Næstehjælper beretter fra den anonyme bagside: Værdighed står i vejen for åbenhed

"Jeg har aldrig sagt det til nogen før. Jeg synes det er forfærdeligt pinligt og skamfuldt. Jeg plejer, at have styr på mine ting, men nu er det hele ramlet."

Sådan skriver mange næstehjælpere som indledning til administratorerne, når de skriver en anonym ansøgning om hjælp. Vi bærer på rigtig mange hemmeligheder, som forældre, søskende og veninder ikke ved noget om og som de aldrig havde gættet sig til.

På profilbillederne ser alt smukt ud. Kønne kvinder til fest. Smukke børn ved en strand. Efterårsbilleder med løv i brunt, gult og rødt. En smuk solopgang og en park dækket af sne. Intet viser noget om de hemmeligheder, der gemmer sig bag ved skærmen.

Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre på DenOffentlige

Vi har valgt at give taletid til aktive i Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre. Initiativet bringer deres indsats og erfaringer videre til vores læsere, og viser andre sider af hverdagens velfærd. 

Læs flere indlæg fra - og om - Næstehjælperne her og Jobcentrets Ofre her.

- Jeg har aldrig sagt det til nogen før, men jeg blev misbrugt fra jeg var ni år gammel. Ved du hvor jeg kan søge hjælp?

- Jeg har aldrig sagt det til nogen før, men min kæreste slår mig og jeg vil bare gerne væk fra ham. Ved du hvad jeg skal gøre?

- Du må ikke sige det til nogen, men engang imellem tænker jeg på at tage mit eget liv.

- Undskyld, jeg ved godt, at det her er en luksus ting, men jeg skal til fødselsdag hos min far. Han ved ikke, hvor galt det står til herhjemme og det vil være mærkeligt ikke at have en gave med. Han må endelig ikke vide noget. Tror du, at der er nogen der kan hjælpe?

Det handler om værdighed. Det handler om, at ingen – heller ikke børnenes skole eller familien må vide, at der ikke er råd til aftensmad, til at dele ud til fødselsdag i skolen, til at være med til klassekammerarters fødselsdag – eller til at holde sin egen. Ingen må vide det. Det er et spørgsmål om at holde fast i den sidste rest af værdighed.

På den anden side af bordet sidder lærerne, forældrene, søskende og vennerne og når de hører om andre, der ikke kan få det til at løbe rundt, så må det være ”de andre” den er helt gal med, for deres søster, datter, veninde kan da godt. Det ved de, for de har jo set de smukke billeder af efterårsløvet, stranden og parken – og så må alt jo være godt.

Min datter er ikke ”sådan en”, min veninde er ikke ”sådan en”, min bror er ikke ”sådan en”. Den største hemmelighed af dem alle er måske – jo – din datter har faktisk så lille et rådighedsbeløb, at hun må rationere maden til dit barnebarn. Du ved det bare ikke. Spørgsmålet er; hvad ville du gøre, hvis du vidste det? Ville du hjælpe hende eller – som hun frygter - fordømme hende.

Alle de, der søger hos Næstehjælperne, er nogens barn, veninde, barnebarn, søster eller bror. Uden du ved af det, kunne det være dit barn, barnebarn, søster eller bror. Du ville ikke kunne se det, for fattigdommen er ikke synlig. Vi har så meget overskud i vores samfund, at børnene ikke går i laser. Brugt tøj kan godt være pænt tøj, men det ændrer ikke på bekymringerne og angsten, der bliver skjult bag smil og pæne billeder.

Det sørgelige er at hemmelighederne om skraldemad, brugt tøj og anonyme søgninger betyder, at alle tror at det er ”de andre” den er gal med. Men det er ikke ”de andre”. Det er helt almindelige mennesker og en af dem er måske din datter.    

 

Emneord: Næstehjælperne, Linda Villadsen, Velfærdsillusionen, Velfærdsstat eller velfærdssamfund, Socialkrisen, Socialkrise, 040618
Næstehjælperne på DenOffentlige.dk Næstehjælperne er en gruppe for alle, der er ramt af reformer eller som ønsker at give en hånd til mennesker der er ramt af reformer – uanset politisk ståsted....
Aktivitet: Artikler: 1 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 12.06.18 Tinne Stubbe Østergaard
    Økonomi og armod

    Det er tragisk at mennesker, der mangler penge, skal skamme sig over at genbruge tøj, møbler og husgeråd - genbrugsbutikker, dyre retro-butikker, kræmmer- og loppemarkeder, Blå Avis, Gul&Gratis og facebookgrupper om lokalt storskrald er nærmest en folkesport. Problemet for fattige er oftest, at hjemtransporten kan være dyr, eller alt for besværlig, hvis kræfterne eller helbredet ikke kan klare det.

    Man kan godt bede om hjælp uden at tigge, ydmyge sig eller gøre andre forlegne, men social baggrund, opdragelse og omgangskreds kan gøre det svært. Min familie, mine venner og min kæreste er solidariske mennesker, ikke kun over for unge studerende, småbørnsforældre eller ældre, men også med andre. Da jeg havde få penge, gav min mor mig praktiske, dyre gaver som gode sko til januarudsalget, en symaskine eller tilskud til en ny cykel (sammen med min søster) eller tilskud/lån til en tandbehandling.

    Jeg synes, det er en ærlig sag, at have få penge og at få gode gaver, fra dem, der har rigeligt. Noget andet er, at mange ikke har lært at lægge budget og økonomisere med pengene. Forskellige organisationer tilbyder nogle gange kurser og bliver overraskede over tilslutningen - kommunerne burde tilbyde sådanne kurser eller støtte organisationerne.

    Der findes gode budgetprogrammer på nettet. Man kan bruge det som budget fremad og regnskab bagud, det er nemt at bruge og man kan hurtigt se, hvilke måneder, der har størst udgifter, hvad en post koster pr måned og om året, lave en ny udgave og 'lege' med posterne, så man fx hurtigt kan se, om ændringer vil give besparelser eller for store udgifter. En sodavand i kantinen hver dag til 10 kr bliver fx til 450 kr pr måned og 4-5000 kr om året.

    Dette gratis budgetprogram er rigtig godt! Er på engelsk, men det er nemt at omdøbe posterne
    https://www.vertex42.com/ExcelTemplates/family-budget-planner.html

    Det kan være meget dyrt at være fattig! Nogle er fx bundet gennem boligforeningen til at betale for en dyr TV-pakke, og mange er nødt til at kunne gå på nettet for at modtage e-post. Men man kan sagtens nøjes med at se DR, Youtube og DVD på en computer, evt. så fat på en gammel fladskærm, så billedet kan blive større. På et år kan det blive en besparelse på flere tusinder kroner. Det er også en god ide at købe basisvarer på tilbud og beslutte sig for hvilke basisvarer, det skal være, gerne en god kvalitet. Har man mulighed for det, kan man også lære at samle grønt, tang, urter til urtete osv Man kan nøjes med lidt kaffe, som man nyder, kun drikke sodavand, juice og alkohol til festlige lejligheder, selv rulle tobak og sætte forbruget ned, nærlæse tilbudsaviserne, købe transport i god tid, reparere tøj og møbler selv - og samle de tomme flasker/dåser med pant - jeg kender velhavende pensionister, der glade fortæller, at de har en særlig pose i indkøbstrolleyen, som de bruger til de pantflasker, de finder...

    DR burde lave nogle udsendelser om at leve godt med meget få penge! Det er lettere sagt, end gjort, og det er IKKE rimeligt at tvinge syge og arbejdsløse ud i armod, men at leve godt på et lille budget kan læres, giver mindre afmagt, bedre prioriteringer og kan være nyttigt senere, når man måske kommer til penge og må bruge penge på at udskifte slidte sko, overtøj, hvidevarer...

    Næstehjælperne gør et stort arbejde. Tak til Den Offenlige for at give dem plads. Jeg støtter selv gennem dem.

  • 04.06.18 Susanne Larsen
    Det er mig i skriver om

    Jeg kender alt for skammen. Selv om jeg ved, at min situation skyldes ufrivillig sygdom, så skammer jeg mig dybt alligevel. Jeg fortæller ikke om alt det jeg har fundet ved storskrald, selvom jeg er ved at boble over af glæde, over mit fund - ting som er i bedre stand, end det jeg har derhjemme . Jeg har altid fået det af venlige naboer, selvom det er bragt hjem i nattens muld og mørke. Jeg fortæller ikke, at jeg kun spiser 2 gange om dagen, for at strække pengene til hele måneden og så mine børn kan få 3 måltider om dagen. Og alt dette til trods for fleksjob. Det giver det samme rådighedsbeløb som da jeg var på kontanthjælp, dog med den forskel, at jeg ikke længere kan få hjælp til tandlæge og briller. Begge ting jeg har hårdt brug for. I skrivende stund samler jeg flasker (endnu en pinlig ting)og ønsker mig gavekort til el-cykel. Når den engang er i hus, så kan jeg spare busbilletten.Alt handler om det ene formål: At spare

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også