Stor international undersøgelse: Ulighed øger spændingerne i samfundet

Ulighed øger spændingerne i samfundet, hvor rige kæmper for deres dominans mens udsatte har tendens til underkastelse. Det kan føre til racistiske og sexistiske holdninger i toppen af samfundet, viser nyt internationalt studie med dansk deltagelse.

Angreb på indvandrere, diskrimination, sexisme og voldelige konflikter er nogle af de konsekvenser, øget social og økonomisk ulighed i et samfund kan føre med sig.

Det konkluderer forskerne bag en ny, undersøgelse med data om 45.000 mennesker fra 27 forskellige lande.

Følg Fattigdoms-debatten

Fattigdomsdebatten bidrager med ny viden til fattigdoms-området. Læs tidligere indlæg her:  

Temaredaktør Per K. Larsen har beskæftiget sig med fattigdom og socialt udsatte gennem årtier, og er i dag landssekretær i EAPN. 

»Vi kan se, at graden af ulighed påvirker de enkelte borgeres holdninger til, hvordan man skal være mod andre mennesker,« siger en af forskerne, Lotte Thomsen, der er lektor i statskundskab og socialpsykologi på Aarhus Universitet og Universitetet i Oslo til Videnskab.dk.

»Vi ser en ond cirkel af ulighed og vold. Jo større økonomisk og social ulighed, desto mere ustabilt, ekstremistisk, racistisk og voldeligt bliver samfundet,« fortsætter hun.

Forskerne har brugt tal fra undersøgelser, der har målt borgernes hang til at dominere andre, der befinder sig længere nede i det sociale hierarki. Det er det, socialpsykologer kalder ‘motiver for dominans’ (Social Dominance Orientation - SDO).

En person, der scorer højt på SDO, er meget motiveret for at ville bevare eller endda øge de sociale og økonomiske forskelle, der er mellem forskellige grupper i et samfund. Det kan for eksempel være mellem danskere og indvandrere, hvide og farvede amerikanere eller mellem indere fra forskellige kaster. 

Forskerne fik desuden 4.000 hvide amerikanere fra 30 forskellige stater til at vurdere, hvor enige eller uenige, der var i udsagn, som for eksempel »Sorte er generelt dårligere begavede end hvide«.

Her fandt de tydelige sammenhænge: Hvide amerikanere fra stater med den højeste grad af ulighed er mest sexistiske, og de er mest villige til at bruge vold og deltage i etnisk forfølgelse for at opretholde samfundets sociale hierarki.

I deres studie drager forskerne endda paralleller til dyreriget, hvor hakkeordenen sikrer, at dem der er øverst i hierarkiet, er parate til at kæmpe for at bevare deres ressourcer, mens de svageste som regel giver op på forhånd og underkaster sig.

Christian Albrekt Larsen, der er professor og politolog på Aalborg Universitets Institut for Statskundskab har dog betænkeligheder ved den tankegang. 

Han påpeger, at det ikke er sikkert, at det er ulighed i sig selv, der er årsag til, at de mest privilegerede er motiveret for at være racistiske, sexistiske og at forsvare deres position med vold om nødvendigt.

Deres vilje til at ville kæmpe for at bevare positionen i toppen af samfundshierarkiet, kan lige så vel have udspring i deres nations historiske udvikling, spekulerer politologen.

»Når man for eksempel skal forklare, hvorfor folk i Skandinavien har opbygget en velfærdsstat med høj grad af lighed, så skyldes det nok, at vi på baggrund af vores historie har opbygget solidariske holdninger om, hvorfor det er godt at tage vare på hinanden,« siger han til Videnskab.dk.

Hele historien hos Videnskab.dk

Emneord: Ulighed, Racisme, Rigdom, Fattigdom, Social arv, Social Dominance Orientation, Ekstremisme, Vold og trusler i det offentlige, 090517
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 12.05.17 Nick Allentoft, chefredaktør & stifter
    Om forskningsprojektet

    Om forskningsprojektet
    Jonas Kunst, der er postdoc i statskundskab ved Aarhus Universitet og i psykologi ved Universitet i Oslo, er førsteforfatter på PNAS-artiklen.

    Forskningsprojektet involverer også forskere fra New Zealand og USA.

    Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd i Danmark og Det Norske Forskningsråd.

  • 10.05.17 M.S. Carstens
    Dybdegående informationer er savnet!

    Det er så nemt, at smække "troværdige" udsagn/internationale undersøgelser op til folket, men jeg savner evidens til den reelle sandfærdighed deri og jeg savner i høj grad artikler/input her på denoffentlige, som også tager menig borgers tanker til efterretning;

    for vi er jo nok flere menige borgere med livserfaring (men med færre midler), end der er er eksperter der vil udtale sig/tjene på folkets vegne?

    Men det er jo nemt, når man kan leve af, at levere store internationale undersøgelser på bestilling og dermed dupere/styre den nive skare af stemmekvæg.

    Jeg tror faktisk, at vi er rigtig mange der ikke mere gider "eksperterne",
    for de er faktisk kun eksperter i deres egen evne, til at levere og tjene på det, som de siddende politikere, med hele halen bag sig vil betale dem for!

    Og har jeg uret;
    Hvorfor bliver saglige argumenter og bevisliggørelse så ikke fremført i samme store overskrifter?

    som f.eks. venstrefløjens "humanistiske" indsats mod andre danskere, der blot, på fredelig vis, vil agitere for, at vi videregiver vort frie og velfærds-samspillende koncept;
    om at vi her i landet yder, før end man som fremmed nyder.

  • 09.05.17 M.S. Carstens
    Knaldet op som stor og international, men:


    jeg svaner igen, igen informationer om hvem der har betalt den "store internationale undersøgelse"
    Og ikke mindst hvad formålet har været for de´, som blev betalt derfor?

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige