Tillykke med valget

Velkommen til de nyvalgte kommunalpolitikere og opgaven med at prioritere og lede udviklingen i den offentlige, lokale velfærd.

Til årsskiftet træder I som medlemmer af landets 98 kommunalbestyrelser ind i det traditionsrige, men også foranderlige, danske kommunestyre. Her bliver jeres opgave at bygge bro mellem lovkrav, borgernes forventninger og forskellige politiske holdninger. 

Kommunernes opgaver og myndighedsrolle forandrer sig hele tiden. Forventningen om effektiviseringer, moderniseringer og nye måder at samarbejde på fortsætter med at vokse. Som nyvalgte kommunalpolitikere overvejer I sikkert allerede, hvordan I bedst varetager opgaven i en tid, hvor kampen om ressourcer langt fra er spillet færdigt. 

Som kommunalpolitiker er det vigtigt at understøtte udviklingen af det kommunale folkestyre og sikre, at kommunen er gearet til at håndtere fremtidens udfordringer. Evnen til at tilpasse sig er forudsætningen for, at kommunestyret kan fastholde sin legitimitet og effektivitet. 

Det er netop kommunernes vilje og evne til at løse nye opgaver, tage ny teknologi og nye arbejdsformer i brug, der har gjort kommunerne til en vigtig forandringsmotor i det danske velfærdssamfund.

At stå i spidsen for forandringsmotoren – hovedleverandøren af velfærd og vækst – stiller store krav til jer kommunalpolitikere – ikke bare lokalt, men også regionalt og tværkommunalt. 

I de næste 4 år bliver det jeres opgave at prioritere og lede den lokale velfærd og udvikling. Som kommunalbestyrelse skal I vise, at I evner at navigere mellem det at være initiativtager til en bæredygtig udvikling og garant for effektive kommunale løsninger. 

Det er jer, der fastlægger kommunens politiske indsatsområder. Hvordan tiltrækker jeres kommune fx arbejdspladser og børnefamilier? Hvordan forholder I jer til den digitale udvikling? Og hvordan understøtter I, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse?

Et stærkt og levende lokaldemokrati er ingen selvfølge. Her spiler kommunalbestyrelsen også en særlig rolle i forhold til at udvikle samspillet mellem de forskellige lokale interesser. Det er jer, der er tættest på borgerne – både i det nære og i det svære. I skal lytte til og ikke mindst prioritere mellem de mange og ofte modstridende ønsker til udviklingen af kommunens service. Der vil også være en forventning om, at I kan formidle, hvorfor og hvordan jeres beslutninger i kommunalbestyrelsen gør en forskel.

COK har ikke alle svarene på de mange spørgsmål ej heller løsningerne på de mange udfordringer. Til gengæld har vi 50 års erfaring som kommunernes forening og læringspartner. Det gør os i stand til at facilitere rum, hvor I som kommunalpolitikere gennem dialog kan få sparring og udveksle erfaringer om fremtidens kommunestyre, konkrete dilemmaer og politisk lederskab.

Med afsæt i mange års erfaring og et unikt kendskab til de danske kommuner udbyder COK i begyndelsen af 2018 de eftertragtede Kattegat-kurser. Her kan I som nyvalgte blive introduceret til de mange opgaver som kommunalpolitiker, få indsigt i den kommunale myndighedsrolle og etablere netværk med andre nyvalgte.

Velkommen i foreningen COK, vi glæder os til det kommende samarbejde med jer. 

Indlægget har været bragt på danskekommuner.dk

COK på DenOffentlige.dk COK er en aktiv del af den kommunale velfærdsudvikling. COK er kommunernes kompetencecenter i forening, og vores vigtigste opgave er at understøtte kommunernes drift og udvikling gennem kompetence...
Aktivitet: Artikler: 92 | Events: 4 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige