Nu må overskudsvarme bruges uden afgift: Det krævede en sag i Skatteankenævnet

Ny afgørelse sikrer danskere en grønnere profil og billigere varme efter klage over varmeafgift.

Varmeregningen bliver billigere, og Danmark bliver grønnere. Det bliver resultatet efter Skatteankenævnet mandag afgjorde en sag om afgifter på overskudsvarme.

Direktør for brancheforeningen Dansk Fjernvarme Kim Mortensen kalder afgørelsen et gennembrud for virksomheder i landet.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for for vores 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

- I dag køler man overskudsvarmen ned, og smider det enten i Vadehavet eller til gavn for gråspurvene i luften. Med den her afgørelse kan vi bruge overskudsvarmen til at smide det ind i fjernvarmesystemet til opvarmning i huse, siger han.

Når firmaer producerer varer, bliver der produceret varme, og den varme må firmaerne ikke slippe direkte ud i naturen. Derfor betaler store virksomheder som Facebook mange penge for at køle vandet ned, inden de skiller sig af med det.

Men Facebook klagede til Skatteankenævnet, der mandag gav internetfirmaet medhold. I stedet for de nuværende to afgifter på overskudsvarme og el, slipper Facebook med kun at betale elafgiften.

Man skal med andre ord ikke betale for at give varmen væk.

Det gør, at det kan betale sig for firmaet at blive grønnere og give varmen væk gratis, så fjernvarmefirmaerne skal bruge færre fossile brændsler, og danskernes varmeregninger bliver billigere.

Der er et stort uudnyttet potentiale i overskudsvarmen allerede i dag, vurderer Kim Mortensen.

- Vi vurderer, at der allerede i dag er overskudsvarme nok til at opvarme en by på størrelse med Aarhus. 

- Med de nye datacentre medregnet bliver det både Aarhus, Odense, Aalborg og Viborg, der kan blive opvarmet med den varme, der nu bliver smidt væk, siger han.

Bill Weihl, direktør for bæredygtighed hos Facebook, siger til Fyens Stiftstidende, at aftalen er banebrydende.

- Vi har ikke gjort det andre steder, og i den her skala har vi ikke set det gjort andre steder, siger han.

Facebook forventer, at det nye datacenter, der skal stå klar i Odense i 2020, vil kunne opvarme 6900 huse.

Ifølge Kim Mortensen har blandt andet raffinaderier, cementfabrikker og foderfabrikker et højt forbrug af energi, som de nu vil kunne omsætte, så energien kan bruges to gange.

/ritzau/

Emneord: Fjernvarmesektoren, Fjernvarme, Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, Overskudsvarme, Skatteankenævn, 050917, Bureaukrati, Kvmail2017
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5681

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige