Datadreven vagtplanlægning til Danmark med Allocate Software

Et strategisk samarbejde mellem EG og engelske Allocate Software varsler nye tider for arbejdet med vagt- og ressourceplanlægning på landets regionale sygehuse, samt kommunale ældrecentre og døgntilbud.

Et strategisk samarbejde mellem EG og engelske Allocate Software varsler nye tider for arbejdet med vagt- og ressourceplanlægning på landets regionale sygehuse, samt kommunale ældrecentre og døgntilbud.

- Kompetence- og budgetstyret vagtplanlægning er krumtappen i de offentligt ansattes hverdag, når stadig flere og mere komplicerede opgaver skal løses af færre medarbejdere. Derfor er jeg stolt over aftalen, der giver os en eksklusiv ret til at forhandle Allocates produkter i Danmark.

Allocate Software er en af verdens førende softwareleverandører på området. Aftalen betyder, at vi fremover kan tilbyde vores kunder en langt mere sammenhængende og avanceret vagtplansløsning, som understøtter behov og ønsker i regioner og kommuner, udtaler CEO Allan Jepsen, EG Silkeborg Data A/S.

Kompetence- og budgetdrevet planlægning
Det engelske softwarehus Allocate Software er specialister i branchespecifikke vagtplansløsninger, der blandt andet indeholder understøttelse af automatisk planlægning, omkostningsberegning af enkelte vagter og nye mobile muligheder via en brugervenlig portal til medarbejderne.

- Løsningen skaber overblik og gennemsigtighed for alle. Fx er der i løsningen mulighed for hele tiden at overvåge og rapportere, om de rigtige folk med de rigtige kompetencer er på arbejde, og hvorvidt planen ligger over eller under vagtplansbudgettet.

Det er netop den form for avancerede planlægningsværktøjer og ledelsesrapportering, som kommunerne og regionerne har brug for i dag, hvor fokus er på at få enderne til at nå sammen og overholde alle aftaler og kvalitetskrav, siger senior manager Carsten Mathiassen, Ressource Management, EG Silkeborg Data A/S.

Om Allocate Software
Den engelske softwarevirksomhed Allocate Software er specialister i vagt- og planlægningsløsninger til blandt andet sundheds- og socialsektoren i en række europæiske lande, fx England, Irland, Tyskland og Sverige.

- Det danske marked er spændende, især fordi de offentlige arbejdspladser er så gennemdigitaliserede. Vi ser derfor frem til at samarbejde med EG og det offentlige Danmark, hvor vi forhåbentlig kan være med til at gøre det både lettere og billigere at styre ressourcer og vagtplaner i hverdagen, siger General Manager, Erik Stone, Allocate Software.

Samarbejdet mellem EG og Allocate Software får ingen betydning for de kunder, som i dag har aftaler med EG Silkeborg Data A/S omkring levering af vagtplanlægningssystemer. Dette samarbejde fortsætter uændret med PDC A/S.

- Eksklusivaftalen med Allocate Software betyder, at vi har opsagt aftalen med vores nuværende samarbejdspartner PDC A/S. Vi opretholder dog naturligvis vores forpligtelser og fortsætter samarbejdet, så vores kunders løsninger kører som hidtil. Fremover vil vi til gengæld være i stand til at tilbyde kommuner og regioner en mere samlet løsning i samarbejde med Allocate Software", siger senior manager Carsten Mathiassen, Ressource Management, EG Silkeborg Data A/S.

Læs mere om Allocate Software på .

Om EG og det offentlige
EG udvikler og leverer digitale løsninger og services til det offentlige Danmark. EG's position som en af Skandinaviens førende it-servicevirksomheder er bygget på en tæt relation til vores kunder, brancheviden og solide it-kompetencer. Gennem stor brancheindsigt og årelang erfaring fra samarbejdet med blandt andet kommuner, regioner og en række private virksomheder baserer EG sine løsninger på best practice-processer inden for de brancher, hvor vi har en stærk markedsposition.

Emneord: EG Gruppen, Dataanalyse, Vagtsystemer, Vagtplanlægning, OPS, Offentligt privat samarbejde, Sundhedsområdet, 200917
Samfundsdesign / EG på DenOffentlige.dk EG er Skandinaviens førende it-servicevirksomhed med over 12.000 kunder.   EG blev grundlagt i 1977 og har i dag flere end 2.000 medarbejdere på 30 kontorer over hele Skandinavien. EG's forr...
Aktivitet: Artikler: 10 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 10.11.17 Bæredygtighed
    3R Kontor vinder Grøn Indkøbspris 2017

    Torsdag uddeltes Grøn Indkøbspris ved konferencen Grønne Indkøb i Politik og Praksis. Prisen gik til 3R Kontor. 3R har udmærket sig ved at fremme et marked for genanvendte møbler for offentlige og private indkøbere og skabe fokus på cirkulær økonomi.

  • 08.11.17 Politik
    Erhvervsministeren vil fremme ansvarlige offentlige indkøb

    Hvis den offentlige sektor skal blive bedre til at lave ansvarlige offentlige indkøb, skal der gøres op med uklare krav til leverandørerne. Erhvervsministeren er nu gået i dialog med KL om at igangsætte en række initiativer på området.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 25.10.17 Infrastruktur
    Ny rapport: Letbanen bliver hovedstadens største vækstmotor

    32 mia. kroner i private investeringer, 36.500 nye arbejdspladser og 32.000 nye borgere. Nye tal peger på, at Hovedstadens Letbane forventes at blive en endnu bedre investering end først antaget, når den er anlagt i de Københavnske omegnskommuner.

  • 22.10.17 Ledelse
    Sundhedsvæsenet har stadig brug for lægesekretærer

    Region Hovedstaden og HK er ovenpå den seneste tids debat om sundhedsplatformen blevet enige om at udarbejde en fælles vision for lægesekretærernes fremtidige opgaver, samt se på behovet for kompetencer og uddannelse.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige