Nyt videnssamarbejde bringer teori og virkelighed sammen

Samarbejde mellem RUC og DenOffentlige bringer fremtidens fagfolk tættere på arbejdsmarkedet, og nutidens offentligt ansatte tættere på ny viden.

“Jeg står hvert år ved studiestart og anbefaler mine studerende at følge med på DenOffentlige, fordi der er en god bredde af viden og indsigt i den praktiske virkelighed, som de skal møde som færdiguddannede,” fortæller professor Jacob Torfing, der fik ideen til et nyt videnssamarbejde.

Derfor er RUC nu aktør på netmediet DenOffentlige, hvor universitetet aktivt vil dele viden, men samtidig også opfordre sine studerende til at være med.

RUC på DenOffentlige

RUC udgiver relevante artikler fra forskere og kandidatstuderende på DenOffentlige. Der er oprettet en intern redaktionsproces på RUC for at sikre kvaliteten.

Samarbejdet mellem RUC og DenOffentlige har til formål, at bringet fremtidens fagfolk tættere på arbejdsmarkedet, og offentligt ansatte tættere på ny viden.

Find artikler fra RUC her.

“Det er så vigtigt, at studerende og praksis kommer tættere på hinanden, for der sker så mange store forandringer i vores samfund i disse år. Derfor skal vi som uddannelsesinstitution blive dygtigere til at invitere virkeligheden indenfor, men vi skal også motivere vores studerende til at følge interesseret med i virkeligheden selvom teori i en årrække kan fylde meget,” siger Torfing.

Konkret betyder samarbejdet, at kandidatstuderende på RUC fremover har mulighed for at få udgivet artikler på DenOffentlige. Alle udgivelser bliver samlet på RUCs egen side på DenOffentlige, men samtidig blandet ud fra publicistiske principper med det øvrige indhold på mediet, hvor 50 forskellige aktører nu videndeler gennem nyheder, cases, artikler og blogs.

Alt indhold fra udgivere bliver blandet med uafhængigt redaktionelt indhold og skaber en medieplatform, der på een gang understøtter videndeling og brugernes behov for daglig nyhedsformidling.

Samarbejdet med RUC viser perspektiverne i den filosofi, som DenOffentlige forfølger, siger chefredaktør Nick Allentoft.  

Læs mere om DenOffentlige

Læs mere om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

“Med RUC som frontløber får vi forstærket ambitionen om at videndele på tværs af teori og virkelighed og bruge nettets muligheder for at gøre god viden tilgængelig. Jeg ser meget gerne, at samarbejdet med RUC bliver det første af mange,” siger han.

 

Intern redaktion

Ideen om at formidle resultater fra forskning og kandidatafhandlinger er afprøvet i mange former før, men ofte druknet i det stigende informationstryk, som eksplosionen i antallet af medier har medført.

Samarbejdet med DenOffentlige betyder, at RUC bliver en del af et medie, der allerede har en stor læsergruppe men også understøtter videndeling på en værdiskabende måde.

“Vidensinstitutioner er under stigende pres for at formidle forståeligt og uden for de kredsløb, vi normalt er en del af. Vores styrke er at skabe ny viden, mens et medie skal kunne formidle og kuratere indhold til sine læsere. Samarbejdet bliver dermed gensidigt værdiskabende, fordi vi får vores viden ud af RUC mens DenOffentlige får mere indhold. Vi sikrer gennem en intern redaktionsproces, at vi udvælger relevant indhold, mens DenOffentlige kuraterer det på en måde, så læserne tager godt imod det,” siger Rektor på RUC, Hanne Leth Andersen.

Behovet for at bringe evidensbaseret viden ud af universiteterne er måske en af de væsentligste udfordringer i en tid, hvor 140 tegn på sociale medier ofte er nok til at sætte en dagsorden, mener DenOffentlige’s chefredaktør.

“Vi har som samfund og mennesker aldrig nogensinde haft adgang til så meget viden som nu. Alligevel er den offentlige samtale baseret på overskrifter og evnen til at tale populært. Det er en af grundene til, at mange hellere lytter til hjemmestrikkede let forståelige ideer end eksisterende viden. Men jo mere man ved, jo sværere er det at formidle troværdigt på 140 tegn. Det er mediernes fremmeste opgave at bryde den udvikling,” mener Nick Allentoft.

De første eksempler på samarbejdet er allerede udgivet på DenOffentlige, og kan læses her.

 

Om samarbejdet

  • RUC vil fremover udgive relevante artikler på DenOffentlige fra forskere og kandidater. Der er oprettet en intern redaktionsproces på RUC for at sikre kvaliteten, fordi det sker i RUCs eget navn.

  • DenOffentlige stiller indholdet til rådighed for læserne og kuraterer det sammen med det øvrige indhold på mediet, herunder også i temaer og særlige udgivelser.

  • Derudover samarbejder RUC og DenOffentlige om undervisning i formidling, hvor både studerende og forskere mindst to gange årligt kan deltage på formidlingsseminarer, og DenOffentlige efter behov sparrer med skribenter om den endelige udgave af deres artikler.  

 

Emneord: DenOffentlige, RUC, Jacob Torfing, Nick Allentoft, Hanne Leth Andersen, Medier, Studerende, Videregående uddannelser, Videndeling, 260917-1
Den Offentlige på DenOffentlige.dk Du er DenOffentlige!...
Aktivitet: Artikler: 169 | Events: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige