Solrød opnår smartere løsning ved at nytænke rengøringsudbud

Ved det seneste rengøringsudbud tildelte Solrød Kommune kontrakten efter klare kvalitative kriterier i stedet for blot at kigge på prisen. Dermed opnåede kommunen en smartere løsning, samtidigt med at de sparede 10 pct. på rengøringsudgifterne.

Næsten hvert tredje udbud af rengøring bliver alene afgjort på baggrund af prisen. Dertil stiller kommunerne typisk en række minimumskrav til kvalitet. Det begrænser leverandørernes muligheder for at nytænke hvordan opgaven kan løses.

Læs mere fra DI - Dansk Industri

Erhvervslivets brancefællesskab, DI, er redaktør for eget indhold på DenOffentlige.

Læs flere historier, forslag og oplæg fra DI her.

Men da Solrød Kommune konkurrenceudsatte deres rengøringsopgaver, vurderede kommunen tilbuddene efter en række kvalitative parametre. De kvalitative parametre inkluderede blandt andet en informationskampagne over for brugerne og en beskrivelse af, hvordan leverandøren ville bruge et nyt digitalt drifts- og vedligeholdelsessystem til at forbedre opgavevaretagelsen.

- I Solrød Kommune bruger vi vores udbud til at finde nye muligheder for, hvordan opgaver kan løses. Der er bestemt sten på vejen, når man går nye veje. Men dem fjerner vi i samarbejde og dialog med brugere og leverandør efterhånden, som vi kommer til dem, siger Janne Kiel, leder af Leder af Ejendomscentret i Solrød Kommune.

Den vindende leverandør arrangerede i samarbejde med Solrød Kommune en række informationsmøder med brugerne af de kommunale institutioner. Som forberedelse på informationsmøderne udarbejdede parterne en folder, hvori det var beskrevet, hvordan brugerne skulle gøre klar til rengøringen.

Dernæst brugte leverandøren det digitale drifts- og vedligeholdelsessystem til at gøre kommunikationen mellem brugerne og leverandøren lettere og mere smidig. Helt konkret betød det, at der blev sat såkaldte ”QR-koder” op i alle lokaler på skolerne, hvorved brugerne igennem deres smartphones kunne give leverandøren besked om mangelfuld rengøring. Ligeledes kunne rengøringspersonalet give brugerne besked om manglende klargøring til rengøring.

- Erfaringer fra blandt andet Solrød Kommune viser, at man ved at inkludere en række kvalitative parametre i udbuddet kan skabe konkurrence om at løse opgaverne mest innovativt. Samtidig kan der spares penge, da nye løsninger kan medføre en mere effektiv drift af rengøringsopgaverne, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI.

Emneord: Dansk Industri, DI, Jakob Scharff, OPS, Offentligt privat samarbejde, Solrød Kommune, Udbud, Rengøring, Kvalitetskrav, 201017-1
Dansk Industri på DenOffentlige.dk Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med dette udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder ...
Aktivitet: Artikler: 182 | Events: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 10.11.17 Bæredygtighed
    3R Kontor vinder Grøn Indkøbspris 2017

    Torsdag uddeltes Grøn Indkøbspris ved konferencen Grønne Indkøb i Politik og Praksis. Prisen gik til 3R Kontor. 3R har udmærket sig ved at fremme et marked for genanvendte møbler for offentlige og private indkøbere og skabe fokus på cirkulær økonomi.

  • 08.11.17 Politik
    Erhvervsministeren vil fremme ansvarlige offentlige indkøb

    Hvis den offentlige sektor skal blive bedre til at lave ansvarlige offentlige indkøb, skal der gøres op med uklare krav til leverandørerne. Erhvervsministeren er nu gået i dialog med KL om at igangsætte en række initiativer på området.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 25.10.17 Infrastruktur
    Ny rapport: Letbanen bliver hovedstadens største vækstmotor

    32 mia. kroner i private investeringer, 36.500 nye arbejdspladser og 32.000 nye borgere. Nye tal peger på, at Hovedstadens Letbane forventes at blive en endnu bedre investering end først antaget, når den er anlagt i de Københavnske omegnskommuner.

  • 05.10.17 Politik
    Nye regler skal forebygge konkurser i hjemmeplejen

    Retvisende priser, lovkrav om beredskabsplaner og et styrket samarbejde mellem kommuner og private hjemmeplejefirmaer. Det er nogle af de initiativer, som skal være med til at forebygge konkurser i hjemmeplejen. Hent aftalen her.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige