OVERBLIK: Disse grænsevarer bliver billigere

Det bliver billigere at købe nødder, te, øl og sodavand i Danmark som følge af erhvervspakke.

Regeringen har søndag indgået en aftale om en erhvervspakke, som også vil nedsætte en række afgifter, der har betydning for grænsehandlen. Det skal få flere danskere til at handle i Danmark frem for at køre til Tyskland.

Når aftalen er fuldt indfaset i 2025 vil den betyde lempelser for 570 millioner kroner årligt. 

Sådan bliver de vigtigste afgifter ifølge aftalepartierne sat ned: 

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Afgifterne stiger ikke næste år

Afgifterne skulle være steget årligt frem til 2020. Men afgifterne på chokolade, kaffe, sukkervarer og vin er allerede for høje. Derfor annulleres den planlagte 2018-forhøjelse.

Nøddeafgift afskaffes

Nøddeafgiften består af otte forskellige afgiftssatser, der ikke har sundhedsmæssig begrundelse, og som giver unødige administrative udfordringer for danske virksomheder. Derfor afskaffes nøddeafgiften. Det sker ved halvering 1. januar 2018 og afskaffelse 1. januar 2020. 

Billigere emballage

Emballageafgiften indebærer administrative byrder for virksomheder, omkostninger for forbrugerne og grænsehandel med drikkevarer. Derfor afskaffes emballageafgiften for pantbelagte drikkevarer (øl og sodavand). Afgiften afskaffes 1. juli 2019. 

Billigere regntøj

Afgift på PVC og ftalater samt på PVC-folier er reelt en afgift på regntøj og beskyttelsesdragter. Den vurderes ikke at have nogen "nævneværdig adfærdsregulerende effekt på sundhed eller miljø" og afskaffes derfor 1. januar 2018. 

Billigere alkoholsodavand

Tillægsafgiften på alkoholsodavand består af fem forskellige satser og medfører blandt andet betydelig grænsehandel og illegal handel. Samtidig er der ingen nævneværdige sundhedsmæssige effekter af tillægsafgiften på alkoholsodavand. Derfor afskaffes tillægsafgiften på alkoholsodavand 1. januar 2018.

Billigere te

Der er ingen sundhedsmæssig begrundelse for teafgiften. Desuden er Danmark det eneste land i EU, der har en afgift på te. Derfor afskaffes teafgiften. Afskaffelsen sker den 1. januar 2018. 

/ritzau/

 

Emneord: Afgifter, Elafgifter, Grænsehandel, Aktier, Erhvervslivet, 131117
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5919

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 22.11.17 Politik
    Sådan fordeles magten i KL bestyrelsen

    Den partimæssige sammensætning af KL’s bestyrelse i valgperioden 2018-2022 er opgjort på valgnatten - før fintællingen er på plads.

  • 15.11.17 Politik
    Regeringsudspil vil rydde ud i regeljungle for ledige

    Markant mindre bureaukrati. Mere frihed til kommunerne. Og alle skal med. Regeringen lægger med sit udspil op til en gennemgribende forenkling af beskæftigelsesindsatsen, der skal frigøre ressourcer i landets jobcentre til at hjælpe ledige i beskæftigelse.

  • 06.05.15 Politik
    Bedre vilkår for danske virksomheder

    Ny vækstpakke fra regeringen skal sikre bedre vilkår for danske virksomheder.

  • 15.01.15 Politik
    Odense Kommune indfører ny plan for yderligere afvikling af dækningsafgiften

    For at skabe flere private arbejdspladser og få flere odenseanere i arbejde indfører Odense Kommune en ny aftrapningsmodel for dækningsafgiften, der er en skat på erhvervsejendomme. Odense Kommune fortsætter med at sænke dækningsafgiften med 0.2 promillepoint hvert år, og samtidig sænkes afgiften med et fast beløb for hver private arbejdsplads og hver private fleks- og løntilskudsjob, der skabes i kommunen.

  • 28.08.13 Velfærd
    Vi skal videre ad reformvejen

    Regeringens forslag til finansloven bliver fremlagt og diskuteret i disse dage. Dansk Erhverv bringer i dette nummer vores ønsker til den endelige finanslov med vægt på fortsatte reformer, der er afgørende for dansk vækst.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige