Uffe Elbæk: Derfor er ideen om borgerløn interessant

Borgerløn kan give mange interessante svar på, hvordan vi fornyer og forbedrer vores velfærdssamfund og forbereder os på en fremtid med robotter og automatisering, skriver Uffe Elbæk.

Der er brug for nye tanker. Det var Alternativets helt klare budskab i valgkampen 2015, og lige siden har vi arbejdet for at give plads til flere eksperimenter i dansk politik. For hvem siger, at vores nuværende indretning af samfundet er den bedste? Hvem siger, at vi ikke kan gøre det hele langt bedre og langt mere meningsfyldt?

30 år med moderniseringer

Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.

Læs mere her

Derfor har vi også netop i den kommende weekend ideen om borgerløn oppe at vende på vores landsmøde – altså en fast basisindkomst uden modkrav.

Ideen rummer nemlig en hel masse interessante muligheder i forhold til nogle af de store udfordringer, vi står over for: Hvordan udvikler vi vores velfærdssamfund i en langt mere positiv retning, så vi ikke drukner i bureaukrati og kontrol? Og hvad gør vi, når robotterne for alvor sætter ind, og vi mister mange af de typer jobs, vi kender i dag?

Det er store spørgsmål, og der er ingen nemme svar. Men netop derfor mener jeg, det er på høje tid, at vi begynder at eksperimentere med mulige nye løsninger. Eksempelvis borgerløn.

Hvad er borgerløn?

Der findes mange versioner af borgerløn, men i sin rene form er ideen, at alle borgere får et fast beløb fra staten, uanset om de arbejder eller ej, har formue eller er på overførselsindkomst.

Hvor højt beløbet skal være, er ikke fastsat, men ideen er, at det skal være til at leve for, så ingen er så fattige, at de sulter. Derudover gives beløbet uden krav om, at borgeren skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Den form kaldes også ’ubetinget basisindkomst’.

Udlandet er igang

Der er masser af lande, der allerede er i fuld gang med forskellige borgerlønseksperimenter.

I Finland har centrum-højre-regeringen netop igangsat et 2-årigt forsøg, hvor 2.000 arbejdsløse mellem 25 og 58 år får lidt over 4.000 kroner om måneden. Basisindkomsten erstatter deres eksisterende overførselsindkomster, men bliver ikke frataget, hvis de finder et job i mellemtiden. På den måde håber man i Finland at give arbejdsløse mere frihed og overskud til at finde et job.

Sammenhængsreformen

Mere tid til kerneopgaven, bedre velfærd på tværs af sektorer, fokus på teknologi og bedre ledelse er de fire spor i regeringens oplæg til modernisering af den offentlige sektor.

Læs oplæg og følg debatten på temasiden her.

Holland er også interessant at kigge på, for de har masser af forsøg i gang i flere byer. Utrecht eksperimenterer for eksempel med forskellige testgrupper, der modtager 7.000 kroner om måneden under forskellige vilkår for at se, hvilken virkning det har. Nogle grupper forpligter sig på at søge arbejde (det minder om vores nuværende kontanthjælpssystem), mens andre får borgerlønnen ubetinget. Derudover får nogle grupper ca. 900 kroner ekstra, hvis de laver frivilligt arbejde, mens andre automatisk får 900 kroner, som de så skal betale tilbage, hvis de ikke laver frivilligt arbejde.

Jeg bliver personligt ret begejstret, når jeg hører om alle de eksperimenter, der findes – ikke bare i Finland og Holland, men også i et ellers økonomisk udfordret land som Italien, samt USA og Canada. Det viser, at der globalt er vilje og mod til at tænke nye tanker, og det mod synes jeg helt sikkert også, vi skal turde at udvise i Danmark.

Hvorfor er borgerløn interessant i Danmark?

I Danmark har vi et omfattende socialt system, som er ved at drukne i bureaukrati og kontrol, og det må efterhånden stå klart for alle, at der skal gøres noget.

Jeg tror, at borgerløn som erstatning for kontanthjælp vil give langt mere frihed til den enkelte borger, som ikke længere skal bruge al sin energi på jobcenter, ligegyldige ansøgninger og registrering. Samtidig vil det spare kommunerne for en masse bureaukrati og frigive midler til at lave langt mere relevante kurser og tilbud til de jobløse borgere. Den version af borgerløn har vi faktisk allerede foreslået i Alternativet som ’kontanthjælp uden modkrav’.

Når vi imidlertid skal diskutere borgerløn på vores landsmøde i denne weekend, er det for at gå nysgerrigt til ideen i endnu bredere forstand.

Vi går en fremtid i møde, hvor robotter og automatisering medfører, at mange af de jobs, vi kender i dag, forsvinder. Det betyder, at vi inden for en nærmere fremtid ikke længere skal se os selv som jobtagere, men jobskabere. Her kan borgerløn i sin rene form – en ubetinget basisindkomst til alle med eller uden job – fungere som den økonomiske sikkerhed, der skal til for, at vi tør at springe ud som iværksættere og skabe vores egne job.

Anerkender bekymringerne

Tilbage står selvfølgelig spørgsmålet om, hvorvidt vi tør have tillid til, at folk ikke bare læner sig tilbage og stopper med at arbejde. Hvorvidt vi tør tro på, at vi mennesker helt grundlæggende finder mening i at bidrage til fællesskabet på den ene eller anden måde.

Helt personligt tror jeg, at en fast basisindkomst i sidste ende vil gavne fællesskabet, men jeg anerkender også de kritiske stemmer, der er bekymrede for, hvilken virkning det vil have på samfundet.

Det er netop derfor, at vi i første omgang vil tale om at eksperimentere med borgerløn. For det er klart, at vi bliver nødt til at eksperimentere os frem for at finde ud af, hvilken virkning borgerløn har i en dansk kontekst. Vores velfærdssamfund er indrettet meget anderledes end de øvrige landes, og derfor kan vi diskutere forskellige teorier i en evighed uden faktisk at finde ud af, hvad borgerløn kan og ikke kan. 

Derfor glæder jeg mig meget til, at vi skal diskutere perspektiverne i borgerløn, når 350 af Alternativets 11.000 medlemmer mødes til landsmøde på lørdag. Og jeg er stolt over, at vi tør. For vi skal turde at være modige, nysgerrige og tænke nye tanker.

 

Emneord: Alternativet, Uffe Elbæk, Borgerløn, Landsmøde, Bureaukrati, Beskæftigelsessystemet, Fattigdomsdebatten, Fattigdomsydelser, Ubetinget basisindkomst, 290517-1, 230617
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1304 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Kommentarer
  • 29.05.17 Kirsten Jensen
    Borgerløn en god ide`?

    Fra 1988 til 1990 var Aase Olesen socialminister:
    Hun skrev blandt andet:
    ”Selektiv borgerløn – et skridt på vejen.
    Udviklingen i det danske samfund stiller krav om fleksibilitet. Den teknologiske udvikling
    reducerer på mange måder jobmuligheder, og nye jobs, der følger i andre erhverv, stiller oftest nye
    krav. Cirkulationen på arbejdsmarkedet vil øges. Behovet for omstilling vil blive større. Derfor må
    det forudses, at et stigende antal mennesker i kortere eller længere perioder vil være uden arbejde.
    Skal vi sikre det enkelte menneskes følelse af velfærd, må der gøres op med grundlæggende
    samfundsnormer. Det må gøres acceptabelt ikke at have lønarbejde. Skellet mellem lønarbejde, og
    det, der kaldes fritid, må nedbrydes”

    Bemærk det gået snart 30 år, med hvad? Hvor langt er vi kommet?
    Hvor mange forskellige ”Kasser” har vi fået, som vi fylder folk ned i, og hvad det koster samfundet af penge? Og hvem er det godt for?

  • 26.05.17 Kirsten
    Førtidspension

    Hvad så med os førtidspensionister ?

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige