Nye ferielov giver tidligere feriepenge

Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om en ny ferielov, der giver nyansatte betalt ferie.

Regeringen har sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, De Radikale og SF indgået en aftale om en ny ferielov.

Den sikrer først og fremmest, at nyansatte kan holde betalt ferie det første år af deres ansættelse.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Aftalen tager direkte afsæt i det forslag, arbejdsmarkedets parter i Ferielovsudvalget i slutningen af august overleverede til regeringen.

Den betyder, at lønmodtagere fremover optjener og afvikler deres ferie på samme tid. I dag optjenes ferien i kalenderåret fra januar til december, men kan først afholdes fra 1. maj året efter.

Dermed kan nyansatte i dag risikere at skulle vente op til 16 måneder, før de kan gå på ferie med løn.

- Alle mennesker, der arbejder, har indimellem brug for at lade op og holde ferie. 

- Det glæder mig derfor meget, at det på kort tid er lykkedes at indgå en bred politisk aftale, som sikrer, at nyansatte nu også kan holde betalt ferie, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Han hæfter sig samtidig ved, at den nye ferielov udspringer direkte af anbefalingerne fra arbejdsmarkedets parter:

- Det viser, at der er respekt for den danske model og de løsninger, arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab leverer.

Hos LO glæder formanden sig over den nye ferielov.

-Vi er glade for, at regeringen og Folketinget har fulgt op på betænkningen fra Ferielovudvalget. Det er kun rimeligt, at debuterende og tilbagevendte på arbejdsmarkedet har ret til at holde betalt ferie det første år, siger LO's formand Lizette Risgaard.

Den kommende ferielov forventes at træde i kraft fra september 2020. Aftalen er et oplagt eksempel på, at den danske model fungerer optimalt, mener Lizette Risgaard.

- Det er afgørende, at Danmark har en fleksibel og robust ferielov, som værner om lønmodtagerne og tager hensyn til arbejdsgiverne, siger hun.

Indtil den nye lov træder i kraft laves en overgangsordning, som skal sikre, at overgangen mellem den nuværende og nye ferieordning sker så smidigt som muligt.

/ritzau/

Emneord: Ferielov, Ferieregler, Ferie, Lizette Risgaard, LO, Troels Lund Poulsen, Beskæftigelsesområdet, 011117
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5993

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige