Offentlige ledere: Faglig ledelse skal erstatte styring

Anbefalingerne til fremtidens offentlige ledelse er landet. Rum til faglig ledelse og øget tillid er særligt afgørende for kvaliteten i velfærden, skriver repræsentanter for flere offentlige ledergrupper.

I dag offentliggjorde Ledelseskommissionen sine anbefalinger for ledelse i den offentlige sektor. Vi repræsenterer ca. 20.000 ledere i den offentlige sektor, så det glæder os selvfølgelig, at der er fokus herpå. For god ledelse er afgørende for kvaliteten i velfærden. Og vi kender om nogen de udfordringer, der er for at praktisere god ledelse.

Vi har fulgt Ledelseskommissionens arbejde tæt, og undervejs har vi selvfølgelig også bidraget med vores viden, erfaringer og forslag. 

Ledelseskommissionen

Se hele vores tema om Ledelseskommissionen her 

Debatten om ledelse og styring af den offentlige sektor blæser stadig med stormstyrke, og New Public Management er flere gange i løbet af 2016 erklæret død. Men hvad kan - om noget - afløse NPM, hvilken styringslogikker bør gælde, og hvordan kommer vi i mål med fremtidens velfærd?

For at fremme god offentlig ledelse har regeringen nedsat en Ledelseskommission, som DenOffentlige følger tæt. 

Vi har hele vejen igennem lagt vægt på, at der er brug for mere tillid og samarbejde. Vi har brug for mere ledelse og mindre styring. Det betyder, at politikerne skal koncentrere sig om at sætte politiske mål og lade være med at detailstyre. Så kan lederne lede og sætte retning og rammer, som giver mening i forhold til kerneopgaven og for medarbejderne i den enkelte institution. Med den arbejdsdeling får lederne et reelt ledelsesrum, og det er nødvendigt, hvis vi skal løfte kvaliteten i den offentlige sektor og udvikle endnu bedre velfærdsinstitutioner. 

Faglig ledelse er god ledelse

Et reelt ledelsesrum vil give plads til faglig ledelse, som er selve kernen i god ledelse i den offentlige sektor. Faglig ledelse betyder, at de offentlige ledere har indgående kendskab til den kerneopgave, de leder. Det kræver, at ledere i de enkelte velfærdsinstitutioner og med personaleansvar har en professionsfaglig grunduddannelse, eller at lederne fx gennem efteruddannelse har fået gedigen indsigt i professionen.  

Ud over indsigt er også rammerne afgørende for at bedrive god faglig ledelse. Hvis ledere og medarbejdere skal lykkes med opgaven, skal de have reel mulighed for samarbejde og sparring. Det nytter altså ikke noget, at afstanden mellem leder og medarbejder er for stor. Kommissionen har meldt ud, at der er brug for flere ledere i den offentlige sektor, så der er mulighed for nærværende ledelse. En god anbefaling, som kan være med til at sikre rammerne for faglig ledelse tæt på.

Tillid i stedet for administration

Endeligt er det også vigtigt, at der er tillid og samarbejde mellem de forskellige ledelseslag. Lederne i de enkelte velfærdsinstitutioner bruger deres tid bedst på sparring med medarbejderne og på at udvikle nye løsninger for, hvordan kerneopgaven løses bedst muligt til gavn for børn, patienter og andre borgere. Men det kræver, at de bliver lettet for nogle af de mange administrative opgaver, som de nu bruger meget af deres tid på. 

Der er ingen tvivl om, at lederne i den offentlige sektor brænder for at sætte sig i spidsen og udvikle velfærdsinstitutioner af høj kvalitet. Så vi håber, at politikerne lytter og handler.

Emneord: 120618, Tillidsbaseret ledelse, Offentlig ledelse, BUPL, Dansk Sygeplejeråds Lederforening, Dansk Socialrådgiverforening, Politilederforeningen, Skolelederforeningen, FTF, Ledelseskommission
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1582 | Events: 6 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også