Radio24syv afdækker: Thyra Franks plejehjem blev ikke overbetalt

Budgettet på Thyra Franks plejehjem ”Lotte” lå på niveau med det kommunale gennemsnit i Danmark. Plejehjemmet har ellers været genstand for stor debat, efter det kom frem, at ”Lotte” havde flere penge end andre plejehjem på Frederiksberg. Det afslører Radio24Syv efter omfattende gennemgang af Lotte-sagen.

Ple­je­hjem­met “Lotte” på Fre­de­riks­berg i Køben­havn, som Ældre­mi­ni­ster Thyra Frank (LA) var leder af fra 1988 til 2011, blev ikke over­be­talt. Det for­tæl­ler Radio24syv.
 
Ple­je­hjem­met, der blev dre­vet af den soci­ale orga­ni­sa­tion OK-Fonden, modtog i 2011, hvor Thyra Frank stop­pede som for­stan­der, 1.559 kro­ner i døg­net for hver af de 23 ældre, der boede på ple­je­hjem­met.
 
Ifølge en under­sø­gelse fra Kom­mu­ner­nes Revi­sion fra 2008 kostede en plads på et kom­mu­nalt ple­je­hjem for den samme type ældre, som boede på “Lotte” – ældre med brug for mere end 3,8 timers pleje og hjælp i døg­net – i gen­nem­snit 1.670 kro­ner i døg­net, inklu­siv moms.

Pleje- og omsorg under forandring.

Læs historien om en ny ledelse, der på rekordtid slog Thyra Frank's Lottekultur ihjel. 
 
 

Det er 111 kro­ner mere i døg­net end på Thyra Franks ple­je­hjem.

Per Niko­laj Bukh, pro­fes­sor i kom­mu­nal øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, har gen­nem­gået 2008-rapporten:
 
“Det “Lotte” kostede per beboer, lig­ger i den høje ende, hvor der skal være mest pleje, men det er der mange plad­ser, der koster,” siger han til Radio24syv.
 
 
Kom­mu­ner­nes Revi­sion under­søgte i 2008 udgifts­ni­veauet i 41 botil­bud med 1003 bebo­ere i 24 kom­mu­ner og nåede frem til, at kom­mu­nerne brugte mel­lem 1.465 og 1.746 kro­ner i døg­net på at passe de ple­je­hjems­be­bo­ere, der havde brug for mest hjælp.
 
Gen­nem­snit­tet blev udreg­net til 1.595 kro­ner. Med moms blev det til 1.670 kro­ner.
 
På bag­grund af disse bereg­nin­ger beslut­tede Fol­ke­tin­get, at friple­je­hjem­mene skulle beta­les med op til 1.660 kro­ner i døg­net for de gamle, der havde brug for mest hjælp.
 
Altså 101 kro­ner mere end “Lotte” blev betalt i 2011, da Thyra Frank for­lod ple­je­hjem­met.
 
DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER (20 min. inde i pgm fra 8.3.17)
 
Per Niko­laj Bukh har ikke gen­nem­ført egne bereg­nin­ger af øko­no­mien på Ple­je­hjem­met “Lotte”, men gen­nem­gået rap­por­ten. På den bag­grund siger han til Radio24syv, at Thyra Franks ple­je­hjem “lå inden for det spænd, hvor Kom­mu­ner­nes Revi­sion vur­de­rede, at dér lå kom­mu­nale ple­je­hjem.”
 
Soci­al­de­mo­kra­tiet har med tid­li­gere sund­heds­mi­ni­ster Astrid Krag (S) i spid­sen de sene­ste uger gen­nem­ført en poli­tisk kampagne mod Thyra Frank med ankla­ger om, at hen­des ple­je­hjem – der blev kendt som et ene­stå­ende ple­je­hjem med hygge, god mad og vin til mål­ti­derne – kun kunne lyk­ke­des, fordi det var over­be­talt i for­hold til de kom­mu­nale ple­je­hjem.
 
Påstan­den lød, at “Lot­tes” suc­ces der­med ikke skyl­des god ledelse, men ple­je­hjem­mets store bud­get.
 
Astrid Krag (S) skrev i decem­ber 2006 i et opslag på Face­book, der har fået næsten 10.000 “likes” og er delt 11.000 gange:
 
”Kære Thyra Frank. Jeg tror, de fle­ste ledere af ple­je­hjem ville drømme om at have det bud­get, som du havde, da du var leder af ple­je­hjem­met “Lotte”.”
 
I 2014, tre år efter Thyra Frank for­lod ple­je­hjem­met, var døgn­tak­sten på ple­je­hjem­met “Lotte” vok­set til 1.656 kro­ner. Det er 20 pro­cent mere end gen­nem­snit­tet i Fre­de­riks­berg Kom­mune, hvor “Lotte” lig­ger, og det er denne “over­be­ta­ling”, der har udløst den poli­ti­ske kri­tik af Thyra Frank.
 
Men hel­ler ikke i 2014 var ple­je­hjem­met “Lotte” dog i nær­he­den af at mod­tage den til­ladte mak­si­mal­takst for en døgn­plads på friple­je­hjem til de ældre, der har brug for mest pleje.
 
Ifølge Sundheds- og Ældre­mi­ni­ste­riet lå den takst på 2.102 kro­ner i døg­net, altså 446 kro­ner mere end 2014-taksten på ple­je­hjem­met “Lotte”.
 
Både Astrid Krag og SF’s ældre­ord­fø­rer, Kir­sten Nor­mann Ander­sen, har adskil­lige gange frem­hæ­vet, at “Lotte” havde 50% flere penge til mad end andre ple­je­hjem i kom­mu­nen, som bevis for, at en sær­ligt for­del­ag­tig øko­nomi var årsa­gen til de gode for­hold på “Lotte”. Men Fre­de­riks­berg Kom­mune bekræf­ter over for Radio24syv, at de ekstra penge til mad er inklu­de­ret i den sam­lede takst, som altså ifølge rap­por­ten fra Kom­mu­ner­nes Revi­sion lå på niveau med kom­mu­nale ple­je­hjem i Dan­mark.

Balladen om ældreminister Thyra Frank

Vi har samlet de væsentige historier om Thyra Frank lige her. 

Et notat fra den soci­ale orga­ni­sa­tion OK-Fonden, der dri­ver ple­je­hjem­met “Lotte” og en række andre botil­bud og ple­je­hjem lan­det over, bekræf­ter, at udgifts­ni­veauet på ple­je­hjem­met “Lotte” i 2014 var over gen­nem­snit­tet i Fre­de­riks­berg Kom­mune, men at “Lotte” lå på “niveau med en række af lan­dets andre kom­mu­ner”:

““Lotte” var ikke dyrere end andre ple­je­hjem i Dan­mark. Jeg er sik­ker på, at “Lotte” var inden for ram­men af, hvad det kostede at drive ple­je­hjem i Dan­mark,” siger direk­tør i OK-Fonden, Paul Erik Wei­de­mann, til Radio24syv.
 
Han til­fø­jer, at det “ikke er mere end fire-fem måne­der siden, at jeg har ind­gået en aftale med en anden kom­mune, som ikke er Fre­de­riks­berg, og der er døgn­tak­sten på over 1.700 kro­ner. Det får de kom­mu­nale ple­je­hjem også.”
 
Paul Erik Wei­de­mann påpe­ger også, at en af grun­dene til, at man havde flere penge til mad, var, at man havde et excep­tio­nelt lavt syge­fra­vær blandt per­so­na­let.
 
Ifølge OK-Fonden skulle Ple­je­hjem­met “Lotte” tage imod de bor­gere, som lan­dets kom­mu­ner visi­te­rede. Man kunne altså ikke blot vælge “lette” ældre, og på den måde spare penge:
 
“Vi kunne ikke selv vælge ældre, der kræ­vede mild pleje, men modtog lige­som andre friple­je­hjem bor­gere, som blev visi­te­ret til os af lan­dets kom­mu­ner. Bor­gere som ligeså godt kunne være lan­det på kom­mu­nale ple­je­hjem,” siger direk­tør Paul Erik Wei­de­mann til Radio24syv.
 
Når ple­je­hjem­met “Lotte” i 2014 var 20 pro­cent dyrere end gen­nem­snit­tet i Fre­de­riks­berg Kom­mune er for­kla­rin­gen, at døgn­tak­sten på “Lotte” – og andre friple­je­hjem – var udreg­net på bag­grund af det kom­mu­nale lands­gen­nem­snit.
 
DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER
 
Af bemærk­nin­gerne til lov om friple­je­bo­li­ger, som ple­je­hjem­met “Lotte” blev admi­ni­stre­ret efter, frem­går det, at “takst­fast­sæt­tel­sen ud fra et lands­gen­nem­snit kan med­føre, at tak­sterne kan afvige fra kom­mu­nens udgift.”
 
Astrid Krag (S) har flere gange i sine opslag på Face­book hæv­det, at “Lot­tes” gode behand­ling af hjem­mets ældre kun var mulig, fordi det var dyrere end kom­mu­nale ple­je­hjem.

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

I slut­nin­gen af sid­ste år skrev hun eksem­pel­vis føl­gende i et Facebook-opslag, hen­vendt til en Libe­ral Alliance-minister:

”Nej-nej-nej Simon Emil Ammitzbøl – du kan ikke kalde det ‘detal­jer’, at ple­je­hjem­met “Lotte” havde et drifts­bud­get, der lå 25% over de offent­lige ple­je­hjem.”
 
I opsla­get skri­ver Astrid Krag også, at det ville koste 4,5 mil­li­ar­der kro­ner, hvis alle ple­je­hjem skulle have samme for­hold som på “Lotte”.
 
Siden har Thyra Frank, nu som ældre­mi­ni­ster, været ind­kaldt til flere sam­råd om øko­no­mien på lan­dets ple­je­hjem. Et af sam­rå­dene, ind­kaldt af SF’s ældre­ord­fø­rer, Kir­sten Nor­mann Ander­sen, hand­lede netop om, hvor­vidt Thyra Frank mente, at der skulle til­fø­res flere penge til lan­dets ple­je­hjem, når nu hen­des eget blev “over­be­talt.”
 
Når døgn­tak­sten på ple­je­hjem­met “Lotte” var i den “høje ende”, skyl­des det ifølge direk­tør i OK-Fonden Paul Erik Wei­de­mann blandt andet, at det var van­ske­ligt at drive ple­je­hjem­met effek­tivt, fordi ste­det havde få bebo­ere. Udgif­terne til ledelse og admi­ni­stra­tion var der­for for­holds­mæs­sigt højere end i større, kom­mu­nale enhe­der.
 
Og det er sandt, siger pro­fes­sor i kom­mu­nal øko­no­mi­sty­ring ved Aal­borg Uni­ver­si­tet, Per Niko­laj Bukh:
 
“Når man har få bebo­ere, så er omkost­nin­gen per beboer typisk højere. Det er en af ulem­perne ved at drive en lille enhed, at man har ikke gavn af stor­drifts­for­dele. For eksem­pel behø­ver et ple­je­hjem kun én leder, uan­set om der er 15, 20 eller 30 bebo­ere. Og der­til kom­mer, at hvis en gam­mel byg­ning skal have moderne stan­dard, så vil det selv­føl­ge­lig være dyrere også,” for­kla­rer han til Radio24syv.
 
I 2015 – fire år efter at Thyra Frank for­lod ple­je­hjem­met “Lotte” – vedtog Fol­ke­tin­get en ændring af loven om friple­je­bo­li­ger, så tak­sten ikke lå fast, men skulle for­hand­les med de enkelte kom­mu­ner og der­med også afspejle niveauet i den kom­mune, hvor ple­je­hjem­met rent fak­tisk lå. Flere kom­mu­ner ople­vede nem­lig før lovæn­drin­gen, at pri­sen var højere for friple­je­hjem­mene, end på de kom­mu­nale ple­je­hjem.
 
Leve­ran­dø­rerne, altså de pri­vate eller frie ple­je­hjem, mente på den anden side, at tak­sterne var for lave:
 
”Ende­lig udtryk­ker flere poten­ti­elle leve­ran­dø­rer end­vi­dere en for­vent­ning til, at det er svært at opnå til­stræk­ke­lig solid drifts­ø­ko­nomi på grund af for lave tak­ster,” frem­går det af en eva­lu­e­rings­rap­port af ord­nin­gen med friple­je­hjem fra kon­su­lent­hu­set Ram­bøll.
 
Årsa­gen til kom­mu­ner­nes ople­velse var blandt andet, at mens friple­je­hjem­me­nes tak­ster lå fast fra 2008 og ind­til loven blev ændret, blev der i samme peri­ode skå­ret ned på kom­mu­ner­nes ældrepleje. En af dem, som fandt situ­a­tio­nen uri­me­lig, er Simon Pihl Søren­sen, som i den peri­ode var soci­al­de­mo­kra­tisk vice­borg­me­ster i Lyngby-Taarbæk Kom­mune:
 
”Kom­mu­nerne har været pres­sede. Fra 2009–2013 ople­vede vi i Lyngby-Taarbæk mas­sive nedskæ­rin­ger på ældreplejen. Der blev set over en bred kam skå­ret omkring 10.000 kro­ner om året per ældre i kom­mu­nen. Disse nedskæ­rin­ger ople­vede friple­je­bo­li­gerne ikke på samme måde, fordi deres tak­ster var faste,” udta­ler han til Radio24syv.

Jon Krog, bran­che­di­rek­tør i Sel­veje Dan­mark, der orga­ni­se­rer de pri­vate ple­je­til­bud, mener dog ikke, at friple­je­bo­li­gerne er ble­vet over­be­talt, trods de kom­mu­nale nedskæ­rin­ger:

”Jeg er sik­ker på, at “Lotte” fik meget tæt på eller lidt under det, som kom­mu­nale ple­je­hjem fik,” siger han til Radio24syv.
 
Det skyl­des ifølge Jon Krog at mange af kom­mu­ner­nes udgif­ter til ple­je­hjem ikke kan ses i de “nøgne” tal:
 
”Jeg har set mas­ser af drifts­bud­get­ter for kom­mu­nale insti­tu­tio­ner. De mang­ler stort set alle sam­men en række cen­trale omkost­nin­ger rela­te­ret til drif­ten af ple­je­hjem. Typisk bag­ved­lig­gende omkost­nin­ger som løn, bog­hol­deri, admi­ni­stra­tion, byg­nings­drift, afskriv­nin­ger, opspa­ring til ved­li­ge­hol­delse, og så videre og så videre og så videre. Typisk er det op til 10–15% af drifts­bud­get­tet, som sim­pelt­hen mang­ler,” siger han til Radio24syv.
 
Jon Krog mener der­for, at kom­mu­nerne reelt ikke aner, hvad det koster at drive et ple­je­hjem, og at de kom­mu­nale udgif­ter på områ­det er betrag­te­ligt højere end kom­mu­ner­nes tal viser.
 
Et svar fra sund­heds­mi­ni­ste­ren til fol­ke­tings­med­lem Naser Kha­der (K), der i 2016 bad mini­ste­ren rede­gøre for kom­mu­ner­nes udgif­ter på ple­je­hjem­s­om­rå­det, støt­ter Jon Krogs påstande:
 
”Der er meget for­skel­lig kon­te­rings­prak­sis i kom­mu­nerne. Det med­fø­rer sam­let set, at kom­mu­ner­nes udgif­ter til ple­je­hjem­s­om­rå­det kan være van­ske­lige at afgrænse,” lyder det i mini­ste­ri­ets svar.
 
Der­for kon­klu­de­rer mini­ste­riet, at det slet ikke er muligt at fore­tage en opgø­relse:
 
”Grun­det de store usik­ker­he­der, der er for­bun­det med opgø­relse af udgif­ter til ple­je­hjem­s­om­rå­det og antal­let af bebo­ere, der er ind­skre­vet på ple­je­hjem, beskyt­tet bolig eller ple­je­bo­lig, giver det ikke nød­ven­dig­vis mening at opgøre udgif­ter pr. ple­je­hjems­be­boer på kom­mu­ne­ni­veau.”
 
 
 
FAKTA
 
HISTORIE:
Ældre­mi­ni­ster Thyra Frank var for­stan­der for ple­je­hjem­met “Lotte”, der lig­ger i Fre­de­riks­berg Kom­mune midt i Køben­havn, fra 1988–2011. Fra 2011–2015 var hun med­lem af Fol­ke­tin­get for Libe­ral Alli­ance. Den 28. novem­ber 2016 blev hun udnævnt til ældre­mi­ni­ster.
 
“Lotte” er ikke et kom­mu­nalt ple­je­hjem, men dri­ves af non-profit orga­ni­sa­tio­nen OK-Fonden, der des­u­den dri­ver et hospice, fire psy­ki­a­tri­ske boste­der og 15 ple­je­hjem lan­det over. Der­u­d­over admi­ni­stre­rer OK-Fonden 1.300 boli­ger, blandt andet 483 boli­ger for­delt på 29 seni­o­r­bo­fæl­les­ska­ber.
 
“Lotte” havde ind­til 2000 driftsove­renskomst med Køben­havns Kom­mune. Det betød, at kom­mu­nen visi­te­rede ældre til “Lotte” og betalte OK-Fonden for opga­ven. “Lotte” blev her­ef­ter et friple­je­hjem. Fra 1988–2000 havde “Lotte” driftsove­renskomst med Køben­havns Kom­mune og samme vil­kår som de kom­mu­nale ple­je­hjem. Fra 2000–2007 til­bød “Lotte” plad­ser til en takst, der nogen­lunde sva­rede til den kom­mu­nale. Fra 2007 fulgte “Lotte” de tak­ster, der blev fast­sat i den nye lov­giv­ning om friple­je­bo­li­ger.

Fre­de­riks­berg Kom­mune god­kendte den 9. decem­ber 2013, at “Lotte” fra begyn­del­sen af 2014 over­gik fra at være et friple­je­hjem til at være en sel­ve­jende insti­tu­tion med driftsove­renskomst med Fre­de­riks­berg Kom­mune. Det skyld­tes pri­mært at ple­je­hjem­met var neds­lidt og belig­gende i gamle loka­ler med høje udgif­ter til ved­li­ge­hol­delse og drift.

DU KAN HØRE RADIO-OMTALEN HER
 
ØKONOMI:
Fol­ke­tin­get vedtog i 2008 en ny lov om friple­je­bo­li­ger for at skabe kon­kur­rence med de kom­mu­nale ple­je­hjem. Den mak­si­male takst, et friple­je­hjem kunne få, var 1.660 kro­ner i døg­net per beboer. Den takst var gæl­dende, hvis bebo­e­ren havde brug for mere end 3,8 timers per­son­lig og prak­tisk hjælp i døg­net, sva­rende til mere end 106 timer hver 4. uge. I hvert enkelt til­fælde var det kom­mu­nerne, der visi­te­rede. Det bety­der, at kom­mu­nen vur­de­rede den ældres behov for pleje, hvor­ef­ter den ældre så kunne vælge mel­lem insti­tu­tio­ner, der til­bød dette ple­je­ni­veau.
 
De tak­ster, friple­je­hjem­mene modtog, skulle svare til de gen­nem­snit­lige kom­mu­nale tak­ster på land­s­plan. Disse var imid­ler­tid meget for­skel­lige. Der­for kunne der opstå til­fælde, hvor en kom­mune måtte betale en højere takst på et friple­je­hjem end det kostede på kom­mu­nens egne ple­je­hjem.
 
Kom­mu­ner­nes eget, uaf­hæn­gige revi­sions­sel­skab – Kom­mu­ner­nes Revi­sion – under­søgte i 2008 udgifts­ni­veauet i kom­mu­nerne og nåede frem til, at kom­mu­nerne gen­nem­snit­ligt brugte 1.670 kro­ner i døg­net (inklu­siv et momstil­læg) på at passe de ældre, der havde brug for mest pleje og hjælp – mere end 3,8 timer i døg­net. Den øver­ste takst på friple­je­hjem blev der­for sat 10 kro­ner lavere: 1.660 kro­ner.
“Lotte” modtog i 2011, da Thyra Frank stop­pede som for­stan­der, en gen­nem­snit­lig døgn­takst på 1.559 kro­ner, altså 101 kro­ner i døg­net per ældre under den mak­si­male takst fra 2008.
 
I 2014 modtog “Lotte” en gen­nem­snit­lig døgn­takst på 1.656 kro­ner, oply­ser Fre­de­riks­berg Kom­mune. OK-Fonden opgi­ver selv døgn­tak­sten på ple­je­hjem­met “Lotte” til at være mel­lem 1.504–1.617 kro­ner (2014), alt efter hvil­ken kom­mune, der havde visi­te­ret den ældre. Der­til kom­mer et til­læg.
 
“Lot­tes” takst i 2014 – 1.656 kro­ner – lå dog et pænt niveau (446 kro­ner) under den mak­si­mal­takst, der kunne bereg­nes for en friple­je­bo­lig i 2014, nem­lig 1.924 kro­ner + 178 kro­ner i indi­rekte omkost­nin­ger, i alt 2.102 kro­ner.
 
“Lotte” havde, da ple­je­hjem­met i 2014 over­gik til driftsove­renskomst med Fre­de­riks­berg Kom­mune, dog et drifts­bud­get 20 pro­cent højere end gen­nem­snit­tet for de kom­mu­nale ple­je­hjem i kom­mu­nen. Fre­de­riks­berg Kom­mune bru­ger mere på ældreud­gif­ter end mange andre kom­mu­ner i Dan­mark. Dette mer­for­brug inde­hol­der dog også udgif­ter til eksem­pel­vis hjem­mepleje, og er der­for svært at sam­men­ligne.
 
Døgnud­gif­terne for en ple­je­hjem­s­plads i Fre­de­riks­berg Kom­mune i 2014 var:
-     KFIC Ple­je­hjem, 1.222 kro­ner
-     Øster­vang Ple­je­hjem, 1.251 kro­ner.
-     Inge­borg­går­den, 1.272 kro­ner
-     OK Cen­tret Prin­sesse Bene­dikte, 1.298 kro­ner
-     Flint­holm, 1.305 kro­ner
-     Sop­hie Ama­lie Går­den, 1.315 kro­ner
-     Beta­ni­a­hjem­met, 1.349 kro­ner
-     Søn­der­vang, 1.349 kro­ner
-     Aka­cie­går­den, 1.360 kro­ner.
-     Søster Sop­hies Minde Ple­je­hjem, 1456 kro­ner
-     Kastanje­ha­ven, 1.495 kro­ner
-     OK-Huset Lotte, 1.656 kro­ner
-     DAMC Ple­je­hjem, 1.774 kro­ner.
 
Friplejeboliger
Ple­je­hjem­met “Lotte” var fra 2008 omfat­tet af lov om friple­je­bo­li­ger. Sta­ten fast­lagde i loven en fast, mak­si­mal takst, alt efter hvor meget hjælp den enkelte beboer havde brug for. Pri­sen var 251 kro­ner for min­dre end 1,25 time per­son­lig hjælp i døg­net. 768 kro­ner for mel­lem 1,25 og 3,8 timers hjælp i døg­net. Og 1.660 kro­ner for mere end 3,8 timers hjælp i døg­net. I hvert enkelt til­fælde var det kom­mu­nerne rundt omkring i lan­det, der visi­te­rede (vur­de­rede) den ældres behov for pleje. OK-Fonden lagde sig i det øvre pris­ni­veau, og accep­te­rede der­med også kom­mu­ner­nes visi­ta­tion af ple­je­kræ­vende ældre til hjem­met.
 
Ple­je­hjem­met “Lotte” havde et mad­bud­get 50 pro­cent over det nor­male for kom­mu­nens ple­je­hjem, men pen­gene blev taget fra det almin­de­lige drifts­bud­get og finan­si­e­ret ved et lavere for­brug andre ste­der, blandt andet på vika­rer som følge af lavt syge­fra­vær. De ekstra penge til mad­bud­get­tet var altså ikke en sær­lig ekstraud­gift, men er i for­vejen inde­holdt i de 20 pro­cent ekstra til drif­ten af ple­je­hjem­met.
 
Døgn­tak­sten på 1.656 kro­ner var – som nævnt – 20 pro­cent højere end gen­nem­snit­tet på Fre­de­riks­berg, men på niveau med lan­dets kom­mu­nale ple­je­hjem for de ældre, der havde brug for mere end 3,8 timers hjælp i døg­net (106 timers per­son­lig og prak­tisk hjælp pr. 4. uge.) En under­sø­gelse, der omfat­tede 1003 bebo­ere på 41 botil­bud i 24 kom­mu­ner, udført af Kom­mu­ner­nes Revi­sion i februar 2008 (og som blev brugt til at fast­sætte de tak­ster blandt andre OK-Fonden kunne kræve for at bo på ple­je­hjem­met “Lotte” og andre friplejeboliger/friplejehjem) viste, at døgn­tak­sten for disse ældre på de kom­mu­nale ple­je­hjem var 1.595 kro­ner. Der­til skulle læg­ges et momstil­læg for at skabe lige kon­kur­rence mel­lem den offent­lig og pri­vate aktør, såle­des at den til­sva­rende kom­mu­nale døgn­takst var 1.670 kroner/døgnet – 14 kro­ner mere end “Lotte” bereg­nede sig otte år senere: (1.656 kro­ner i 2014) og 111 kro­ner mere end niveauet på ple­je­hjem­met “Lotte” i 2011, hvor Thyra Frank for­lod det. (1.559 i 2011).
 
Ple­je­hjem­met “Lotte” var et meget lille ple­je­hjem med omkring 20 bebo­ere. Moderne ple­je­hjem er typisk større og kan der­for spare penge på eksem­pel­vis ledelse og admi­ni­stra­tion per beboer. “Lotte” har der­for været nødt til at anvende for­holds­vis flere penge på drift per beboer, da ple­je­hjem­met ikke – som flere kom­mu­nale ple­je­hjem – havde stor­drifts­for­dele.
 
Flere kom­mu­ner frem­hæ­vede i 2012, at de udgif­ter, de måtte betale for plad­ser på et friple­je­hjem, var “bety­de­ligt” højere end udgif­terne til “egne” kom­mu­nale ple­je­hjem. Aar­hus Kom­mune oply­ste, at en plads på et friple­je­hjem var 50.000 dyrere om året per ældre end på et kom­mu­nalt ple­je­hjem. De tak­ster for friple­je­hjem, der blev ved­ta­get i 2008, var “fast­låst” i 10 år, mens kom­mu­nerne i samme peri­ode har spa­ret på ældre­om­rå­det, hvil­ket kan for­klare en del af for­skel­len.
 
Inter­es­se­or­ga­ni­sa­tio­nen Dansk Erhverv, der repræ­sen­te­rer friple­je­hjem­mene, har afvist kom­mu­ner­nes påstand. Bran­che­for­e­nin­gen Sel­veje, som er en del af Dansk Erhverv, oply­ser, at mange kom­mu­ner reelt ikke ved, hvad det koster at drive et ple­je­hjem, og at kom­mu­nerne syste­ma­tisk und­la­der at indregne omkost­nin­ger, for eksem­pel til for­sik­rin­ger, afskriv­ning af byg­nin­ger, lokale- og kon­tor­ud­gif­ter, indi­rekte lønom­kost­nin­ger, IT-udgifter, udgif­ter til ledelse, admi­ni­stra­tion m.v., for­sik­rin­ger, udvik­lings­om­kost­nin­ger, bereg­nede tje­ne­ste­mand­s­pen­sio­ner, bereg­nede omkost­nin­ger til lov­plig­tige for­sik­rin­ger, bereg­nede ska­desom­kost­nin­ger (selv­for­sik­ring) m.v. Der­for har kom­mu­nerne den opfat­telse, at er bil­li­gere end friple­je­hjem­mene, selvom det altså ifølge Dansk Erhverv ikke er til­fæl­det.
 
I et svar til fol­ke­tings­med­lem Naser Kha­der (K) den 21. marts 2016 oply­ste Sund­heds­mi­ni­ste­riet, at det på grund af for­skelle i kon­te­rings­prak­sis o.a. er næsten umu­ligt at få et over­blik over, hvad ple­je­hjems­be­bo­ere koster på tværs af kom­mu­ne­græn­ser. Af samme årsag oply­ser mini­ste­riet, at for­skelle i udgif­ter kom­mu­nerne imel­lem ikke nød­ven­dig­vis siger noget om ser­vi­ce­ni­veauet.
 
SAMMENFATNING AF CENTRALE POINTER:
“Lotte” havde i peri­o­den 1988–2000 driftsove­renskomst med Køben­havns Kom­mune og blev betalt på niveau med de kom­mu­nale ple­je­hjem i Køben­havns Kom­mune.
 
“Lotte” bereg­nede sig fra 2000–2007 en takst, der sva­rede til det kom­mu­nale gen­nem­snit, oply­ser OK-Fonden. Idet Fre­de­riks­berg Kom­mune har skif­tet regn­skabs­sy­stem, er det ikke lyk­ke­des uaf­hæn­gigt at få bekræf­tet dette.
 
Kom­mu­ner­nes Revi­sion fastslog i 2008 – efter at have under­søgt udgifts­ni­veauet på 41 botil­bud i 24 kom­mu­ner – at kom­mu­nerne brugte op til 1.670 kro­ner i døg­net (inklu­siv moms) på at passe de ældre, der havde brug for mest hjælp – mere end 3,8 timer dagligt/106 timer per 4. uge. Fol­ke­tin­get beslut­tede her­ef­ter, at friplejehjem/friplejeboliger skulle have en til­sva­rende beta­ling. Tak­sten blev her­ef­ter fast­sat til op til 1.660 kroner/døgnet. Lotte blev fra 2007/2008 under­lagt loven om friple­je­bo­li­ger og havde her­ef­ter mulig­hed for at opkræve op til 1.660 kroner/døgnet for de bebo­ere, der havde brug for mere end 3,8 timers dag­lig pleje.
 
“Lotte” modtog i 2011, da Thyra Frank stop­pede som for­stan­der, en gen­nem­snit­lig døgn­takst på 1.559 kro­ner. Det er 111 kroner/døgnet under den mak­si­male kom­mu­nale takst fra 2008.
 
“Lotte” modtog i 2014, da ple­je­hjem­met over­gik til driftsove­renskomst med Fre­de­riks­berg Kom­mune, en gen­nem­snit­lig døgn­takst på 1.656 kro­ner. Det var 20 pro­cent over gen­nem­snit­tet i Fre­de­riks­berg Kom­mune. Men langt fra den til­ladte høje­ste pris. Den var ifølge Sundheds- og Ældre­mi­ni­ste­riet på 1.924 kro­ner + 178 kro­ner i indi­rekte omkost­nin­ger, i alt 2.102 kro­ner. 446 kro­ner mere end 2014-taksten på Lotte.
 
 
KILDER:
“Godkendelse af overgangsordning for OK-Centeret Lotte, Fre­de­riks­berg Kom­mune.
“Bereg­ning af omkost­nin­ger for soci­ale ydel­ser til brug for afreg­ning mel­lem kom­mu­ner og friple­je­bo­li­ger,” Ser­vi­cesty­rel­sen og KR Råd­giv­ning, BDO Kom­mu­ner­nes Revi­sion A/S, februar 2008.
Udlændinge-, Integrations- og Boli­g­ud­val­get 2015–16, ende­ligt svar på spørgs­mål 374.
Fre­de­riks­berg Kom­mu­nes opkræv­nings­tak­ster pr. døgn for ple­je­hjem.
OK-Fonden.
 
Emneord: Thyra Frank, Lotte-sagen, Friplejehjem, Plejehjem, Plejecentre, OPS, Offentligt privat samarbejde, 080317, 100317, KLTOP17
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1304 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 08.03.17 Brian Jensen
    Tak for sammenfatningen

    Som jeg ser det har kritikerne også ret idet, Lotte fik 20% mere end de andre plejehjem i Frederiksberg kommune, men altså ikke mere end gennemsnitligt for landet.

    Jeg antager at når man nævner "forsikring 4 gange i:
    ", og at kom­mu­nerne syste­ma­tisk und­la­der at indregne omkost­nin­ger, for eksem­pel til for­sik­rin­ger, afskriv­ning af byg­nin­ger, lokale- og kon­tor­ud­gif­ter, indi­rekte lønom­kost­nin­ger, IT-udgifter, udgif­ter til ledelse, admi­ni­stra­tion m.v., for­sik­rin­ger, udvik­lings­om­kost­nin­ger, bereg­nede tje­ne­ste­mand­s­pen­sio­ner, bereg­nede omkost­nin­ger til lov­plig­tige for­sik­rin­ger, bereg­nede ska­desom­kost­nin­ger (selv­for­sik­ring) m.v. ",

    Så er det for at fremme forståelsen og ikke for få det til at fylde mere for dem af os som læser hurtigt og måske løseligt...


    Jeg synes "Lotte" er et godt eksempel på problemstillingen i det offentlige. Man styrer så meget fra at det hele bliver ineffektivt. Der er en grund til at man kalder det Friskoler, Friplejehjem osv. Det er fordi de andre ikke er fri.

    Når man kan vise forskelle mellem ufrie og frie institutioner, så ligger problemerne ofte netop dér. Hvad med at slippe de offentlige institutioner mere fri. Afskaf styringen og gå over til værdibaseret ledelse med tilhørende sparring og inspiration. Vi har akkumuleret en stor mængde administratorer, som har til opgave at styre og kontrollere i stedet for at stimulere, facilitere og lede.

    "lotte" viser jo f.eks. hvad man kan gøre med sygefraværet hvis man har en god ledelse og hvis man prioriter kernevirksomheden i stedet for dokumentation, styring og kontrol.

    Desværre bliver en meget stor del af det offentlige styret i stedet for ledt. Det medfører at "kernevirksomheden" forskydes fra f.eks. pleje over mod dokumentation, procedurer osv, som det sidenhen skete med "Lotte".

    Jeg forstår godt, der er en stor mængde af administrative funktioner, som nu forsvares nidkært af dem, som arbejder med det. Det kan man se på disse sider, og andre steder, om man bladrer tilbage over det seneste halve år med den ene artikel efter den anden, som forklarer at NPM bare er blevet misforstået, forkert implementeret og hvis man bare fik lov at gå videre i den retning, skal det nok blive godt.

    Vi kunne frigøre så mange ressourcer hvis man kunne rulle tilliden tilbage i systemet og bruge moderne ledelsesmetoder for at opnå målene i samarbejde.

    Jeg synes det er rigtigt ærgerligt at man er nødt til at bryde loven eller modarbejde systemet (eller blive privatejet så man kan blive lovligt fri) for at kunne gøre et ordentligt arbejde.

    Jeg vil opfordre, de, der nu vil protestere at tænke over hvad de selv ville foretrække som varm medarbejder eller beboer. "Lotte" før eller efter 2011: God pleje og mad i forhold til total orden i rutinerne, men med andre konsekvenser.

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 10.11.17 Bæredygtighed
    3R Kontor vinder Grøn Indkøbspris 2017

    Torsdag uddeltes Grøn Indkøbspris ved konferencen Grønne Indkøb i Politik og Praksis. Prisen gik til 3R Kontor. 3R har udmærket sig ved at fremme et marked for genanvendte møbler for offentlige og private indkøbere og skabe fokus på cirkulær økonomi.

  • 08.11.17 Politik
    Erhvervsministeren vil fremme ansvarlige offentlige indkøb

    Hvis den offentlige sektor skal blive bedre til at lave ansvarlige offentlige indkøb, skal der gøres op med uklare krav til leverandørerne. Erhvervsministeren er nu gået i dialog med KL om at igangsætte en række initiativer på området.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 25.10.17 Infrastruktur
    Ny rapport: Letbanen bliver hovedstadens største vækstmotor

    32 mia. kroner i private investeringer, 36.500 nye arbejdspladser og 32.000 nye borgere. Nye tal peger på, at Hovedstadens Letbane forventes at blive en endnu bedre investering end først antaget, når den er anlagt i de Københavnske omegnskommuner.

  • 05.10.17 Politik
    Nye regler skal forebygge konkurser i hjemmeplejen

    Retvisende priser, lovkrav om beredskabsplaner og et styrket samarbejde mellem kommuner og private hjemmeplejefirmaer. Det er nogle af de initiativer, som skal være med til at forebygge konkurser i hjemmeplejen. Hent aftalen her.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige