så der skabes de rigtige rammer for fagligheden, ansvar og arbejdsglæde. Styringen skal søges indrettet, så den er gennemskuelig og enkel at administrere.

 
Styringseftersynets delanalyser
Styringseftersynet tilrettelægges som tre sammenhængende del-analyser. 
 
Delanalyse 1. Overvejelse om de fremtidige udfordringer for sundhedsområdet og de afledte krav til styring og organisering
Styring og organisering er vigtigt for at imødekomme udfordringerne på sundhedsområdet, herunder afledt af en stigende ældre- og kronikergruppe. Delanalysen kortlægger de primære udfordringer og vurderer de afledte implikationer for styringen og indretningen af sundhedsvæsenet.
 
Delanalyse 2. Analyse af de centrale elementer i den samlede statslige styring af det regionale sundhedsområde
Den statslige styring er sammensat af en række forskellige elementer i form af standarder og regulering (centrale kliniske retningslinjer, specialeplanlægning), markedsafledte løsninger (patientrettigheder herunder frit valg, patienttilfredshedsmålinger, udbuds- og konkurrencekrav), resultatmålinger og benchmarking (nationale mål mv.) samt økonomiske incitamenter (rammefinansiering, aktivitetspulje, produktivitetskrav).
 
Delanalysen beskriver og vurderer, med afsæt i en evidensbaseret tilgang, de primære elementer i styringen i forhold til, hvad der virker og ikke virker, og i hvilket omfang der er grundlag og/eller potentiale for at tilpasse balancen i sammensætningen, dvs. styrke eller svække konkrete elementer.
Det skal bl.a. omfatte en vurdering af, om fremadrettede produktivitets-/effektivitetskrav bedst realiseres gennem den nuværende aktivitetspuljekonstruktion, med inddragelse af sammenhængen til den regionale styring.
I vurderingen inddrages de fastlagte udviklingsspor jf. bilag 1, og kortlagte udviklingstrends jf. delanalyse 1. Afsættet er, at der ikke er enkelte styringsinstrumenter, der kan det hele, og at en vurdering derfor vil skulle basere sig på en kortlægning af fordele set i forhold til afledte ulemper.
 
Delanalyse 3. Analyse af den regionale styring, herunder elementer i en styrket styring af sygehusene
Den regionale styring omfatter særligt sygehuse og almen praksis. Sygehusene omfatter omkring ¾ af de samlede regionale udgifter, og styringen på sygehusene er central i udmøntningen af produktivitets- og effektivitetskrav. Sygehuse og almen praksis – og samspillet mellem de to parter – er samtidig afgørende for en omkostningseffektiv håndtering af de kommende års udfordring fra de stigende ældre- og kronikergruppe.
Delanalysen beskriver og vurderer den regionale styring for parterne i det regionale sundhedsvæsen, med særligt fokus på incitamenterne til at håndtere de ældre og kroniske patienter omkostningseffektivt og incitamenterne til løbende effektivisering, herunder udmøntningen af produktivitetskrav gennem sygehusets takst- og aktivitetsstyring. Sammenhængen til de statslige styringsmekanismer inddrages.
 
Udvalget skal på baggrund af delanalyserne sammenfatte sine overvejelser og fremlægge forslag til en bedre styring fremadrettet.
 
Arbejdets organisering og tilrettelæggelse
Arbejdet forankres i et styringsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra Finansministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet, med fælles sekretariat i Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Danske Regioner inviteres til at deltage i arbejdet, og KL inddrages i relevant omfang.
 
Innovationsministeren og sundhedsministeren besøger som led i styringseftersynet og sammenhængsreformen alle regionerne. Her vil ministrene møde dem med kontakt til sundhedsvæsenet, dvs. læger, sygeplejersker, ledere, lokalpolitikere, patienter og pårørende. Og høre deres syn på styringen af sundhedsvæsenet, hvad der virker og ikke virker. Resultaterne af besøgene vil indgå i styringseftersynets analyser.
 
I arbejdet inddrages foreliggende analyser og kortlægninger af styringen på sundhedsområdet. Der kan endvidere inddrages analyser og relevante udviklingstendenser på sundhedsområdet internationalt. Arbejdet kan inddrage eksisterende regeringsarbejder, herunder elementer fra kvalitetsprogrammet og udvalgsarbejdet om et sammenhængende sundhedsvæsen (afrapportering medio 2017). Der kan endvidere inddrages eksperter og faglige organisationer i arbejdet med henblik på at belyse specifikke temaer og/eller problemstillinger. Ligeledes kan der inddrages konsulentbistand i arbejdet.
 
Udvalgets forslag forudsættes ikke at indebære offentlige merudgifter, men bidrage til en mere omkostningseffektiv udvikling med mere sundhed for pengene.
 
Der afrapporteres endeligt til regeringen i foråret 2018. Der kan afgives delafrapporteringer eller statusrapporteringer om specifikke emner eller delanalyser.
 
BILAG 1
Igangsatte tiltag og udviklingsspor for styringen på sundhedsområdet
 
Der er siden 2015 lagt spor for en udvikling af styringen på sundhedsområdet, der øger fokus på resultater i stedet for processer, og som i indretningen af styringsinstrumenterne styrker forankringen hos de ansatte.
 
Nationale mål på sundhedsområdet
Få centrale mål er et hovedelement i en styrket resultatorientering, herunder medarbejdermotivation og fokus på kerneopgaver. Med politisk aftale fra for- året 2016 er der fastsat otte nationale mål med tilhørende indikatorer.
 
Nationalt ledelsesprogram for sundhedsvæsenet
God ledelse er centralt for god og effektiv offentlige service. Der er derfor fra staten prioriteret midler til at etablere et Nationalt ledelsesprogram for sundhedsvæsenets ansatte, med fokus på klinikledelsen. Ledelsesprogrammet integrerer et dobbelt fokus på kvalitet og omkostninger, med opstart foråret 2017.
 
Investeringer i aktiv brug af data
Aktiv brug af data er et centralt element i et mere omkostningseffektivt sundhedsvæsen gennem brug af data til benchmark, styring og læring samt til transparens for brugerne/patienterne. Derfor er der prioriteret en meget betydelig økonomisk satsning over de kommende år til et nationalt Sundhedsdataprogram og afledte indsatser lokalt i regioner og kommuner.
 
Udgående teams og udfasning af akkreditering på sygehuse (2016)
Omlægning fra proces til resultatstyring gennem udfasning af den procesorienterede akkreditering og erstatte den med teams, der rykker ud til konkrete kvalitetsproblemer. Konkret udfases akkrediteringen på sygehuse efter Den Danske Kvalitetsmodel, og der er i stedet skabt udgående lægefaglige eksperthold, der rykker ud ved konkrete kvalitetsproblemer på fx en sygehusafdeling.
 
Forsøg med nye regionale styringsmodeller, der tager afsæt i værdibaseret styring
For at åbne for en inddragelse af bredere effektmål end aktivitet er der aftalt forsøg med en mere komplet styring på sygehusene, fra ren aktivitet (og produktivitet) til et værdibaseret begreb, der indregner effekt og resultater for patienten. Regeringen har prioriteret 25 mio.kr. i 2015, og 50 mio.kr. årligt i 2016, 2017 og 2018 til at understøtte forsøgene.
 
Frikommuneforsøg om nye samarbejdsformer på det somatiske akutområde
Regeringen udpegede i 2016 Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner til frikommuner indenfor sundhedsområdet. Netværket vil forsøge at skabe mere sammenhængende forløb for patienter på det somatiske akutområde i et samarbejde mellem kommune, praktiserende læge og hospital.
 
Frit valg og konkurrence
Regeringen har i 2016 gennemført to forbedringer for patienternes udvidede frie valg, og dermed styrket dette element i styringen: Udvidet frit valg for udredning(30 dage) samt udvidet frit valg for behandling (genindført 30 dage). 
 
Emneord: Sammenhængsreform, Sundhedsvæsnet, Ledelse og styring, Styringseftersyn, Danske Regioner, Sophie Løhde, Ellen Trane Nørby, Sundhedsministeriet, Dokumentationskrav, Sundhedsbureaukratiet, Styringsmodeller, 280617
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1279 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige