Skatteminister: Nyt it-system bliver ikke EFI om igen

Tidligere direktør i Skat er bekymret for system, der skal erstatte skandaleramte EFI. Minister maner til ro.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) afviser, at der er grund til at bekymre sig om, at det nye it-system, der skal erstatte det lukkede EFI, bliver en ny skandale.

Tidligere fagdirektør i Skat, Erik Lund, har ellers rejst kritik af, at det nye it-system bliver lige så komplekst som EFI. Men skatteministeren siger, at han har lært af fortidens fejl.

- Hvis man sætter sig lidt ind i systemet, så er det en bekymring, jeg ikke har, siger Karsten Lauritzen.


- Modsat EFI, som man byggede fra bunden af, er det her en hyldevare af it-systemer, man har købt ind og sætter sammen og specialdesigner.

- Erik Lund drømmer sig tilbage til den tid, hvor der var pantefogeder spredt ud over hele landet. Men vi bliver nødt til at have it-understøttelse af inddrivelsen. Vi kan ikke nøjes med kuglerammer, siger Lauritzen.

Erik Lund, der har været en af de mest markante kritikere af udviklingen i Skat gennem årene, er i dag byrådsmedlem for De Konservative i Allerød. Han mener, at det nye system er alt for ambitiøst.

- Det, jeg har advaret imod både tidligere og nu, er, at Skat bør nøjes med at gå 80 procent af vejen. Lav et system, der er simpelt og enkelt, som kan styre alle indbetalinger, kan rykke folk og meget andet.

- Men de sidste 20 procent - lad være med at tage dem med, for når man gør det, så får man et så indviklet system, at det kommer til at bryde sammen, siger han til Ritzau.

I efteråret 2015 besluttede Karsten Lauritzen at skrotte det milliarddyre Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). Systemet blev sat i drift i 2013 trods klare advarsler om dets fejl.

En del af problemerne bundede i, at skattelovgivningen simpelthen var alt for kompleks til, at et it-system kunne håndtere den. Og det har politikerne rettet op på nu, forklarer Lauritzen.

Blandt andet er et utal af forskellige rentesatser og regler for rentetilskrivning blevet forenklet. Og der er skåret kraftigt ned på antallet af årlige forældelsesfrister.

- Det store problem med EFI var, at man forsøgte at sætte strøm til noget, der ikke kunne digitaliseres, siger ministeren.

- De fejl, der er begået i EFI, bliver ikke gentaget her, forsikrer han.

/ritzau/

Emneord: Skat, Karsten Lauritzen, Skatteministeriet, Erik Lund, EFI
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige