Sammenhængsreform: Regeringen vil modernisere den offentlige sektor

Regeringen nu arbejdet med at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor. Reformen består af fire arbejdsspor. Hent oplægget her.

Danmark har et af verdens bedste velfærdssamfund. Men vi har også en stor og kompleks offentlig sektor, hvor vi år for år har lagt lag på lag af regulering og nye opgaver. Resultatet er, at opgaveløsningen i for høj grad er siloopdelt efter strukturer og myndighedsgrænser – frem for borgernes og virksomhedernes behov. På den måde spildes der for mange ressourcer i den offentlige sektor – menneskelige som økonomiske. Derfor igangsætter regeringen nu arbejdet med at skabe en mere sammenhængende offentlig sektor.

Sammenhængsreformen

Mere tid til kerneopgaven, bedre velfærd på tværs af sektorer, fokus på teknologi og bedre ledelse er de fire spor i regeringens oplæg til modernisering af den offentlige sektor.

Læs oplæg og følg debatten på temasiden her.

Reformen består af fire arbejdsspor:

  • Mere tid til kerneopgaverne
  • Bedre velfærd på tværs af sektorer
  • En mere tidssvarende offentlig sektor
  • Bedre ledelse
 
Innovationsminister Sophie Løhde siger om arbejdet med den nye sammenhængsreform:
 
- Vi går nu i gang med en ambitiøs reform. Målet er en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor. Det kræver, at vi har mod til at gå nye veje for at sikre bedre velfærd for pengene. Hvis vi alene gør som vi plejer, så får vi det vi plejer. Vi skal sikre mere tid til kerneopgaven for den enkelte medarbejder, og have en klogere styring af den offentlige sektor ud fra, hvad der giver værdi og kvalitet for borgeren. Vi skal måle på resultater i stedet for processer, og vi skal skabe større rum for faglighed og ledelse.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll siger: 

- Vi vil skabe højere kvalitet i vores velfærd, og vi skal bane vejen for at bruge danskernes skattekroner mere effektivt og med større omhu. Nu skal der for alvor tages hul på arbejdet med at få sat borgeren først og få luget ud i bureaukratiet. Vi vil blandt andet fjerne nogle krav til dokumentation og registreringer og give plads til nye og enklere måder at løse offentlige opgaver på. Vi skal også fortsætte med at give mere frihed lokalt – så kommuner og borgere i højere grad kan vælge løsninger, der giver mening for dem.
 
Erhvervsminister Brian Mikkelsen siger:
 
- Den offentlige sektor trænger til at blive nytænkt og blive gjort mere tidssvarende. Digitaliseringen giver os nogle fantastiske muligheder i den sammenhæng. Ved at udnytte de nye teknologier bedre, til fx fysisk aflastning for de offentligt ansatte og automatisering af sagsgange og procesarbejde, kan vi ikke bare køre længere på literen – vi kan også bedre leve op til borgernes og virksomhedernes forventninger om en bedre og mere fleksibel service. 
 
Regeringen præsenterer en samlet reform af den offentlige sektor i begyndelsen af 2018. Det vil løbende være muligt at følge arbejdet med sammenhængsreformen på Finansministeriets hjemmeside fm.dk. Her er der også adgang til at følge innovationsmister Sophie Løhdes Danmarksturne, hvor hun besøger samtlige 98 kommuner og fem regioner for at få konkrete input fra "virkelighedens eksperter" ude i velfærdsinstitutionerne til arbejdet med at udvikle den offentlige sektor. 
 
Emneord: Sammenhængsreform, Afbureaukratisering, Moderniseringsprogram, 040417, Sophie Løhde, Ledelsesavisen, Simon Emil Ammitzbøll, Ny regering
Finansministeriet på DenOffentlige.dk Finansministeriet
Aktivitet: Artikler: 83 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige