WHO: 124 millioner børn er ekstremt overvægtige

Antallet af ekstremt overvægtige børn og teenagere i verden er tidoblet siden 1975, viser globalt studie. Sund mad er for dyrt for familier med lave indtægter, siger forsker.

Antallet af ekstremt overvægtige børn er øget dramatisk i de seneste 40 år og ligger på omkring 124 millioner, oplyser Verdenssundhedsorganisationen WHO.

I et omfattende globalt studie, der har fundet sted under ledelse af WHO og Imperial College i London, har forskere gennemgået over 2400 undersøgelser, der omfatter op mod 130 millioner børn og teenagere.

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør på DenOffentlige

Kost & Ernæringsforbundet er redaktør for eget indhold på DenOffentlige og udgiver artikler, blogs, cases, synspunkter og pressemeddelelser om, af og for kost-, ernærings- og sundhedsfaglige.

Læs mere om Kost & Ernæringsforbundet her.

Læs mere om at blive redaktør for eget indhold her.

På baggrund af dette studie, som er publiceret i det ansete tidsskrift The Lancet, anslår forskerne, at der nu er 124 millioner ekstremt overvægtige børn i verden. Yderligere 123 millioner børn havner i kategorien overvægtige.

Forskerne advarer om faren for en dobbeltbyrde af fejlernæring, da stigningen i antallet af overvægtige børn er langt større end faldet i antallet af underernærede børn.

Næsten to tredjedel af verdens underernærede børn lever i Sydasien. 

I de rigeste lande er stigningen i antallet af ekstremt overvægtige stagneret i de seneste år, men stigningerne er taget til i udviklingslande med stor vækst som Kina og Indien.

– Disse foruroligende tendenserne reflekterer virkningen i markedsføringen af fødevarer og retningslinjer verden over, hvor sund mad er for dyrt for familier og samfund med lave indtægter, påpeger en af forskerne bag rapporten, Majid Ezzati.

Ezzati appellerer til verdens lande om at indføre retningslinjer og afgifter, som kan beskytte børn mod usund mad og med for højt sukkerindhold. 

WHO's ekspert indenfor kroniske sygdomme, Fiona Bull, pointerer, at børn også må bevæge sig mere og bruge mindste tid foran en skærm.

- Tallene viser, at ekstrem og almindelig overvægt i dag indgår i en global sundhedskrise, og det kan blive værre i de kommende år, medmindre vi går drastisk til værks for at skabe forandringer, siger Bull.

/ritzau/AFP

Emneord: Overvægt, Børnesundhed, WHO, Folkesundhed, Kostvaner, Kost og ernæring, 111017
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 5994

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

Nyhedsbrevet fra DenOffentlige