Johnny Andersen fra MedicCare konsortiet demonstrerer pillerobotten, som skal hjælpe nordjyske ældre med at huske medicinen. På billedet (nederst) fra venstre mod højre: Bo Pedersen (Aalborg Kommune), Fredrik Westman (MedicCare), Louise Weikop (Aalborg Kommune), Lars Holt Kristensen (Hjørring Kommune), Johnny Andersen (MedicCare). Foto: Aalborg Kommune.

Nu får ældre en robot til at styre pillerne

Robot skal håndtere medicin hos ældre borgere i eget hjem. Ni kommuner er gået sammen om køb af pillerobot.

Aalborg, Vesthimmerland, Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev, Thisted, Rebild, Frederikshavn og Mariagerfjord kommuner har været i fælles udbud efter en ny og innovativ totalløsning, som kan håndtere hele leveringskæden af medicin fra apotek over indtagelse til opfølgning på manglende indtagelse. Valget faldt på konsortiet MedicCares løsning. MedicCare består af MedicPen og Falck.

Læs mere om OPI

Følg vores store tema med fokus på offentlig-privat-innovationssamarbejde, OPI. Klik her.

MedicCares løsning fungerer ved, at borgeren får installeret en pillerobot i sit hjem. Robotten modtager automatisk oplysninger fra det fælles medicinkort (FMK) via borgerens elektroniske omsorgsjournal (EOJ) i kommunen. De oplysninger bruger den til at bestille medicin på apoteket, til at minde borgeren om at tage sin medicin og til at tjekke aktuel dosis, inden den hælder pillerne op i en kop. Hvis borgeren ikke tager pillerne, kontakter robotten Falck, som ringer for at minde borgeren om at tage medicinen og kontakter kommunen, hvis borgeren ikke besvarer tryghedsopkaldet.

Løsningen skal i første omgang testes i Aalborg, Hjørring og Vesthimmerland kommuner fra efteråret 2017, inden den udbredes til alle ni kommuner.

Emneord: Robotteknologi, Medicinhåndtering, Medicinindkøb, Aalborg Kommune, Vesthimmerland Kommune, Hjørring Kommune, Brønderslev Kommune, Thisted Kommune, Frederikshavn Kommune, Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune, Medicare, Falck, Fælles Medicin Kort, Omsorgsjournal, Velfærdsteknologi, OPS, Offentligt privat samarbejde, OPI, Offentlig Privat Innovation, 080917, Kvmail2017
Aalborg Kommune på DenOffentlige.dk Aalborg Kommune
Aktivitet: Artikler: 70 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 07.09.17 M.S. Carstens
    Ps

    Den forudsætter jo, at borgeren kan reagere og handle på meddelelserne og hvad med folk, som ikke kan reagere på f.eks. 3 x "hallo Fru Jensen, har du husket?"

    Skal Falck så komme ud til fru Jensen 3 gange i døgnet?
    Ok, gerne for mig, for kommunens sygepleje her, er helt ude i hampen, men jeg syntes der mangler nogle proportioner, i forhold til borgere, der ikke kan reagere på slige opkald, 3 eller 7 gange i døgnet, fordi de simpelthen ikke er i stand til at trykke på "svarkanppen", skønt det ville kunne være en befrielse for mangt en borger, der bare har brug for ro, fra det kommunale sammenrend i hjemmet.

  • 07.09.17 M.S. Carstens
    Øhhh,

    kan vi lige få beskrevet robottens effektive kompetancer?

    At den ville kunne overgå en egocentreret natsygeplejerske i Thisted Kommune er jeg ikke i tvivl om, men jeg vil gerne have lidt mere fakta omkring robotten, at gå videre med ;-)

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige