Undersøgelse bekræfter udviklingen: Flere føler sig socialt udsat

Antallet af unge, der ser sig selv som socialt udsatte, stiger, viser ny undersøgelse. Konservativ ordfører mener fattigdom er relativt.

Andelen af danskere, der føler sig socialt udsatte, er steget de seneste år. Det fremgår af en ny holdningsundersøgelse lavet af Epinion for Rådet for Socialt Udsatte. Det skriver Ugebrevet A4.

Her har 1.079 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år deltaget i en måling om sociale udsatte. Lignende målinger er foretaget i 2013 og 2015.

Sammenlignet med tidligere er der generelt sket en stigning i personer, der ser sig selv som værende socialt udsat fra seks procent i 2015 til ti procent i 2017.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Stigningen er dog særlig markant i den yngre del af befolkningen. Mens kun fem procent af de 18-34-årige så sig selv som socialt udsatte i 2015, var andelen steget til 14 procent forrige år.

At flere unge i dag døjer med sociale problemer som misbrug, hjemløshed og psykisk sygdom er ikke ukendt for Jann Sjursen, der er formand i Rådet for Socialt Udsatte.

- Der er ingen tvivl om, at unge i de her år på mange måder føler sig presset i forhold til, hvad der forventes af dem. Der er et gigantisk pres i retning af, at man skal uddanne sig og få beskæftigelse. Det har jo været underlægningsmusikken i de uddannelsesreformer, der er gennemført de senere år, siger Jann Sjursen til Ugebrevet A4.

Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Morten Ejrnæs vurderer, at den nuværende regerings forringelse af sociale sikkerhedsnet er medvirkende til, at flere føler sig socialt udsatte.

Ifølge ham har kontanthjælps- og dagpengereformer gjort det mere almindeligt at være fattig i dagens Danmark i takt med, at der er blevet skåret i de sociale ydelser.

- Oplevelsen af udsathed er også et udtryk for, at mennesker på nærmeste hold har oplevet, at enten familie, venner, naboer eller arbejdskammerater er kommet i en vanskelig økonomisk situation eller ligefrem er blevet fattige i løbet af meget kort tid, forklarer Morten Ejrnæs til Ugebrevet A4.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte, er gratis debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

De konservatives socialordfører Orla Østerby undrer sig over, hvordan Morten Ejrnæs kommer frem til, at fattigdommen er taget til herhjemme. For hvad er fattigdom?, spørger politikeren retorisk.

- Vi har jo ikke nogen fattigdomsgrænse i Danmark, og vi har ikke nogen definition på, hvornår man er fattig. For nogle mennesker er man fattig, når man tjener mindre end 500.000 kroner, for andre er man fattig, når man tjener mindre end 100.000 kroner, siger Orla Østerby til Ugebrevet A4.

Socialordføreren understreger, at han ikke ligger inde med svaret på, hvorfor flere føler sig udsatte i dag.

Hele historien hos A4

Emneord: Rådet for Socialt Udsatte, Socialt udsatte, Udsatte voksne, Udsatte borgere, Udsatte børn og unge, Udsatte, Socialkrisen, Socialkrise, Fattigdom
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1538 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 05.03.18 Bettina
    Fattigdomsgrænse

    Bare fordi man fjerner fattigdomsgrænsen (hvem var det nu der stod for det?) betyder det da ikke der ikke findes fattige.

  • 05.03.18 Rikke N. Skivild
    Socialt udsatte i stigning

    Til De konservatives socialordfører Orla Østerby, som undrer sig over, at flere føler sig socialt udsatte, da vi ikke har en såkaldt fattigdomsgrænse i Danmark:

    Næh, den blev jo bekvemt afskaffet, så det er jo nemt at henvise til noget ikke-eksisterende, og ja, fattigdom er relativt.

    Men kom ud i virkeligheden og mød os, der - i mange tilfælde - har arbejdet og betalt skat hele vores liv - nogle af os på fuld tid med kroniske og varige lidelser, og som bliver mødt med nedladenhed, idioti, uforudsigelighed, lave eller ingen ydelser i årevis, social deroute, hvor alt skal sælges, før man kan få 'hjælp af systemet', fordi kommunerne ikke sanktioneres ved kassetænkning i refusioner og bonusser og ulovlig, henholdende sagsbehandling. Oven i vores kamp med/mod sygdomme og i økonomiske problemer, får vi yderligere psykiske og fysiske problemer fremkaldt af den manglende afklaring, risiko for hjemløshed og manglende vejledning og rådgivning, når vi endelig må give op til sygdommen. For ikke at tale om pludselig opstået sygdom eller ulykker, som gør os helt eller delvist uarbejdsdygtige. Ord er taknemmelige, men ignorance og uvidenhed er ikke en undskyldning, når man er ordfører for et regeringsparti. Mantraene om, at alle skal arbejde samt ret og pligt klinger hult, når man kan blive holdt i systemet i 9-25 år, mens man ikke bliver afklaret - ofte endda bedre uddannet end de sagsbehandlere og anden aktører, der sidder med hele ens tilværelse i sin hule hånd.

    Almindelig sund fornuft er en mangelvare i både sagsbehandling og i det sociale system generelt. Det er ikke ualmindeligt at have 10-15 sagsbehandlere på én gang - og ingen har noget med hinanden at gøre. Alle fralægger sig ansvaret.

    Når man er syg/udsat, har man mere end almindeligt brug for, at der samarbejdes og medinddrages - ikke handles hen over hovedet på os, ikke trues og sanktioneres. Det skaber udelukkende desperation og udsathed.

    600 flere i arbejde - 10.000 flere fattige børn. Tallene taler for sig selv.

    Mvh. Rikke

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også