Thulesen Dahl afviser lavere topskat »uanset forklædning«

Folk skal vide nøjagtigt, hvad vi går efter. Og vi går ikke efter topskattelettelser hverken i den ene eller anden forklædning, siger Kristian Thulesen Dahl til Politiken.

Allerede inden regeringen har præsenteret sit skatteudspil, hælder DF-formand Kristian Thulesen Dahl ét af regeringens centrale udspil ned af brættet. Konkret handler det om regeringens plan om at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, som reducerer marginalskatten med 2,7 procentpoint.

Det skriver Politiken fredag.


»Hvis de har tænkt det som et smart træk, hvor Anders Samuelsen først går ud og freder topskatten, fordi så er der ingen, der opdager, at vi i realiteten sænker topskatten med 2,7 procent – og endda i lidt bredere omfang – så har man godt nok været med i politik i meget kort tid. Fordi sådan nogle som jer vil ret hurtigt regne det igennem og se, at det er svarende til en topskattelettelse på 2,7 procent. Uanset hvad man kalder barnet, så har vi samme holdning til det. Nemlig: at det er ikke topskattelettelser, vi har brug for«, siger Thulesen Dahl til Politiken.

Spørgsmål: Så vi kommer ikke til at se jer lægge stemmer til en model, der sænker marginalskatten, som er det, som der lægges op til?

»Regeringen har ikke fremlagt deres forslag endnu. Det gør de i næste uge. I har så været hjælpsomme ved at briefe os om, hvad der er på vej. Men det er klart, at vi går ind i forhandlingslokalet på det grundlag, som de vil forhandle. Men folk skal vide nøjagtigt, hvad vi går efter. Og vi går ikke efter topskattelettelser hverken i den ene eller anden forklædning«, siger Kristian Thulesen Dahl.

Meldingen kommer, dagen efter at Politiken kunne afsløre indholdet i regeringens kommende skatteudspil, der også lægger op til at nedsætte afgiften på biler, så den er fælles for alle og ligger på 100 procent af bilens værdi. Heller ikke det punkt er Thulesen Dahl tilfreds med:

»Jeg har den opfattelse, at næste gang man laver noget omkring biler, så skal det være, i forbindelse med at man laver den store omlægning af registreringsafgiften«, siger Kristian Thulesen Dahl til Politiken.

Emneord: Topskat, Skattelettelser, Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, 250817
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1278 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige