Politiet opgav målstyring men: Kulturen er svær at slippe

Speciale fra RUC har undersøgt afskaffelsen af måltal for politiets færdselsindsatser i tre politikredse. En droppede helt, mens de to andre gav langsomt slip.

Rigspolitiet igangsatte i 2016 udviklingen af en ny form for mål- og resultatstyring på færdselsområdet. Fremover skal politikredsenes færdselsindsatser vurderes på baggrund af, hvordan de påvirker trafikanternes adfærd. Færdselsindsatserne skal eksempelvis vurderes efter, hvor meget gennemsnitshastigheden nedbringes på udvalgte vejstrækninger. 2016 var et overgangsår, hvor den nye styring endnu ikke var blevet implementeret. Derfor gav Rigspolitiet de 12 politikredse frie tøjler til at indrette målstyringen i deres egen kreds, så længe kredsene leverede en indsats, der svarede til tidligere års niveau.
 
I denne artikel beskriver vi konklusionerne fra specialet, hvor vi har undersøgt, hvordan tre politikredse tilrettelagde styringen på færdselsområdet i 2016, og hvilken betydning det havde for færdselsindsatserne. 

RUC på DenOffentlige

RUC udgiver relevante artikler fra forskere og kandidatstuderende på DenOffentlige. Der er oprettet en intern redaktionsproces på RUC for at sikre kvaliteten.

Samarbejdet mellem RUC og DenOffentlige har til formål, at bringet fremtidens fagfolk tættere på arbejdsmarkedet, og offentligt ansatte tættere på ny viden.

Find artikler fra RUC her.

De tre politikredse, vi undersøgte, anvendte på papiret forskellige former for mål- og resultatstyring. To af kredsene havde fastholdt måltal, som i høj grad mindede om de tidligere, herunder krav til antallet af sigtelser for færdselsforseelser og antallet af måletimer med hastighedskontrol. Den tredje kreds havde derimod afskaffet de tidligere måltal helt og havde i stedet sat et mål for, hvor meget antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skulle nedbringes. 

 
Ny motivation 
De færdselsbetjente, som vi har interviewet, var alle positivt stemt over for implementeringen af en ny form for målstyring. Det skyldes, at de indsatser, som ifølge betjentene har den største effekt på færdselssikkerheden, ikke nødvendigvis kan aflæses i antallet af sigtelser. Det er eksempelvis forebyggende indsatser, såsom at politiet er synlige i trafikbilledet. De fortæller, at de tidligere måltal har virket stærkt demotiverende, da meningen med måltallene har været fjern, og styringen er blevet opfattet som en unødig kontrol af deres arbejdsindsats. 

Medarbejderne fra den politikreds, som ikke havde måltal i 2016, forklarer, at afskaffelsen har øget muligheden for at prioritere faglige vurderinger og interesser, hvilket har skabt en langt højere grad af motivation i arbejdet.

 
Måltallenes negative konsekvenser
Vores speciale viser, at et entydigt fokus på antallet af sigtelser har flere negative konsekvenser for politiets færdselsindsats. De færdselsbetjente, vi interviewede, fortæller, at måltallene har medført, at de er gået på kompromis med faglige hensyn. Det skyldes, at de har følt sig nødsaget til at prioritere de sigtelser, som talte med i systemet, på bekostning af andre sigtelser, som ifølge betjentene er vigtigere for færdselssikkerheden. Betjentene giver eksempler på, at de har “skummet fløden” ved at vælge de tidskrævende sager fra og de lette til. Dette har været efter ordre fra ledelsen, eksempelvis er færdselsbetjentene sidst på året blevet beordret ud på gadehjørnerne i lygtetændingstiden for at opnå måltallene. 

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

I de to politikredse, som fortsat havde krav til antallet af sigtelser i 2016, eksisterede flere af de negative konsekvenser stadig. I den tredje politikreds, hvor der ikke længere var krav til antallet af sigtelser, var flere af de negative konsekvenser derimod mindsket. Medarbejderne i denne politikreds forklarer, at de efter afskaffelsen af måltallene har mulighed for at fokusere på de sigtelser, som bliver vurderet som de mest relevante i forhold til at forbedre færdselssikkerheden frem for at skele til, om sigtelsen “tæller” med. 
 
Lederne omstiller sig langsomt
Forskellen mellem kredsenes mål- og resultatstyring var dog ikke lige så stor i praksis som på papiret. Ingen af politikredsene havde lagt fokus på antallet af sigtelser helt på hylden endnu. Lederne af færdselsafdelingerne fulgte fortsat antallet nøje i dagligdagen. Desuden fortalte både ledere og medarbejdere, at den øverste ledelse i politikredsen fortsat anvendte antallet af sigtelser til at vurdere resultaterne af færdselsindsatserne.
 
I forbindelse med omlægningen af mål- og resultatstyringen på færdselsområdet står Rigspolitiet derfor overfor en udfordring i forhold til at flytte fokus væk fra antallet af sigtelser i politikredsene. Udfordringen skyldes særligt, at lederne betragter det som mere usikkert at vurdere færdselsindsatserne på baggrund af eksempelvis antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, da dette antal også påvirkes af andre faktorer, som er uden for politiets indflydelse. 
 
Ansatte bliver usikre
Flere af betjentene oplevede i 2016, at færdselspolitiet i højere grad end tidligere blev anvendt til at løse opgaver, som ikke var færdselsrelaterede. Selvom samtlige af de interviewede medarbejdere var tilfredse med afskaffelsen af de tidligere måltal, var de derfor samtidig usikre på, hvilken betydning afskaffelsen vil få for færdselsområdets fremtid: Bliver området prioriteret lige så højt, hvis der fremover ikke er mål for færdselsindsatserne i politiets mål- og resultatplaner?
 
Fakta om specialet
Elizabeth Toft Kristjansen (elizabeth.toft.kristjansen@gmail.com) og Emilie Steen Petersen (emiliesteenpetersen@gmail.com) har i juni 2017 afleveret specialet “Mål- og resultatstyringen på færdselsområdet efter afskaffelsen af de nationale måltal”. Professor Peter Triantafillou har vejledt specialet. Af hensyn til medarbejdere og ledere i de tre undersøgte politikredse er specialet fortroligt. 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Specialets empiriske grundlag består af interviews, relevante dokumenter samt kvantitative data vedrørende timeforbrug og sigtelser på færdselsområdet. Der er i alt foretaget 11 interviews, herunder særligt interviews med ledere og operative medarbejdere fra færdselsafdelingerne i de tre politikredse. 

 
Fakta: mål- og resultatstyring i politiet 
Mål- og resultatstyring har fyldt meget i politiet siden indførelsen af resultatkontrakterne i 2007 (hedder nu mål- og resultatplaner). Der bliver både indgået en aftale mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet samt mellem Rigspolitiet og politikredsene. I disse aftaler er der fastsat en række mål og resultatkrav til politiets indsatser, og opfyldelsen af målene har betydning for, om der udbetales resultatløn til rigspolitichefen og politidirektørerne. Fra 2007 til 2016 har der været måltal for færdselsområdet i mål- og resultatplanerne. 
 
Politiets fagforening, Politiforbundet, samt flere politiske partier har i flere år kritiseret måltallene for politiets færdselsindsatser og anklaget tallene for at være rigide og meningsløse. Desuden har kravet til, hvor mange bøder politiet skulle skrive for færdselsforseelser, været medvirkende til at stemple færdselspolitiet som en pengemaskine i den offentlige debat. I 2016 afskaffede forhenværende justitsminister Søren Pind derfor måltallene for politiets færdselsindsatser. Det betød, at politikredsene ikke længere var underlagt krav om, hvor mange sigtelser de skulle rejse for færdselsforseelser, og hvor mange timer de skulle anvende på hastighedskontrol.
 
Emneord: Rigspolitiet, Ledelsesavisen, RUC, Emilie Steen Petersen, Elizabeth Toft Kristjansen, Målstyring, Resultatkontrakter, 201117, 241117
RUC på DenOffentlige.dk Vi tænker fremad…   Roskilde Universitet er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på.  Vi dyrker den projekt- o...
Aktivitet: Artikler: 8 | Events: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 19.11.17 Bøje Larsen
    Hej Emilie Steen Petersen og Elizabeth Toft Kristjansen, god forskning

    Tillykke med et godt stykke ikke-ideologisk, empirisk baseret forskning. Velbeskrevet i jeres artikel, der oven i købet er karakteriseret med noget så unormalt som korrekt kommasætning efter det valgte system (grammatisk komma).

    Hilsen fra en reaktionær kommentator, Bøje.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige