Whitepaper – 10 digitale veje til mere effektive botilbud

Det moderne botilbud skal være en effektiv og digital arbejdsplads, så de ansatte kan levere den bedst mulige sociale indsats til borgerne.

Effektivisering: Høj faglighed, kvalitet i indsatsen og effektivitet hører uløseligt sammen på det specialiserede socialområde.

For hvis fagligheden ikke er til stede, har indsatsen ingen positiv effekt. Hvis kvaliteten svigter, medfører det tidsrøvende fejl med store menneskelige omkostninger, og hvis arbejdsrutinerne er uhensigtsmæssige, tager det tiden fra den faglige indsats.

Læs mere fra EG

EG er Skandinaviens førende it-servicevirksomhed med over 12.000 kunder. EG deler viden og erfaringer på DenOffentlige. Se EG's DenOffentlige-profil på her.
 

Derfor er der mindst tre gode grunde til at se på, hvordan det er muligt at skabe et effektivt tilbud på det specialiserede socialområde ved at implementere socialfaglige it-værktøjer og digitalt understøttede arbejdsrutiner.

Mange veje til målet
I inspirationskataloget, "Veje til en mere effektiv drift af botilbud", har KL's konsulenter, KLK og Deloitte opgjort, at en medarbejder på et botilbud i gennemsnit bruger 185 timer om året på dokumentation, svarende til en samlet omkostning på 1,8 milliarder kroner om året.

Product manager, Lars Sjøblom, EG, der selv har en fortid som socialpædagog, kan nikke genkendende til tidsforbruget:

- Mængden af mulig dokumentation er nemlig enorm, og medarbejdere på de sociale tilbud oplever i dag, at de bliver mødt med stadig flere og flere krav om at dokumentere deres arbejde, forklarer Lars Sjøblom:

- For ikke at "drukne" i dokumentationskravene, som stilles fra myndigheder, ledere, pårørende, borgere og egne kollegaer, er der behov for at foretage en prioritering. Der skal sættes rammer for dokumentationen, ligesom der skal angives en retning for dokumentationen.

Meningsløs dokumentation
Desværre er det ikke alle steder, at der er hverken retning eller rammer for dokumentationen:

- Mange medarbejdere i social- og sundhedssektoren udfører dokumentationsopgaver, som de oplever som meningsløse. 

Sæt en dagsorden - bliv redaktør for dit eget indhold

DenOffentlige er fremtidens medie for videndeling og konstruktiv kommunikation. Du og din organisation kan blive redaktør for jeres eget indhold på DenOffentlige ligesom flere og flere andre allerede er. Kontakt os for at høre mere.

Du kan læse endnu mere her.

Fx oplever mange medarbejdere i dag, at de skal dobbeltregistre oplysninger, og at registreringerne skal foretages flere steder i flere forskellige systemer, lige som de sjældent selv får gavn af de registrerede oplysninger.

Samtidig ved vi fra en række undersøgelser, at en reduktion i de meningsløse dokumentationskrav, kan have en række positive afledte effekter på arbejdsmiljøet ved at mindske stress og dermed antallet af sygedage blandt medarbejdere, siger Lars Sjøblom: 

- Derfor er det meget vigtigt at igangsætte en proces, hvor der laves en screening af den dokumentation medarbejdere laver for at sikre, at dokumentationsmetoderene er effektive, og at selve dokumentationen er brugbar, relevant, faglig forankret og bidrager til øget faglig kvalitet, siger Lars Sjøblom, der til gengæld tror, at der er store effektiviseringsgevinster at hente, hvis man får tilrettelagt sin dokumentation rigtigt:

- Alene anvendelsen af et fælles fagligt sprog på arbejdspladsen har et meget højt effektiviseringspotentiale, da det fælles sprog sikrer et fælles fagligt fokus og en fælles forståelse i forhold til det der dokumenteres.

Når medarbejdere har samme faglige forståelse skal den enkelte medarbejder ikke anvende så meget tid på formuleringen i dokumentationen og modtageren der læser dokumentationen vil straks forstå "budskabet". Dette betyder også at der bruges væsentlig mindre tid på tolkninger og dialog omkring den faglige dokumentation, fastslår Lars Sjøblom.

Whitepaper
Download EGs Whitepaper, "Det effektive botilbud satser på faglighed, kvalitet og socialfaglige it-værktøjer", hvor du kan læse mere om, hvordan man kan  digitalisere 10 udvalgte hverdagsrutiner og dermed få et mere effektivt drevet botilbud, skabe rum til fagligheden og styrke såvel kvaliteten af indsatsen i hverdagen som omgangen med borgernes persondata.

Emneord: Hvidbog, EG, Botilbud, Digitalisering, Socialområdet, Døgninstitutioner, Digitale tjenester, 131017
Samfundsdesign / EG på DenOffentlige.dk EG er Skandinaviens førende it-servicevirksomhed med over 12.000 kunder.   EG blev grundlagt i 1977 og har i dag flere end 2.000 medarbejdere på 30 kontorer over hele Skandinavien. EG's forr...
Aktivitet: Artikler: 12 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige