Sagen om seruminstituttet: Staten brugte 133 mio på at tjene 250 mio kroner

Det indbragte staten godt en kvart milliard kr. at sælge to dele af seruminstituttet, men godt halvdelen blev brugt til it og konsulenter, viser nyt svar. Salget er omgærdet af hemmeligheder.

Staten har brugt 136 millioner kroner på at skille sig af med to selskaber, der tidligere var en del af Statens Serum Institut. Det fremgår af svar, som Sundhedsministeriet har sendt til Ingeniøren.

Det lød umiddelbart godt, at staten scorede knap en kvart milliard kroner på at sælge en del af Statens Serum Institut, Diagnostica. Den svenske kapitalfond Adelis Equity var villig til at lægge beløbet for de 90 medarbejdere, som udvikler og producerer udstyr til at stille diagnoser.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte og er stadig gratis for læserne. Det skaber værdi for 100.000 læsere. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

- Det er gratis 

 

Knap så godt spillede klaveret, da det senere på året endelig lykkedes at finde en køber til problembarnet; SSI Vaccineproduktion. Sølle 15 millioner kr. ville det nyoprettede, malaysiske AJ Vaccines, et selskab i det saudiarabiske Aljomaih-konglomerat, betale.

It- og konsulentudgifter æder over halvdelen af salgspris

Men nu viser det sig, at alene konsulent- og it-udgifterne overstiger halvdelen af den salgspris, som staten fik for begge dele af seruminstituttet.

Af svaret fra Sundhedsministeriet fremgår, at godt halvdelen af udgifterne, 69 millioner kroner, er gået til it. Det skyldes først og fremmest, at Statens Serum Institut inden salget havde fælles it-systemer. De har skulle splittes fra hinanden for at sikre, at seruminstituttet og de to købere kun har adgang til de oplysninger og systemer, som de hver især har betalt for.

It-udgifterne har Statens Serum Institut betalt ud af sit eget budget. Dertil kommer, at der har været konsulentudgifter på knap 64 millioner kroner, som både instituttet, Sundhedsministeriet og Finansministeriet har været med til at afholde.

Svaret fra Sundhedsministeriet specificerer ikke, hvad de sidste tre mio. af de 136 mio. kr. er brugt på, ligesom det ikke fordeler udgifterne mellem salgene af henholdsvis Diagnostica og Vaccineproduktion.

Samlet overblik manglede

En del af udgifterne har tidligere været kendt. For eksempel fik Ernst & Young godt 14 mio. kr. for at rådgive staten om salget af Vaccineproduktionen, mens advokatfirmaet Acura fik knap 17 mio. kr. for den juridiske rådgivning. Den oprindelige rapport, som konsulentfirmaet PwC udarbejdede, inden salgsprocessen blev sat i gang, kostede godt tre mio. kr.

Imidlertid har ikke engang sundhedspolitikerne fået et samlet overblik over, hvilke udgifter der har været forbundet med at splitte Statens Serum Institut op og sælge to af bidderne.

»Der har været forskellige beløb fremme om enkelte dele af udgifterne, men der har været meget lidt åbenhed om det samlede beløb. Det kan være, at det kommer, for jeg har spurgt på samme måde, som I har,« siger Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix.

Minister: Underskuddet var for stort til at beholde vaccineproduktionen

Hun havde i forrige uge kaldt fungerende sundhedsminister Karen Ellemann (V) i samråd om salget.

»Staten har brugt mange penge på de to salg, og det hører med til billedet. Regeringens fortælling er, at det ikke er statens opgave at eje de to selskaber, men at de kunne sælges for at skaffe nogle indtægter,« siger den røde sundhedsordfører.

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt udgiverkonsulent Claus Grønborg for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Under samrådet gentog Karen Ellemann adskillige gange, at Statens Serum Instituts Vaccineproduktion havde så store underskud, allerede inden salgsprocessen blev skudt i gang, at det ville være nødvendigt med et trecifret millionbeløb i årligt, statsligt tilskud.

»En fortsættelse af vaccineproduktionen i statsligt regi har ikke været vurderet som et realistisk alternativ, da det ville kræve tilførsel af en betydelig trecifret merbevilling årligt for at dække underskuddet. Hertil kommer investeringer,« sagde hun i sit indledende svar.

Stine Brix stiller sig tvivlende over for, om underskuddet var så stort, inden skiftende regeringer begyndte at hive udbytte ud af Statens Serum Institut og kræve lavere vaccinepriser.

»Når staten går i gang med at bruge konsulentfirmaer, så er det per definition dyrt«

Salget af Diagnositica og Vaccineproduktionen blev besluttet under SR-regeringen. Ud over Enhedslisten var kun SF og Alternativet imod.

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, er efter eget udsagn »desværre ikke særlig overrasket« over, at konsulentudgifterne har været så store.

»Når staten går i gang med at bruge konsulentfirmaer, så er det per definition bare dyrt,« siger hun.

»Man behøver heller ikke meget fantasi for at tænke sig til, at konsulentfirmaer forsøger at levere de svar, kunden gerne vil have,« tilføjer hun.

Kirsten Normann Andersen mener ikke, at salgene af dele af Statens Serum Institut sparer staten noget på den lange bane. Hun er ligesom Stine Brix stærkt kritisk over for, at politikerne har fået udleveret de rapporter, der ligger til grund for salget. En enkelt, central PwC-rapport fik de lov til at læse mod udvidet tavshedspligt og med forbud mod at tage billeder eller kopier.

Salget af SSI Vaccineproduktion blev formelt gennemført 17. maj. Firmaet leverer børnevacciner både til Danmark og til kunder i udlandet, herunder FN's børneprogram, Unicef.

Hele historien hos fagbladet Ingeniøren

Emneord: 180417-1, Statens Serum Institut, Statens Vaccineproduktion, Sundhedsministeriet, Adelis Equity, Diagnostica, Salg, AJ Vaccines, Konsulenter, Offentligt ejede selskaber
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1027 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 15.11.16 Velfærd
    Regioner og minister enige: Politisk aftale om patientansvarlig læge

    Sundheds- og Ældreministeriet og Danske Regioner har i samarbejde med flere faglige organisationer og patientforeninger indgået en aftale om en national model for patientansvarlige læger. Det skal øge patienternes tryghed og kvaliteten i behandlingen i det danske sygehusvæsen. Læs om aftalen her.

  • 08.11.16 Politik
    Satspulje: 770 mio. til sundhed og ældre

    Regeringen og satspuljepartierne har indgået en satspuljeaftale til ca. 770 mio. kr. på sundheds- og ældreområdet. Med aftalen styrkes indsatserne over for blandt andre børn i sårbare familier, kræftpatienter, mennesker med psykiske lidelser og svage ældre.

  • 01.09.16 Politik
    Stop vold og trusler på botilbud: Her er regeringens otte forslag

    PRESSEMEDDELELSE - Medarbejdere og beboere på landets botilbud skal føle sig trygge og sikre i deres hverdag. Regeringen går videre med otte konkrete indsatser på baggrund af anbefalingerne fra en arbejdsgruppe med fem ministerier, KL og Danske Regioner. Regeringen indkalder nu til politiske forhandlinger om sikkerheden på botilbud.

  • 04.04.16 Velfærd
    Nye principper sætter retning for prioriteringer inden for sygehusmedicin

    Alle partier i Folketinget er blevet enige om en række overordnede principper for prioriteringer inden for sygehusmedicin. Sundhedsministeren vil på vegne af partierne overdrage principperne til Danske Regioner.

  • 12.02.16 Politik
    Nu bliver det risikobaseret: Løhde justerer sundhedstilsyn

    Fremover skrues der op for tilsynet med de behandlingssteder, der udgør en reel fare for patientsikkerheden, og ned for de faste, tilbagevendende tilsynsbesøg på eksempelvis private sygehuse, kosmetiske behandlingssteder og plejehjem.

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige