Velkommen til Grøn Indkøbsuge

Udbud og indkøb bliver i stigende grad set som et vigtigt virkemiddel i mange miljø- og bæredygtighedsstrategier. Det gælder alt fra klimaplaner til strategier for cirkulær økonomi. Kan indkøbsfunktionen opfylde denne rolle – og hvordan?

I denne uge sætter vi ekstra spot på miljøvenligt forbrug i både offentlige organisationer og private virksomheder. Det er Grøn Indkøbsuge, og vi ser frem til spændende seminarer og konferencer, hvor indkøbere, udbudsjurister, leverandører og beslutningstagere mødes og udveksler viden og erfaring om grønne indkøb.

Ugen skydes i gang hos Miljømærkning Danmark i eftermiddag, hvor der afholdes seminar sammen med Københavns Kommune. Emnet er krav om miljømærker i kommunens indkøb og udbud. Københavns Kommune har netop vedtaget en ny grøn indkøbspolitik, der betyder, at kommunens syv forvaltninger skal gå efter miljømærkede produkter i alle relevante indkøb og udbud.

På torsdag uddeles Grøn Indkøbspris til en af de tre nominerede kandidater, der alle har gjort en særlig indsats for at fremme miljøvenlige og innovative indkøb. Det sker til Forums og Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøbs årskonference. Der er stadig et par ledige pladser, hvis du vil deltage og høre Teknik og Miljøborgmester Morten Kabell fortælle, hvordan Københavns Kommune omsætter politik og strategier for grønne indkøb til praksis. Hør også om hollandske erfaringer med indkøb af tekstiler med genanvendte fibre og vælg ét af fem spor, du vil fordybe dig i.

Se resten af ugens program og følg også med på Forums LinkedIn, hvor vi løbende fortæller om ugens arrangementer.

Sekretariat for Grønne Indkøb på DenOffentlige.dk Sekretariat for Grønne Indkøb betjener Forum for Bæredygtige Indkøb samt Partnerskab for Offentlige Grønne Indkøb. Forum for Bæredygtige Indkøb er nedsat af miljøministeren for at fremme det mi...
Aktivitet: Artikler: 22 | Events: 3 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige