Plejebørn blev udsat for vold: Kommune afviser ansvar med juridisk argument

Vordingborg Kommune nægter ansvar i sag om omfattende omsorgssvigt af et tidligere plejebarn.

Når plejebørn bliver slået i hovedet med vinterstøvler, sparket, får lussinger, nakkedrag og slag med en ledning, så er det ikke groft nok til at være en krænkelse af børns menneskerettigheder.

Sådan lyder svaret til DR Nyheder fra Vordingborg Kommune, der er sagsøgt i en sag om offentligt omsorgssvigt af det tidligere plejebarn, Jacob Dalsgaard.

- Det var psykisk terror, tæsk og nedgørelse hver dag. Det var, at jeg aldrig ville blive til noget. Jeg duede ikke til noget, siger Jacob Dalsgaard, der i dag er 24 år gammel, siger han til DR Nyheder.

Selvom det er mange år siden, at overgrebene fandt sted, så går der ikke en dag, uden at han tænker tilbage på sin tid hos den voldelige plejefamilie i byen Mern.

- Den her plejefamilie - det var ligesom taget ud af en eller anden gyserfilm, siger Jacob Dalsgaard.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

I 2009 stak Jacob Dalsgaard af fra familien og gik til politiet. Plejeforældrene er siden blevet sendt flere år i fængsel for vold, vanrøgt og nedværdigende behandling af ham og en række andre plejebørn.

Nu kræver han en erstatning på 300.000 kroner fra Vordingborg Kommune for brud på sine menneskerettigheder. Jacob Dalsgaard mener, at kommunen vidste eller burde have vidst, hvad der foregik i plejefamilien.

DR Nyheder har fået adgang til retsdokumenterne i sagen. I dokumenterne bestrider Vordingborg Kommune, at de overgreb, som Jacob Dalsgaard var udsat for, "... kan karakteriseres som tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling, idet intensiteten af overgrebene ikke overskrider minimumstærsklen i henhold til den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 3", står der i kommunens svar til stævningen.

Dermed siger kommunen, at de ikke mener, at de overgreb, Jacob Dalsgaard var udsat for, er alvorlige nok til at udgøre en krænkelse af hans menneskerettigheder.

Overgrebene er i kommunens svar beskrevet som: "... lussinger, nakkedrag, slag i panden, slag med ledning, holdt om halsen, banket hovedet sammen med andet barn, sparket, væltet ned på fliser/jorden, slået i hovedet med vinterstøvler flere gange i træk, talt nedladende til og ikke have haft tilstrækkelig påklædning og forplejning", står der i skrivelsen.

Kommunens svar i sagen er både meget overraskende og samtidig stærkt rystende læsning for Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.

- Hvis man seriøst mener, at mishandling, nedværdigende behandling, vanrøgt og vold ikke giver særlige menneskeretlige handlepligter, så må man altså tilbage og læse noget mere på lektierne, siger han.

Men ifølge Jakob Thune, der er direktør for Børn og Kultur i Vordingborg Kommune, er det ikke sikkert, at en dommer i den igangværende retssag vil komme til samme konklusion som direktøren hos Institut for Menneskerettigheder.

- Dem, der ved noget om, hvornår noget er en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, de mener tit noget forskelligt, og derfor har vi også brug for, at retten tager stilling til det her spørgsmål, siger Jakob Thune.

Det var i sin tid den nu nedlagte Højreby Kommune, som siden er blevet lagt sammen med Lolland Kommune, der placerede Jacob Dalsgaard hos den voldelige plejefamilie.

Derfor har Vordingborg Kommune ikke haft ansvaret i anbringelsessagen, fastholder kommunen, der nu vil have prøvet sagen ved retten.

- Uanset hvad, så har Jacob (Dalsgaard, red.) været udsat for en forfærdelig behandling. Hans tidligere plejefamilie er dømt for vold, og sådan en behandling skal ingen børn udsættes for, siger Jakob Thune, direktør for Børn og Kultur i Vordingborg Kommune, til DR Nyheder.

Hele historien hos DR

Emneord: Udsatte børn, Anbragte børn, Plejeområdet, Plejebørn, Plejefamilier, Vordingborg Kommune, Overgreb, Menneskerettigheder, Jacob Dalsgaard, Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder, Jakob Thune, 131117
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 11.11.17 søren colding
    Plejebørn i Mern ved Vordingborg

    Det er væsentlig at vide og kende til hvilket tilsyn og indholdet af dette Vordingborg kommune har haft med den omtalte pleje famile idet der må ligge rapporter på disse besøg på substansen af disse. Der kommer sjældent røg af en brand uden der har været ild i den. Der har været tale om et tilfælde, hvor der i henhold til straffeloven har været tale om en grov handling og en tilsvarende betydelig straf, der har været anket til landsretten.

    Det der undrer er kommunens totale tavshed i en så alvorlig sag dog undtaget en helt ny direktør i embedet end ikke bosiddende i kommunen op på ingen måde har haft relation til sagen i de få måneder han har været ansat, men alene udtalelse er generelt. For offentligheden er det vigtig at vide og blive bekendt med tilsynets kompetencer i begge kommuner og de rapporteringer, der har fundet sted-. De udsagn og signaler der er kommet til ud i pressen pt. indikerer ikke, at det unge mennsker har været udsat for en enlig hændelse som lyn fra en klar himmel, men vi må se frem til, at en sag som denne afdækkes til fulde sådan at den standard vi burde kunne forvente hos de plejefamilier, hvor vi anbringer disse unge mennesker får en værdig og anstændig "behandling" der kan fører dem videre i livet.

    I en sag som denne som i mange andre, hvor det handler om den retfærdighed, men den retfærdighed retten fastsætter efter gældende lov ligger det økonomiske aspekt, hvor det alene er et spørgsmål, at det i sidste ende er os som skatteydere der skal betale - Og her er det et spørgsmål om sund fornuft og rettidig omhu - for en kommune er det for let at føre den ene sag efter den anden, fordi vi andre betaler, fint ville det være hvis det var ansvarspådragende for kommunes folkevalgte ikke at udsætte borgerne for unødige omkostninger i sådanne anliggender, de modtager allerede deres honorar i en 4 årlig periode uden på nogen måde at være ansvarlige i ordets egentlige forstand - det kunne ændres med rettidig omhu uden omkostninger.

  • 11.11.17 Peter Hansen
    Statsautoriserede socialrådgivere, med personligt ansvar over for lovgivningen

    Derfor bør samfundet kræve, at socialrådgivere skal være autoriserede i tunge børnesager.

    http://www.k10.dk/showthread.php?p=358867#post358867

    Som de håndværkere der nedlægger vores kloakrør der afleder vores menneskelige efterladenskaber.

    AUT.-Kloakmester

    Med venlig hilsen

  • 11.11.17 Peter Hansen
    Det burde vi alle vide..............

    Når udsatte børn, svigtede børn, sex-misbrugte børn, der senere i livet forsøger sig på, at gå imod dem der svigtede dem, så møder de modstand.

    Stor juridisk modstand.

    Kommunerne Landsforening`s rådgivning til de stakkels kommuner:

    KL’s juridiske kontorchef understreger i en mailkorrespondence, at det er vigtigt, at ingen fra kommunen i pressen anerkender, at kommunen har fejlet. For som han skriver :

    »NB - vi skal også huske, at vi har en retssag, som vi skal vinde. Vi skal på ingen måde formulere en accept af, at der er sket et svigt.....( ) ... en accept af præmissen ’svigt’ vil blive afspillet under retssagen og forkorte modpartens procedure væsentligt«

    http://politiken.dk/indland/art5615912/Søstre-vinder-første-slag-i-erstatningssag

    http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-09-21-politikere-efter-aar-med-svigt-mod-soestre-kommuner-skal-stilles-til-ansvar

    Triste hilsner

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige