Venstres spidskandidat giver efter: Vil betale for lån af sal på rådhuset

Cecilia Lonning-Skovgaard har gentagne gange sagt, at hun afventer undersøgelse, men vil nu betale for lån.

Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, vil nu betale for lån af en festsal på rådhuset i forbindelse med sin bryllupsreception.

Hun har gentagne gange sagt til pressen, at hun afventer den interne og eksterne undersøgelse af sagen. Men nu vil hun altså betale tilbage.

- Jeg betaler, så snart jeg får en regning fra kommunen, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til TV2 Lorry.

Udtalelsen kommer, dagen efter en sønderlemmende måling, der viser, at Venstre står til knap en halvering i hovedstaden.

Målingen, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, gav Venstre en opbakning på kun 5,8 procent i København.

Følg KV17 og RV17 på temasiderne

Vi samler alle væsentlige historier om Kommunalvalget 2017 og Regionsrådsvalget 2017 på disse temasider: KV17 / RV17

Anna Mee Allerslev gik af som beskæftigelses- og integrationsborgmester og spidskandidat for De Radikale i sidste måned.

Det gjorde hun efter en række møgsager.

Allerslevs exit kom blandt andet, efter at det kom frem, at hun havde lånt lokaler på rådhuset kvit og frit til sin bryllupsreception i august.

Ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard satte hun for syv uger siden selv gang i processen for at få betalt for lokalerne, hun brugte til sin bryllupsreception i 2012.

Hvor meget hun skal betale, ved hun dog ikke.

- Det har jeg ikke kunnet få oplyst endnu. Og jeg har to gange efterfølgende rykket for at få en regning, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til TV2 Lorry.

Almindelige borgere skal betale for at låne en festsal. Men Cecilia Lonning-Skovgaard fik som den første politiker mundtligt lov til at låne salen.

I dag mener hun dog ikke, at det er fair.

- Nej. Og spørger du, om jeg igen ville holde en reception, hvor jeg går ud fra, at jeg kan gøre det uden at betale for det, så er svaret selvfølgelig nej, siger hun.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Hun erkender, at sagen kunne være blevet håndteret bedre.

- Det er klart, at jeg er ny spidskandidat, og der er også nogle ting, som jeg skal lære i forhold til pressehåndtering. Og ja - noget af det her kunne godt have været håndteret kønnere, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Efter Venstre-politikerens lån startede en ordning, hvor der blev sagt god for lån af lokaler til bryllupper for kommunens medlemmer af borgerrepræsentationen.

I 2011 blev et sæt interne regler ellers vedtaget, om at kommunen ikke må "stille lokaler vederlagsfrit til rådighed" til arrangementer, der er private. 

Sagen med Anna Mee Allerslev har sat gang i en intern redegørelse på Københavns Rådhus, hvor man vil se på brugen af lokalerne.

 

FAKTA: Sådan forløb Lonning-Skovgaards bryllupsreception
Venstres spidskandidat i Københavns Kommune blev ikke opkrævet penge for leje af festsal til værdi af 65.000.
Venstres spidskandidat ved kommunalvalget i København, Cecilia Lonning-Skovgaard, har meddelt, at hun betaler penge for lån af festsalen på Københavns Rådhus i forbindelse med en bryllupsreception i 2012. 

Hun lånte lokalet, selv om et sæt interne regler var vedtaget i kommunen året før, der slog fast, at man på rådhuset ikke må "stille lokaler vederlagsfrit til rådighed" til arrangementer, der er private. 

Almindelige borgere skal betale minimum 65.000 kroner for at låne lokalet. 

Læs her, hvad Lonning-Skovgaard blev opkrævet i forbindelse med receptionen på rådhuset: 

* Lonning-Skovgaard inviterede 155 personer til reception på rådhuset. 

* Hun blev opkrævet 21.668 kroner for linned, vin, levering af vin og arbejdsløn til servering og rengøring.

* Hun blev også opkrævet 1817,50 kroner for blandt andet to buffeter med vand, vin og kaffe - heraf den ene med pandekager til 100 personer. 

* Men ved rubrikken lokaleudlejning fremgår der intet beløb på regningen. Det var altså gratis for Lonning-Skovgaard at leje selve lokalet. 

Kilder: Aktindsigt fra Økonomiforvaltningen hos Københavns Kommune. 

/ritzau/

 

Emneord: Københavns Kommune, KV17, Venstre, Cecilia Lonning-Skovgaard, 091117
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5906

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige