Vind og sol står for næsten halvdelen af vores elforbrug

Vind- og solenergi udgør en stadigt voksende del af vores elforbrug. Yderligere vækst kræver omstilling.

Vores elforbrug bliver mere og mere grønt, viser en opgørelse fra Energinet, som blandt andet står for opgaven med at sende strømmen rundt i det danske elnet.

Hele 45,8 procent af den danske elproduktion i 2017 stammede fra vindmøller eller solceller, og det er rekord.

Den hidtidige rekord blev sat i 2015 og lød på 43,8 procent.

Og der er ikke udsigt til, at det kommer til at gå den anden vej lige foreløbig, for der er flere nye havvindmølleparker på vej.

Udfordringen bliver blandt andet at håndtere de store mængder strøm, der vil blive produceret, når det blæser kraftigt.

Prøv DenOffentlige

DenOffentlige får ingen mediestøtte. Er gratis og debat, videndeling og nyheder, som 100.000 mennesker hver måned læser. 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

- Vi kan ikke håndtere det med de værktøjer, vi har i dag, og derfor skal vi blive ved med at udvikle vores system, så vi kan blive ved med at sætte verdensrekord i integrationen af vedvarende energi, siger Søren Dupont Kristensen, der er direktør i Energinets Elsystemansvar.

Han fortæller, at strategien de kommende år bevæger sig ud ad to ben.

For det første handler det om at forbedre mulighederne for at sælge overskydende el til udlandet. 

Det sker blandt andet i kraft af den såkaldte Viking Link-forbindelse til England over Nordsøen.

Og så vil Energinet gøre forbruget mere fleksibelt, så vi udnytter den billige strøm, når der er meget af den og forsøger at spare på den, når der ikke er så meget.

Det kan ske ved at indsætte varmepumper i fjernvarmeproduktionen og lade elbiler op om natten.

Meget kommer i den forbindelse til at afhænge af den energiaftale, som folketingsparterne skal forhandle på plads i år.

- Vi kan kun opfordre til, at man tænker integrationen af vedvarende energi ind i energiaftalen. Men det synes jeg nu også, at der er en god politisk forståelse for, siger Søren Dupont Kristensen.

Den vedvarende energis andel af elproduktionen er i øvrigt ikke den samme som dens andel af den strøm, der kommer ud af stikkontakterne.

For elmarkedet er grænseoverskridende, og derfor eksporterer vi strøm, når der er overskud herhjemme, ligesom vi også køber strøm fra Norge, Sverige og Tyskland, når det er vindstille.

/ritzau/

Emneord: Vindmøller, Havvindmøller, Solenergi, Bæredygtig udvikling, Bæredygtig omstilling, Energidata, Energinet, Strøm, 120118
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6064

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige