Social bevægelses grundlovstale: Retssikkerheden sejler

Kim Madsen, formand for Jobcentrets Ofre, oplever, at syge og socialt udsatte tvinges ud af samfundets fællesskab af blå politik, som også tæller Socialdemokratiet. Her i sin grundlovstale opfordrer han til protest.

Kære kammerater, kære rige og velstillede borgere,

Som formand for foreningen Jobcentrets Ofre ser jeg syge og fattige mennesker lide overalt. Fattige, hjemløse borgere uden tag over hovedet, fattige borgere som ikke har råd til smertestillende medicin efter 27 år på kontanthjælp. Fattige forældre med sultne børn, ramt af kontanthjælpsloftet. Jeg ser hjemløse på hvert et gadehjørne i København. Fattige mennesker som lever af skraldemad og venners hjælp. Jeg ser mennesker i forfald, men de fleste lukker øjnene.

Derfor skal I have tak, fordi I vil læse med på denne sang om social retfærdighed til dem, der er udsatte og har ondt i livet.

De udsatte gruppers retssikkerhed er nemlig truet. Og når de sociale modstandsbevægelser som Jobcentrets Ofre og Næstehjælperne ikke kan få taletid hos politikerne, så er en grundlovstale på Grundlovsdag en god mulighed for at få vores budskaber ud. 

Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre på DenOffentlige

Vi har valgt at give taletid til aktive i Næstehjælperne og Jobcentrets Ofre. Initiativet bringer deres indsats og erfaringer videre til vores læsere, og viser andre sider af hverdagens velfærd. 

Læs flere indlæg fra - og om - Næstehjælperne her og Jobcentrets Ofre her.

Socialdemokraterne var, sammen med andre utilpassede voksne i Folketinget, med til at gennemføre en meget inhuman beskæftigelseslovgivning i 2013. De har været med til at gøre syge borgere mere syge. De har gjort flere hjemløse. Og de er stadig med til at forværre betingelserne for socialt udsatte med ”nødvendighedens politik”.

“Nødvendighedens politik” er at spare, hvor spares kan. Derfor har beskæftigelseslovgivningen medført sagsmishandling i landets jobcentre. Kræftsyge og meget smerteplagede borgere skalarbejde, også selv om de kun har få måneder at leve i. Der bruges ca. to millarder om måneden på dette vanvid. To millarder! Er det okay? Jeg kan ikke høre jer – er dette okay? Brug dog nogle af de mange millarder til at indføre en kontanthjælpsbund i stedet for et kontanthjælpsloft.

Dokumentationskravene i kommunerne er urimeligt høje, og jeg skal hver dag i min arbejdsprøvning som syg på kontanthjælp lave dagbogsnotater om, hvornår jeg spiser ostemad, hvornår jeg holder pause eller går på lokum. Ellers kan Københavns Kommune ikke få op mod 70.000 kroner årligt for at holde mig aktiveringsparat – altså i denne såkaldte midlertidige pulje med laveste ydelse. På denne lave ydelse er jeg sat i tvangsarbejde. Jeg er tvunget ud i yogakurser, mindfullness og sejlture til Flakfortet. Jeg er tvunget ud i et liv med stress. Jeg er tvunget til at skulle dokumentere mit privatliv, og når jeg dokumenterer mine fritidsinteresser, så skal det bruges imod mig til evaluering af arbejdsevne. Jeg er tvunget til ikke at kunne deltage i samfundet - selvom jeg gerne vil.

Jeg er syg på kontanthjælp - fysisk sygdom med mange smerter, men når jeg åbner kæften og råber højt om de inhumane sagsbehandlinger, som foregår over hele landet, så betragtes jeg som syg i hovedet. Og måske har de ret. Man bliver nemlig syg i hovedet af at være syg på kontanthjælp. Hvis jeg ikke havde fået den rette opdragelse og et klask i røven på min vej gennem livet, så havde jeg ikke vidst, at jeg havde muligheden for at protestere, når nogle pissede på mig - så havde jeg som autoritetstro bare makket ret.Men der sætter jeg grænsen. Nok er nok. Autoritetstro er også en sygdom, men den er jeg dæleme kureret for.

Jeg ved også, at I morgen tidlig, så ligger der en mail til min jobcenterchef på jobcenter Lærkevej om, at jeg igen har været politisk aktiv i et blogindlæg. Det er noteret sort på hvidt i min sygesag i jobcentret, hver gang jeg er politisk aktiv. Men hvordan skal man overleve blå bloks politik samt dette jobcenterhelvede, hvis man ikke må protestere?

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

Blå politik er noget skidt for udsatte grupper, og derfor mener jeg, at vi bør stå sammen og kæmpe for, at den røde tråd i vores samfund ikke bliver brudt.

Kære velstillede læsere – min bøn til jer er derfor: 

Hjælp mig, hjælp de fattige og de reformramte med at afskaffe nødvendighedens politik, og hjælp mig med at skaffe værdige forhold for syge og socialt udsatte.

Disse uskyldige skæbner skal nemlig ikke udsættes for denne svinske behandling af ublu og skammelige liberale politikere. Vores efterkommere skal ikke gå sultne i seng. De skal ikke mangle tag over hovedet. De skal have en førtidspension, hvis de bliver syge, og arbejdsløse skal have en ydelse, de kan leve af. 

Vores efterkommere skal nemlig have et værdigt liv, hvis de bliver ramt af sygdom eller bare bliver ramt af livet, det værdige sygdomsforløb og liv som jeg og mange andre aldrig fik, på grund af Lars Løkke og Mette Frederiksen samt deres kumpaner fra blå slyngelstue.

Tak for ordet

Kim Madsen

Emneord: 050618, Jobcentrets Ofre, Socialkrisen, Kim Madsen, Hjemløse, Fattigdom, Retssikkerhed, Socialt udsatte, Grundlovsdag
Jobcentrets ofre på DenOffentlige.dk Jobcentrets ofre er støttegruppe for alle som er kommet i klemme i jobcenter, stat og kommune. Gruppen er åben for alle - uanset hudfarve, baggrund og religion - også det offentlige kan kigge med.  
Aktivitet: Artikler: 2 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 06.06.18 Ulla Ritter
    Super godt brølt løve Madsen Kim.

    Hvor har du dog ret i det du skriver. ville ønske at Danmark var som før i tiden hvor alle viste solidaritet. Men efter hånden har regeringens førte hetz imod bestemte borgere, hjernevasket de fleste eller mange. Vi skal blive bedre igen til at passe på de mest sårbare i dette land.

  • 05.06.18 M.S. Carstens
    Retssikkerheden sejler i Danmark!

    Tak! Bak venligst op omkring denne blok !, for det er nemlig nu så vidt, at også personer (syge som gamle), under den kommunale hjemmepleje, drives ud over enhver anstændighed,

    så at sige " jamen sådan gør de, så gør vi det da også"


    Det er en glidebane uden lige og hverken den ene eller den anden under systermens tyrani har nogen form for retssikkerhed, endsige opbakning fra kommunen til at få den.


    Er man henvist til de kommunale systemer, er man lorst og kun kistens befrielse er håbet!


    Velfærdssamfund/støtte/sammenhold/sikkerhed/...... NOT, for kommuneren har helt andre interesser, på VORES bekostning, end at hjælpe!

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også