Thorning om kritik af Dong-salg i ny bog: Det var hysterisk

Poul Nyrup kaldte salget af dele af Dong en katastrofe, og SF trådte ud af regeringen, men Thorning står fast.

Knap 200.000 personer skrev under på en erklæring om, at de var imod statens salg af dele af Dong til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs.

Men spørger man den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), var kritikken af salget, som blev stemt igennem i 2014, "hysterisk".

Det siger hun i en ny bog, som udkommer torsdag.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Jeg mener, at det, der foregik, var hysterisk. Lige pludselig kunne vi ikke lide amerikanske virksomheder. Eller udenlandske investeringer. Jeg gjorde det, jeg synes var rigtigt, siger hun i dag i bogen "Hvad man ikke dør af".

Staten reducerede ejerandelen fra 80 til 59 procent og fik 13,3 milliarder kroner for salget til Goldman Sachs og pensionsselskaberne PFA og ATP.

Rigsrevisionen erklærede tre år senere, at der ikke fandtes et bedre bud på Dong, men kritiserede samtidig, at der manglede central dokumentation i Finansministeriet.

Eksempelvis om buddet og værdiansættelsen, der gentagne gange er blevet kritiseret for at være for lav.

Flere partier har kritiseret processen for at være dårligt tilrettelagt og være årsag til, at den danske statskasse er gået glip af et milliardbeløb.

Det giver Helle Thorning-Schmidt ikke meget for i dag.

Nye og gamle historier om Dong-sagen

Vi samler alle historier om Dong på denne tema-side.

Find nye og gamle historier og få styr på forløbet.

- Vi vidste da godt, at Goldman Sachs var kontroversielle, men det var nu engang dem, der gav det bedste bud.

- Hvad ville det sige om os, som politikere, hvis vi ikke tog det tilbud, der vitterligt var det mest fordelagtige for de danske skatteborgere, bare for at tage os bedre ud politisk, siger hun i bogen.

Også tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) var blandt kritikkerne. Han kaldte salget for "en katastrofe" i 2014.

Thorning fremhæver omvendt, at den danske stat stadig er hovedaktionær, og at det nærmest er "det eneste statsejede selskab, der klarer sig rigtig godt i dag. Se bare på tilstandene i posten ellers DSB".

Salget af dele af Dong blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for SF, der endte med at træde ud af S-SF-R-regeringen i starten af 2014.

- Vi regnede også med, at DF og SF var med, for det havde de jo sagt, at de var. Lige indtil de ikke var med længere, siger Helle Thorning-Schmidt i dag.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt, der i dag er direktør for Save The Children International (International Red Barnet).

I dag har Dong Energy skiftet navn til Ørsted for at markere skiftet fra sort til grøn energi.

/ritzau/

Emneord: DONG, DONG Energy, Helle Thorning-Schmidt, Goldman Sachs, 101017
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5934

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige